2. pladsen i geniopremsning

erobrer som forventet Mikkel Bruun Zangenberg i sin 5 hjerter-anmeldelse af Pablo Llambìas' Monte Lema i Politiken i dag:

Llambìas leger (og danser manisk, alvorligt) med en Caspar David Friedrich, der rygvendt skuer ud over det forrevne alpelandskab, Rousseau, der bekender, Baggesen, der lægger sig blot, her på Monte Lema, på grænsen mellem Italien og Schweiz, hvor Llambías er på en nærved umulig dannelsesrejse med sin computerspillende trettenårige søn; og selvsagt spøger Hölderlin, Nietzsche og co. i baggrunden, de store, gale kunstnere, der også var geniale, dette som en prominent og håbløs del af den postromantiske arv, der lægger sig ind over autenticitetens jargon i 'Monte Lema'.

Pablo og 5 genier og co. Selvsagt!