Ikke engang jeg gider læse så meget om mig

Grunden til sværmen af oversprings-blogposter (alle bogposter er overspringshandlinger, men når der er så mange, og de er så desperate. må de betegnes som hyper-overspringende) i forgårs og den totale tavshed i går er, at jeg lørdag, i Mou, læste "Claus Beck-Nielsens" 200 sider lange bog Jeg taler til jer, der nemlig virkelig findes og hvis sidste 120 sider, de sidste 2 afsnit ud af 4, har mig, med navns nævnelse, som den ene af 2 hovedpersoner (den anden er CBN, der solo er hovedpersonene i romanens to første dele, ved sin begravelse og i Ægypten) og min kone og søn, med navns nævnelse, som bipersoner i en handling, der strækker sig fra februar til juni 2011 og, hvad mig angår, væsentligst baserer sig på mine blogposter fra samme periode, hvoraf en hel del citeres in toto; intet tyder, så vidt jeg kan se, (bortset fra et par offentlige arrangementer) på egentlig stalker-aktivitet; i bogens anden del skal CBN forestille at skygge mig i min hverdag, i anden del bliver afsnit skiftevist fortalt fra min 3. persons-synsvinkel og fra CBN's; i den fiktive del af handlingen har CBN stjålet min computer og læser sig gennem min mail-korrespondance, hvor af en hel del, især fra en fiktiv Hvedekorns-digter, men også fra fx Helle Helle, citeres, og til forskel fra de citerede blogposter ER ALLE MAILS FIKTIVE; det fiktive plot er, at CBN vil have mig til at skrive en monografi om ham, til gengæld for at han skriver en monografi om mig, hertil knytter sig så en række mindre fiktioner, bl.a. får jeg afslag på en digtsamling fra Gyldendal og har et blakket, Svengali-agtigt forhold til nævne Hvedekorns-digter og er hemmeligt indforstået med Kodals vand-overfald; rent professionelt er det ikke decideret elendigt konstrueret (og rent satirisk ikke mere ondskabsfuldt end som så (ud over digter-relationen), desværre!); i begyndelsen gør bogen visse forsøg på at parodiere CBNs stil, men disse ophører, da jeg kommer på banen, til fordel en OK, men rent mekanisk efterligning af mine skriftlige og mundtlige manerer.

FOR HVORDAN SKAL JEG FORHOLDE MIG TIL DET?

Ud over at give udtryk for at det er stærkt ubehageligt for mig (og for min familie), at nogen har fiktiviseret mit liv så pseudo-realistisk tæt på kalender-virkeligheden (vs. løs fabulering og grov karikatur a la Marts 1970), og at læserne kan tro,. at min mail-konto virkelig er blevet hacket (når nu blogposterne er rigtige nok), og at jeg ikke ved, hvem idiot-forfatteren er (for det er, som sagt flere steder, i hvert fald ikke CBN og givetvis heller ikke J. Kodal, 200 prosa-sider er sgu for meget arbejde for en mandlig 90'er-digter, selv med 33 % sampling), og at den fiktive handling (og såmænd også den virkelige handling) er så ligegyldig og åndssvag, at læserne kan tro, at mindst halvdelen (af den fiktive handling) er sandhed ...

Og håbe på, at medier og læsere, som Tue Nexø og jeg (selvmodsigende) har opfordret til, ignorerer det tåbelige og trælse projekt - PLEASE, men først og fremmest for jeres egen forbandede skyld!