Informations litteraturredaktør Peter Nielsen roser i dag i sin klumme Bogstaveligt talt PJ Harvey's tekster på cd'en Let England Shake, som jeg ikke har hørt (eller læst), for at have "selvstændig litterære kvalitet" og omtaler dem klummen igennem konsekvent som "digte":
Digtene handler om krig. Ikke om en bestemt krig, men om krigen som sådan på tværs af kontinenter og epoker. Om menneskelig håbløshed og skrøbelighed, om krigens meningsløshed og dødens allestedsnærvær. PJ Harvey kan finde på at skrive linjer som i digtet »The Words That Maketh Murder«: »Flies swarming everyone, /death lingering, stunk /over the whole summit peak, /flesh quivering in the heat«. Eller som i den uhyggeligt smukke ballade »On Battleship Hill«:»The Land returns to how it has always been. / The scent of thyme carried on the wind. / Jagged mountains, jutting out, cracked like teeth in a rotten mouth. / On Battleship Hill I hear the wind, / Say Cruel nature has won again«.Eller som i digtet »The Glorious Land«: »And what is the glorious fruit of our land? / Its fruit is deformed children. / What is the glorious fruit of our land? / Its fruit is orphaned children«. Hun skriver ikke protestsange med let afkodeligt ideologisk budskab, men skaber med ord tableauer af mangfoldig betydning. Ordene i sig selv er enkle og betydningsfulde og kan både række ud mod vores tid og alle andre tider. Det er som i digte af T.S. Eliot eller Harold Pinter.
Ja, det lyder enormt og alt for meget som digte, men sgu da ikke hen ad Eliot, snarere a la de unge, britiske soldater-digtere fra 1. verdenskrig, Siegfred Sassoon og Wilfred Owen (som Harvey vistnok også selv har henvist til), metafor- og abstraktionstung, retorisk højtravende patos. Frivilligt eller ufrivilligt bliver det pastiche-poesi eller poesi-pastiche, fordi teksterne ikke vil være sangtekster, men "rigtige", gode gammeldags digte, jf blogpost-citaterne nedenfor fra nye cd'er med Bright Eyes og R.E.M, hvor de poetisk begavede og originale sangskrivere Conor Oberst og Michael Stipe ikke arbejder imod pop/rock-sang-formatet, men vender det til egen fordel i en på samme tid legesyg og direkte henvendelse. Eller hvad med denne lille tekstsang, "Hillbilly Man" fra Gorillaz' nye download-"cd" The Fall, som hovedgorillaen Damon Albarn er ansvarlig for:
Drive away,
As in lonesome sound,
Like a real straight shooter,
Three lanes full,
Drive away,
As in lonesome sound,
Like a real straight shooter,
Three lanes full,
Got to ride in my heart,
You don't have to be a start
Min kritik retter sig mere imod Peter Nielsens problmneatiske fiksering af "poesi" som poesi i sangtekster end mod PJ Harvey - her er hele teksten til "The Words That Maketh Murder", hvor jo den sidste linje forskyder sig skarpt sarkastisk fra resten af tekstens malmfulde krigsdigt-pastiche (som ikke dermed undermineres, men dog sættes i en slags gåseøjne):
SvarSlet"The Words That Maketh Murder"
I've seen and done things I want to forget;
I've seen soldiers fall like lumps of meat,
Blown and shot out beyond belief.
Arms and legs were in the trees.
I've seen and done things I want to forget;
coming from an unearthly place,
Longing to see a woman's face,
Instead of the words that gather pace,
The words that maketh murder.
These, these, these are the words-
The words that maketh murder.
These, these, these are the words-
The words that maketh murder.
These, these, these are the words-
Murder...
These, these, these are the words-
The words that maketh murder.
I've seen and done things I want to forget;
I've seen a corporal whose nerves were shot
Climbing behind the fierce, gone sun,
I've seen flies swarming everyone,
Soldiers fell like lumps of meat.
These are the words, the words are these.
death lingering, stunk,
Flies swarming everyone,
Over the whole summit peak,
Flesh quivering in the heat.
This was something else again.
I fear it cannot be explained.
The words that make, the words that make
Murder.
What if I take my problem to the United Nations?
Jeg bliver nødt til at sige, at det er en god plade. Rigtig god. Og jeg har knap nok læst eller forstået en hel tekst. Jeg tror nu godt, jeg kan forstå dem, ikke det, jeg har bare ikke gjort dét arbejde ordentligt endnu og er heller ikke sikker på, jeg kommer til det. Sådan kan det være med musik. Poul Borum formulerede på forskellige måder nogle gange, at en sangtekst er god, hvis den ligger godt og rigtigt i munden på sangeren. At kalde PJ Harveys tekster for digte er da åndssvagt i øvrigt. (jeg ved ikke, om hun har været så kvajet selv at gøre det, men jeg mener det faktisk ikke). De lyder ikke som "digte". De lyder netop som gode tekster, fordi de ligger godt i hendes mund. Og hele pladen giver så nogle associationer til krig og krigsførelse og første verdenskrig og Irakkrig. Men musikken er større end et debatindlæg. Den skaber faktisk billeder og associationer. For mig.
SvarSlet