torsdag den 10. november 2011

Dramadokumentarisk dukketeater

(ved Blendstrup og Bukdahl)

præsenterer en 100 % autentisk rekonstruktion af en dag på Ekstra Bladets redaktion - se Danmarks usleste skriftlighed i aktion:

Chefredaktør Poul Massemorder [styrter ind med fråde ud af løgnhalsen råbende]: Ryd forsiden! [og hiver en 53 cm. høj rocker op af inderlommen] Detter er den rygende pumpgun, fortæl, Bacardi Breezer Bertram!

Bacardi Breezer-Bertram: [siger noget uforståeligt på junglesjællandsk, som hans hangaround, den som en smølf forklædte smølf Smølf, der gå under dæknavnet Smølf oversætter:] Anders Samuelsen og Henrik Sass Larsen er i virkeligheden Makrellens uægte tvillinger, der fra deres schäfer-mors livmor samarbejdede med Jønke om mordet på deres far. Der var længe tvivl om, det var Makrellen eller Aborren eller Hundestejlen fra Bullshit, der skulle dø.

[ind fra højre kommer journalist] Søn Af Kurt Thybo Thybo [råbende]: Ryd rydningen af forsiden. Jeg vil se en gigantisk lysning! [og hiver en 57 cm. høj mafiasnigmorder, Guispppe Guillotini, op af inderlommen].

Guiseppe Guillotini [siger noget uforståeligt på siciliansk, som hans gamle mor oversætter:]: Berlusconi har indtaget Athen som ny græsk premierminister og vil genoprette økonomien ved at gøre Parthenon til én stor BUNGA BUNGA-natklub, hvor en chorus line af Ciccciolina-cyborgs igen og igen synger Tom Waits' evergreen [rituel afslutning på al dramadokumentarisk dukketeater]:

YOU'RE INNOCENT WHEN YOU DREAM
YOU'RE INNOCENT WHEN YOU DREAM
YOU'RE INNOCENT WHEN YOU DREAM
YOU'RE INNOCENT WHEN YOU DREAM
YOU'RE INNOCENT WHEN YOU DREAAAAAAAAAAAAAAAAM

Ingen kommentarer:

Send en kommentar