Torsdag er en vandpyt på højkant

Det regner 100 % regnagtig regn, og jeg skriver dobbeltløbet pristale og spiser Petit Ecolier-chokoladekiks, de eneste, der duer, og hører Brian Enos fint enerverende Here Come the Warm Jets (begge dele, kiks og Eno, købt på samme lille, hurtige ekspedition ud i regnen for tyve minutter siden) og drikker mælk og overspringer konstant ud på nettet og tilbagespringer straks igen, og Jens står på Vejen Gymnasium og underholder (og jeg kan lige så tydeligt høre ekkoet af de hårde latterkaskader), men vi skal mødes senere ude i regnen, der bliver værre og værre i sin regnagtighed, og så har jeg bare at være færdig med dobbelttalen, og jeg synes, alt, jeg skriver, lyder som et falsk genfærds dårlige parodi, og det skal lige passe, at jeg om 12 minutter IKKE får Nobelprisen i litteratur, og hvor er du lige nu?