lørdag den 3. september 2011
DR på flaske omsider
Jeg har bitchet en del over manglen på konkret påskønnelse, penge eller naturalier, når man stiller sit mundtøj til rådighed for DR. Derfor er det også kun rimeligt at markere det, når småligheden synes at være på retur. I sidste uge fik jeg, tre måneder efter optagelsen, seks flasker vin for at have fortalt om Hans Scherfig til et program om Store Danskere (jeg havde to jobs på samme dag og måtte selv betale saftevand og kage, hvilket jeg gik temmelig amok over i en blogpost, som de på DR tre måneder senere faldt over og skamfuldt reagerede på). Og i går lå der en flaske champagne fra det nye unavngivne litteraturprogram i mit dueslag på avisen. Det er jo ikke, som om de flotter sig, eller bare betaler, hvad der burde være markedspris, hvis der var et marked, men det er sgu nærved at være i orden. Jeg glæder mig allerede til, at et grønt bud kommer forbi med seks dåser Carls Special for min medvirken i Skønlitteratur på P1, optaget i torsdags og udsendt i dag.
spændende, hvilken litteratur-udsendelse man mon skal medvirke i for at blive betalt i linjeakvavit.
SvarSlet