I dag ville Dan Turèll være fyldt 65 år, hvis han ikke var død for 18 år siden, og det er ikke til at holde ud at tænke på, hvor meget fantastisk, signeret skrift og suverænt personlig nærvær han ville have givet os yderligere, hvis han ikke var død for 18 år siden, så det vil jeg lade være med at tænke på og i stedet citere et digt fra hans sidste, drabeligt dirrende samling Tja-a cha-cha, 1993, hvor han udmærket vidste, hvor det bar hen, men med lige så højt som sort humør nægtede at overgive sig:
Deres håndpukkede
enter- og exittainer, hofnar
emeritus Skind-og-ben
skrev dette. Akkompagnementet
skyldtes, som altid,
vor trofaste makker Rystende
Knogle. Ekstranumre
er desværre ikke noget
vi bruger. Vi kender kun
dette.
- Onkeltillykke!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar