- fra Johannes Møllehaves Huset vi bor i. Rum- og erindringsforskydning
Når jeg går ud i køkkenet, tænker jeg på de mange mennesker der mellem år og dag har siddet og spist hos os. Der er god plads i køkkenet, vi kan nemt være ti om bordet. Børnene har altid elsket, når der "kommer nogen". Det kan være en foredragsholder som har talt oppe i kirken, eller et menneske der trænger til en lang aftens snak.
Jørgen K. Bukdahl, der døde alt for tidligt, sad her for et års tid siden med sin søn. Han havde gerne drengen med alle vegne, også når han forelæste over Hegel og andre svære emner. Lige fra børnene var små, kravlede de rundt på ham, når han udviklede sine filosofiske begreber. Måske vidste han, at det havde hast.
(jeg husker bedst, at Møllehaves søn havde slanger i kælderen og at jeg så Holocaust, som jeg ikke måtte se derhjemme, sammen med hans datter, og at min far og jeg overnattede i Herdis' arbejdsværelse, hvor der var en skuffe med mærkatet "Ny roman", sådan en skuffe ville jeg også have, det vil jeg stadigvæk)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar