fredag den 29. juli 2011
tvangs-MENSA
Jeg ved ikke, hvad der er værst i artiklen "Kloge hoveder til kamp mod""intellektuel dovenskab"" i Politikens 2. sektion i dag om et heldages-arrangement på Den Sorte Diamant til januar med "25 intellektuelle hovednavne", arrangeret af Clement Kjersgaard: journalistens hånlige patronisering af de kloge hoveder, "De vil kloge sig", eller deltager Lone Franks hånlige patronisering af flertallet af ikke-kloge hoveder, "Folk er blevet dovne. Jeg har fornemmelsen af, at folk ikke gider strække sig for at komme til at vide noget". Nej, jeg ved godt, hvad det værste er, det er, at jeg nævnes som nr. 2 på listen over deltagende kloge hoveder, og jeg var sgu ikke klar over, at det var sådan et åndsaristokratisk vækkelsesmøde, jeg havde sagt ja til GRATIS at medvirke i, mine tæer krøllede sig helt sammen ved læsningen - som brat kortsluttede hjernevindinger, åh, åh, nej!
... det må være glosen KAMP, der gjorde det, jeg læste "hells ages" - men hvad var det?
SvarSlet