Han var der heldigvis stadig, mønthandleren på Gl. Kongevej overfor Edisonsvej (hvor min søn gik i Frit) - en niece har til sin tiårs fødselsdag i dag ønsket sig et møntalbum, hvilket ikke er så enkelt som det lyder, fordi mønter jo kommer i flere størrelser, så vi skulle have flere slags lommer og mindst tre (den fjerde, største slags er kun til medaljer), og mens disse omhyggeligt blev fundet frem, udvalgte min søn 10, 5 til 1 kr. og 5 til 5 kr., blandede mønter heriblandt en gammel daler (der stadig er gangbar, fik vi at vide) og en kinesisk mønt med firkantet hul - fandeme en fin herre og en fin butik
Ude på gaden kom jeg til at tænke på, hvornår mon boghandlere bliver lige så sjældne som mønthandlere, så næste station var Kleins Boghandel, hvor vi købte to ungdombøger, den ene af Lene Kaaberbøl, som gave til en anden kusine (af et andet kuld), der har tiårs fødselsdag i morgen (og en billedbog til hendes lillesøster), som jeg supplerede med bind 2 og 3 af Mette Dalsgaards (Brandes Pris-præmierede) russiske poesi-historie/antologi, Den tunge lyre og En optimistisk tragedie, der begge var på bogudsalg til den latterlige pris af 50 kr. pr. stk. Her er et ungdomsdigt af Vladimir Nabokov fra bind 2, apropos ingenting:
Hvor kom du fra? Med hvilken sorg og hvilke plager?
Og hvorfor, dæmon, er din mund så bleg og stum?
Og hvorfor dufter dine vinger salt, som havet?
Og ånden svarer mig: "Din sult er stærk og ung,
men du vil aldrig blive mæt af verdens lyde.
Rør derfor ikke ved den spændte streng.
Stilheden overgår musikken. Du skal vide,
at du er skabt til stilhed. Tyd dens spor i sten,
i kærligheden og stjernen over stien."
Så fløj den. Gud befaled' mig at klinge rent.
(Berlin, 27. september 1924)
Vi rundede også TP Musik, musik- og filmbutikker er jo ikke mindre truede, og købte den nye cd med Bright Eyes, In the People's Key og tegnefilmen Dispicable Me (fordi vi får kusiner på besøg, og fordi Steve (amerikansk) The Office Carell speaker superskurk-hovedpersonen), her er teksten til Bright Eyes' (= Conor Obersts) sang "Approximate Sunlight", apropos alting:
Used to dream of time machines
Now it's been said we're post-everything
As a child, imagining
Neckties and coastlines
I've seen the show, man, what a sight
Drenched us in approximated sunlight
The crowd was small and mostly blind,
But kind, you're too kind
Now you are how you were when you were real
Now you are how you were when you were real
There you go again, on that circular trip
Lick the solar plexus of some L.A. shaman
I'm out of breath, I better sit
Been living hard, living
All I do is follow, just follow this hollow you around
I wouldn't waste another thought
On what is fair and what is not
The Quinceañera dress she bought
Was unstitched with bullets
All the guests in the garden screamed
Women and tires squealing
Such opulence, such misery
Unwinding, unwinding
Smuk blogpost, en hyldest til alle de truede butikker.
SvarSletOg sikke mange niecer og kusiner. Det lyder helt russisk.
Var "Lad os blive som solen" ikke på udsalg? Den mangler jeg!
SvarSletJeg kunne ikke få øje på den, og det klart nok den uundværligste!
SvarSletTak for fantastisk Nabokovdigt!
SvarSlet