Woodys regn, vores regn (som vi gerne vil sælge til Jørgen)

Det regnede i Paris, da Woody Allens Midnight in Paris sluttede. Det regnede i København, da vi kom ud af biografen, og modsat Owen Wilson i filmen syntes vi ikke, at det var fedt, eller rettere sagt, det syntes vi først, at det var, da vi havde fundet ly under voldsomt betrommede parasoller på Nytorv, og så syntes vi faktisk, at det var ret fedt, men heldigvis behøvede vi ikke at sige det til et kamera, igen og igen og igen, ligesom Owen, kun hvis vi råbte det i kor: DET ER FEDT, NÅR DET REGNER I KØBENHAVN, og Jørgen Leth stod bag kameraet, ville det være en slags i orden.