Jens Blendstrup er en fantasmagorisk tudse

Jens havde en solidt skæg Birte Rønn-som queer-performance i går til Ø.K-oplæsning, men det var hans lange, tvangsmæssigt knopskydende tekst , til vistnok en stakkels børnebog på Gyldendal, om såmænd bare ham selv som barn, der får fremvist to frøer af en kammerat, der livsfarligt fik taget til at løfte sig på min hjernekiste, fordi den på samme tid var så helt utroligt sjov og øm og syret og klar, som den selvstændige animering omsider af de to duellerende frøer i vinduet hos Mr Venus i mit yndlingskapitel i min ynglingsroman, Dickens' Out Mutual Friend:

From these [the poorer shops], in a narrow and dirty street devoted to such callings, Mr Wegg selects one dark shop-window with a tallow candle dimly burning in it, surrounded by a muddle of objects vaguely resembling pieces of leather and dry stick, but among which nothing is resolvable into anything distinct, save the candle itself in its old tin candlestick, and two preserved frogs fighting a small-sword duel.

Den ene frø er Jens, den anden er Charles, og "the muddle of objects" er det meste andet!

Ikke for det: Lone Aburas og Morten Søndergaard og Chresten Forsom og Sternberg og Thomas Krogsbøl leverede alle top-oplæsninger, men frøerne, frøerne ...