Jeg har siddet og skrevet lettere anstrengt tvangs-kommentar til WA om det nye jubilæumsnummer 200 af Kritik, men fik ikke nævnt og fremhævet artiklerne af to kritiske valgslægtskaber og Inf-anmeldere, Torben Brostrøm, født 1927, og Olga Ravn, født 1986, den ene lige så groovy sirlig som den anden er (polka)funky forfjamsket:
TB definerer lige kunst(oplevelse) i forbifarten:
Liv og kunst kan skrives sammen. Det bliver så især erindringens genre, men den stærkeste vilje er at hævde kunst som liv og dermed understrege kunst som en oplevelsesform, en medarbejdende struktur i synet på på natur, omgivelser, en åben mulighed for at høre og se bedre, at modtage et indtryk med genklang af musik, af poesi.
OG opstiller lige et kritisk ideal:
Angående at hvis jeg skal sige noget om, hvad litteraturkritikken gerne må være, så måden gerne være lige dele sart og vital.
På den måde litteraturkritikken andre handlinger.
Man kan lære noget af vellykkede popkulturelle og kommercielle tekster (og okay, her siger jeg tekst som hvad som helst) med deres vitalitet og delightful whimsy (et udtryk, jeg ikke kan huske, hvor jeg har fra).
Dette delightful whimsy er noget, jeg altid forsøger at skrive fra, når jeg bedriver kritik, også når denne delightful whimsy taler fra en overvældende deprimeret dag, Så er det en nedtryk whimsy, som stadig forsøger sin delightfulness, og altså vital og sart på samme tid, det er et ideal.
Hvor skriver jeg under?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar