Pastor Sørine Gotfredsen har engang (i Smagsdommerne) haft et af mine Brølende hjort ved skovsø-digte i sin beskidte mund; det krymper sig nu i sin bog, digtet.
Hun havde, så vidt jeg husker, en vis, skeptisk sympati for digtet, fordi det, omend lettere gedulgt, er et Muhammed-tegning-tematisk digt, i al sin forsvarsløshed er dette ordlyden:
BRØLENDE HJORT VED SKOVSØ
det var et chok for sheiken, at hjorten talte arabisk som en kamel, han forstod hvert et brøl,
det er temmelig indforstået, sagde han, lutter profetier om billedstorm med fuldskæg, og i særdeles dårlig smag, af med dens hoved.
(apropos Alice, i Svankmajers film er den hvide kanin bødlen og dens våben en saks)
Stakkels digt...hvad sagde hun om det? Var hun fjendsk, var hun glad (du vælger ikke selv dine fans).
SvarSletOg så hedder hun ikke Godtfredsen, men Gotfredsen. Det er da godt, at hun ikke hedder noget med Godt.
Hun er jo næsten middelalderlig den kvinde. Pas på
SvarSletHun havde, så vidt jeg husker, en vis, skeptisk sympati for digtet, fordi det, omend lettere gedulgt, er et Muhammed-tegning-tematisk digt, i al sin forsvarsløshed er dette ordlyden:
SvarSletBRØLENDE HJORT VED SKOVSØ
det var et chok for sheiken,
at hjorten talte arabisk som en kamel,
han forstod hvert et brøl,
det er temmelig indforstået,
sagde han, lutter profetier
om billedstorm med fuldskæg,
og i særdeles dårlig smag,
af med dens hoved.
(apropos Alice, i Svankmajers film er den hvide kanin bødlen og dens våben en saks)