Det er så mærkeligt, at der nu ikke er noget mærkeligt i at læse en tekst af Mikkel Thykier, der er skrevet for et øjeblik siden, i sidste eller forrige måned, som nu "Hvad gør en afgangsudstilling?", skrevet til kataloget for Det Jyske Kunst Akademis Afgangsudstilling, dateret "april 2011". Første halvdel af teksten er en beskrivelse af et (performance)værk fra 1969 med lydoptagelserne og sporene fra en mand, der gentagne gange er løbet ind i to mure. Og sådan her begynder tekstens anden halvdel, som en diskret, personlig korrektion til listen over håndfast disharmoniske skrivestrategier i pamfletten Over for en nye virkelighed, hvoraf de fleste nok nemlig ikke ville "betage" MT ...?, et centralt citat, tror jeg:
Dette værk - Velocity Piece #1, Impact Run, Energy Drain af Barry Le Va - har ingen kvaliteter, der normalt ville - ja, betage mig - betagelse er et godt ord her: Mit øje drages mod små, uanseelige ting, hvor håndens arbejde er tydeligt, ikke nødvendigvis som et håndværk, men som spor af afstanden mellem en registreret verden og en verden, som kun findes i bevidstheden, i de vage anelser og fornemmelser, spor af - ja, håndteringen af den afstand, hvor den arbejdende hånd udgør en grænse mellem de verdener; den befinder sig i skyggen af dem, men ligger også som en elektrisk leder, der bringer strømledning fra den ene over i den anden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar