tirsdag den 8. marts 2011
Ikk', ak!?
Flere be- og afhjertede mennesker har gjort mig opmærksom på, at jeg uafbrudt siger 'ikk'', når jeg taler i fjernsynet, hvilket ikke er til at holde ud at høre på, når man først har fået øre for det (hvilket jeg selv forlængst har, fået øre for det evige 'ikk'', og (bl.a.) derfor ser jeg ikke længere mig selv i fjernsynet, hvis jeg kan undgå det (eller jeg nøjes med at SE mig selv, uden lyd)) - jeg tror ikke, jeg kan afskaffe selve det sproglige tic, men måske kan jeg omformulere det, ligesom da jeg i 14-års alderen besluttede mig for at sige det fine og dannede 'ikke sandt' i stedet for det vulgære, århusianske 'eggå' , det 'ikke sandt', der så med tiden er blevet slidt ned til det platte 'ikk''. Jeg foreslår, at jeg ændrer 'ikk'' til 'ak'! Således at jeg dér i fjernsynet i stedet ville have sagt sådan noget som: Der er den forskel på Leonora og jeg, ak, at jeg mere fokuserer sproget, ak, mens hun har opmærksomheden, ak, rettet mod plot og tema, ak. - Det er da meget bedre - og præcisere, ikke sandt, jeg mener eggå!?
En anden mulighed: UGH!
SvarSletEller: æg!
SvarSletEller: Ork!
Eller: Cykelhjelm.
SvarSletSå kan du måske få Rådet for større færdselssikkerhed til at sponsere din næste bog.
"Der er den forskel på Leonora og jeg, cykelhjelm, at jeg mere fokuserer sproget, cykelhjelm, mens hun har opmærksomheden, cykelhjelm, rettet mod plot og tema, cykelhjelm."
SvarSletDet lyder da hamrende godt.
Det er værre, at du bander og svovler hele tiden. Måske er det ikke så iørefaldende, når du man sidder over for dig i levende live, men i fjernsynet virker det distraherende og på mange stødende med disse ustandselige sgu'er og for fanden'er.
SvarSletsgu og fanden er da nice!
SvarSletBliv ved med at band! Du må også godt begynde at ryge på tv! Og hvis du kan have en sund og stærk luder mellem benene, er det endnu bedre! (jeg mener det: Det ville være stort, og en knytnæve i synet på verdens Anne Grether).
SvarSletBortset fra det: Hedder det så ikke "træls" og ikke "trælst"?
Det må bero på, om det er fælleskøn eller intetkøn.
SvarSletDen er træls - det er trælst.
Ligesom: Den er god - det er godt.
Formoder jeg, men århusiansk er ikke den dialekt, jeg er mest stiv i.
Inden du går på skærmen kunne du trække en konsonant til at sætte foran ikk'. Dine p-dage blir' historiske.
SvarSlet