Hvordan ellers forstå afslutningen på det seneste stykke formørkede automatskrift (kan læses, men jeg vil ikke anbefale det, inde på hans Gyldendal-hostede Forfatterside) fra modtager af Det danske Akademis Store Pris Ib Michael:
Altsammen fordi en af de efterhånden talrige anmeldere med forfatterambitioner havde fået det treårige legat for at skrive, til afveksling fra hendes ulidelige facebook-kvidder, et kitschet makværk under den godt nok flade, men i det mindste underholdende, titel: ”Silhuet af Flynder”. Hun er ellers noget af en strik selv, hende kunne jeg godt have tænkt mig at møde på Pan i de dage. Godt jeg ikke gjorde det, for mens hun regnede på de millionsummer som hendes kolleger havde nået at skrabe til sig, så regnede jeg på hvor gammel hun ville have været dengang, jeg kom på Pan. Jeg er bange for at det ville have været strafbart, men som min ven Keith parafraserer: Jeg har aldrig haft problemer med stoffer, jeg har kun haft problemer med politiet.
Hvabehar!? Ikke sandt?! Og fortæl mig lige, Kilroy, hvordan er det lige, at de få og hårde kritiske ord om Leonora Christina Skovs roman (og tidligere i den nye tekst afvisningen af hovedparten af Asger Schnacks forfatterskab) IKKE er fuldstændig sammenlignelige med de kritikeres kritik, du finder så principielt og reelt ussel ("Findes der noget fejere end en litteraturkritiker" etc. etc)., bortset fra at ingen anmelder på danske dagblade ville (få lov til at) præsentere så overfladiske gennemheglinger, for slet slet slet slet slet ikke at tale om slibrige seksuelle spekulationer om en forfatter og/eller debattør. Gak-gak i Thailand (du truer også med øretæver til udvalgte kritikere, men det håber jeg ikke skal tages bogstaveligt, selvom det unægtelig ser sådan ud: "Og jeg vil i samme åndedrag benytte en lejlighed til at udstede en advarsel til de hjemlige hundehoveder: Der er fribyttertæsk i luften ...") !
Hvortil kommer den fortsatte sentimentale dyrkelse af LÆSERNE som en langt renere og mere autentisk race end de dekadente kritikere: "Jeg er for længe siden holdt op med at publicere indlæg til aviserne, debatformen hænger mig ud af halsen [nej, du befinder sig så sandelig på et langt højere stade, Kilroy!? hvorfor tror du, at Politiken er så vild med din (Johs. Riis' ord, iflg den nye tekst) grausame salbe og (til din udtalte fryd) sætter den så spektakulært op!?] , men til læserne, som besøger min hjemmeside, føler jeg at jeg kan tale ud lige ud at posen, uden forstillelse og filter". Det er som om, Kilroy, at du udelukkende kan forestille dig næsegrus beundrende og begejstrede og fascinerede læsere a la dine anmeldere i 80'erne og 90'erne, alle Søren Vinterbergerne; hvad nu hvis de menige læsere gerne er - og kan finde ud af at være - KRITISKE læsere, ikke bare af Stieg Larsson og Asger Schnack og Leonora Christian Skov, men også af DIG, og ligesom kritikerne ikke uden videre synes, at alle dine bøger er nøjagtig lige henrivende pragtfulde, og at det er DERFOR (pga. skuffelse over din sjaskede erindringstrilogi), og ikke på grund af anmeldelserne eller Gyldendals manglende annoncering, at din sidste roman har solgt skuffende, hvis den altså har det, men det tyder din uligevægtige kommunikation unægtelig på, ja så hænger din flade og firkantede verden ikke sammen, vel?
»Han nedgør forfattere for underholdningens skyld. Der er en hel liste af folk, som han jagter og bliver ved med at håne i spalterne. Og det er så meget hans eget projekt. Han cykler rundt mellem sine manier og fobier, og det ville være fint nok, hvis det var noget, han nøjedes med at skrive i sine egne bøger, men problemet er, at han står ovenpå en hel masse forfattere, som han bare taler henover og misbruger til sit eget formål.«
SvarSletHvad er det for et formål?
»Formålet er ham selv. Han skriver om sig selv. Jeg ved ikke, om det er hans behov for omtale eller for at vise hvor fantastisk godt, han skriver, og jeg er også ligeglad, men han misbruger sin magt som anmelder, fordi han går så meget efter manden i stedet for bolden.«
Men markerer han ikke bare, at der er noget litteratur, han ikke kan lide?
»Det er fair nok, at han ikke kan lide en bog, men det stopper jo ikke der. Enten er det et idealiseret billede af folk, og så er de helt fantastiske, eller også er de bare totalt dårlige. Og det er et meget stort problem for mange af mine kolleger.
Selvfølgelig skriver vi dårlige bøger ind imellem, og vi fortjener også at få det at vide, men jeg synes, det er et problem at give en pris til en mand, som vedbliver med at forfølge folk i årevis. Søren Ulrik Thomsen og Jette A. Kaarsbøl er eksempler på to af mange forfattere, som han bliver ved og ved med at tæske på en måde, der er uanstændig, og skaber problemer i det litterære miljø.«
Hvad er det for problemer, han skaber?
»Han graver skyttegrave. Det er meningsløst, at man vil føre krig og lave en "undergrund", hvor alle de rigtige, gode autentiske forfattere befinder sig, og hvor ingen almindelige mennesker kan finde dem. Hvorfor skal det være mistænkeligt at være bestsellerforfatter?
Han er en mand, der virkelig gerne vil lave skyttegrave, og han gør os alle en bjørnetjeneste. Så må det ikke være realisme, så må det ikke være normalprosa, og så må det ikke være skrevet af Jakob Ejersbo. De indhegninger tjener ikke nogen. De tjener kun Lars Bukdahl, som så kan bruge dem til at underholde i avisen.«
»Det er meget problematisk, fordi han laver falske skel i litteraturen. Han tager en lille gruppe som gidsler i sit eget enmandsprojekt, der i virkeligheden slet ikke handler om folks bøger, men om ham selv. Hele hans stil drejer sig om ham selv, hans fobier, yndlingsaversioner og manier.
Det er ikke særlig seriøst, det er ren følelse, ingen argumenter. Og han taler hen over nogle forfattere, som rent faktisk har sat sig ned og prøvet at finde ud af, hvad de gerne vil sige, og som han burde tage seriøst og anmelde.«
Du er altid blevet pænt anmeldt af ham.
»Ja, men det er en tvivlsom ære at få ros af en mand, når man kan se alle de hoveder, der hænger og dingler i hans bælte. Jeg synes ikke, det er en ordentlig måde at gøre det på. Jeg synes heller ikke, han læser bøgerne ordentligt.
SvarSletTit får man ikke engang at vide, hvad bøgerne handler om, eller hvad formålet med at skrive dem har været, fordi han har så travlt med at forklare, at han havde et sygt barn den dag eller har været på vaskeri og mødt en forfatter og så snublede over en verselinie.«
Men gør han ikke noget godt for poesien, som er hans store hjertebarn?
»Jeg tror ikke, at salget af digtsamlinger er steget på grund af ham - tværtimod. Folk læser ham for underholdningens skyld, for hans karaktermord og måske hans sprog. Jeg tror ikke, man som læser bliver klogere på, hvad der er af digte nu, jeg gør i hvert fald ikke.
Der sker jo også det, at man ved, at hvis Lars Bukdahl kan lide en bog, så er det nok ikke noget for én. De bøger, han omfavner, støder han også læsere væk fra. Fordi det hele bliver enten eller.
Han larmer utroligt meget, men når man sætter sig ned bagefter og tænker over, hvad han har sagt, så er der ikke så meget andet end fyfy til det ene og jubii til det andet.«
Er han en dårlig anmelder?
»Jeg læser ham ikke længere, for jeg får ikke noget ud af det. Noget af det, jeg godt kan lide ved andre anmeldere, er, at de er rimeligt uforudsigelige. De er virkelig i stand til at sætte sig ned og læse en bog, uden at de skal bruge den til at føre litteraturkrig eller positionere sig selv.
Og de har nuancer. Med Bukdahl er det bare vrængen og larm. Bukdahl hader Christian Jungersens "Undtagelsen", og der er ting ved den bog, som man læser med stor fornøjelse, og andre ting, som ikke fungerer så godt.
Sådan er det med mange bøger - bare ikke hos Bukdahl. Hos ham er det enten Nobelprisen eller lige ned i lokummet. Det er useriøst og personfikseret, og det gavner ikke folks glæde ved og forståelse af litteratur.«
Er det en quiz?
SvarSletFor så kender jeg godt svaret -
jævnføringen af de to hysterianfald er jeg helt enig i -
men et trist gensyn unægtelig.
hov, jeg fejllæste "snublede i vaseline" - vaselinjer, måske, næh, det bliver vaser på række, og Verseline lyder som en tegnefilmsfigur fra 70erne ...
SvarSletHej Lars.
SvarSletJeg har altid syntes at du skriver godt og har et meget sprudlende sprog. Køber derfor til tider Weekendavisen kun til det formål at læse dine anmeldelser, hvilket jeg er sikker på gælder for en del andre bogentusiaster. Og jeg kan sådan set godt følge dig i dine udtalelser omkring Ib Michaels forfatterskab. Samtidig må jeg give den 'anonyme' ret; du går efter struben og det virker som om at der ikke er noget at gøre, hvis du først har 'set dig gal' på et forfatterskab.
Men min respekt det har du - jeg håber dog aldrig at du kommer til at anmelde en af mine bøger.
Med respekt
Vibeke Bækkelund Lassen
Har lige læst Ib Michaels blog, samt dine andre indlæg og har derfor en tilføjelse til min forrige kommentar:
SvarSletManden (Ib Michael) er jo langt ude og giver ingen mening! Godt du ikke lader dig tryne.
De bedste hilsner fra
Vibeke (som stadig håber du aldrig kommer til at anmelde en af mine bøger, hvilket da også er usandsynligt, da jeg skriver ungdomsbøger, altså forudsat jeg får skrevet den næste...)
Han skal ha´ bøllebank skal han, og det får han når Kaptajn Ib kommer hjem fra de varme lande! En opblæst studentikos nar, en kopist, en skriverkarl, en bogholder, ikke engang prokurist! Næ, kun en lille sølle stakkel der dybt i sit indre ved at "Story Teller" (Tak Karen B.) bliver han aldrig, aldrig nogensinde, heller ikke i fremtidige liv, jeg garanterer!
SvarSletKære Vibeke, hvorfor giver du ikke Lille Lars et blæs, det vil fuldende din leflen. Jeg kalder ham Lille Lars fordi han som voksen opføre sig som et pattebarn der lige har lært at sige "Mor er dum" og derfor gentager det i en uendelighed, da barnet ikke har lært andre sætninger.
SvarSletI Danmark findes en pæn håndfuld anmeldere inden for film, ballet, musik, teater og litteraturen der se det som deres fornemste opgave at få læsere og lyttere til at holde sig fra biografer, koncertsale, teater og bøger. Næst fornemste opgave synes at være at de-motivere kunstnere, så de i deres næste udtryk kun tør lefle for anmelderen. (Hvilket ikke har noget med kunst at gøre) Som tidligere nævnt i blokken er der måske kun selvoptagethed der driver deres pen, men pattebarnet holder op med at råbe "Mor er dum" og ender med at få indsigt og respekt for deres mor, hvorfor har disse anmeldere ikke evnen at vise respekt.
Anmeldere er mennesker, der er bitre over ikke selv at have evnen til, at skrive bøger!
SvarSletVerden ville være et bedre sted uden Lars Bukdahl. Det er jo trist at måtte konstatere det men han byder jo ikke selv ind med noget som helst? Eks. har jeg i mange år læst Weekendavisen men springer ALTID Bukdahls stofpåvirkede sludder over...
SvarSletVerden ville være et bedre sted uden latent voldelige kommentarer og/eller trusler. LB har sine idiosynkrasier, og han bærer dem åbent til skue for alverden. Det må vel være hans ret, som det er min at være "den usynlige mand" eller hvad jeg måtte vælge. Der er ikke mange anmeldere, der som LB så tydeligt brænder for litteraturen. Desværre - for LB - indebærer denne subjektive lidenskabelighed så også, at der er litterære projekter, hvis mål og ide er ham så fremmed, at han ikke kan se kvaliteterne i de pågældende forfatterskaber; ligesom der selvfølgelig også findes bøger der bare ikke er gode nok. Men ingen kan sige, at de ikke ved hvad LB står for. Og det er, synes jeg, en kvalitet ved en anmelder, ligesom der i det generelle landskab må være plads til den slags sjæle såvel som de mere koldsindige og objektive. Og så må hver enkelt jo tage den derfra. Thi man går ikke fra en Bukdahl-anmeldelse uden at vide hvad han mener. Og det er og skal da være enhver frit for at mene noget andet, hvad vi så også gør; også gerne med bladet fra munden. Men fri os fra korporlige trusler og deslige. Det hører ingen steder hjemme i civiliseret diskurs. Iøvrigt læser jeg ikke ret mange bøger alene ud fra hvad én enkelt anmelder har sagt eller skrevet, hvorfor dennes såkaldte magt må siges at være ret begrænset, idet jeg jo går ud fra at de fleste andre har det på samme måde.
SvarSletKort fortalt må man sige at anmeldere er subjekter, der ankommer med subjektive betragtninger, over hvad der for dem er sandt. De er ikke sandhedsorakler eller overdommere, men (forhåbentlig) øvede brugere af de medie de anmelder. Jeg ved, når jeg ser en film eller en musikudgivelse anmeldt, lige hvad jeg skal mene om det, alt efter hvem det er der anmelder det. Er det Dan Nissen der anmelder en film, og roser den, ved jeg at jeg skal gå i en lang bue udenom, og er det Henrik Palle, ja så kan jeg trygt gå ind og se den.
SvarSletSådan er det også med Lars. Jeg holder af ham, som den sprællemand han er i den litterære verden, men jeg synes nu ikke han kan være bekendt at gå så meget i selvsving over at få svar som han råber i skoven. Det er ok at anmelde med personlig kant, men kun hvis man tager tæskene for det uden at kny .... ellers er man en tøsedreng.
Og det er da sandt Lars, du har alle dage været efter Ib, fordi du ikke kan lide hans projekt, fordi du ikke forstår den dybere mening med hans forfatterskab, men stå da ved det så, i stedet for at dække dig ind under anmelderkåben, hvor du mener, ser det ud til, at der er helle, uanset hvad du mener offentligt.
Jeg er heller ikke videre spændt op til lir over Ib's forfatterskab, og kan følge dig sådan nogenlunde, men står alligevel af, når du bruger din velkendte sproglige dobbeltøkse til at sable ham ned. Men underholdende .... Det er det ;)!
Lars BuBæ trænger til at opleve den indre kosmiske virkelighed, såvel som den ydre! Læs noget Grof unge mand, æd nogle svampe, fyr en fed, du er så møghamrende tør og vissen akademisk så det gør ondt! Men ak, der er vel intet at gøre, "The Doors of Perception" er lukkede, meget lukkede...
SvarSletVille nu også gerne give dig nogle tæsk Lars B - og nu har du jo en statur, der gør dig passende som redskab til at lange ud efter Ib med. Så kunne man slå to ynkeligheder med ét smæk.
SvarSletKære 'anonym'.
SvarSletLeflen var det nu ikke, jeg gav min mening til kende og det gjorde du også. Tak for det. Forskellen er bare at jeg står ved min mening og du forbliver anonym. Hvor gammel er man så?
Vibse: Navne på internettet er totalt ligegyldige nu om dage... Hvem ved om det egentlig er Lars Puberbæ der skriver her? Jeg tvivler godtnok.
SvarSletAt tolke, at fordi man gerne ville have mødt en kvinde på et diskotek engang, er det sammen som at man ville have hende med i seng, er dog det mest middelalderlige jeg længe har læst.
SvarSletVi har åbenbart to i dette land, der hedder Lille Lars. Ikke af højde og drøjde, at forstå, men af format.
Truman Capote: Måske er navne på nettet ligegyldige, men det er alt for nemt at svine andre til, når man sidder og gemmer sig bag sin computer som 'anonym'. Spørgsmålet om de anonyme ville være så kække hvis de stod ansigt til ansigt med - i dette tilfælde - LB. Jeg tror det næppe.
SvarSletProblemet med Lars Bukdahl som anmelder er mangeartet. Dels handler hans anmeldelser i for høj grad om ham selv, frem for de pågældende værker. Dels er de affattet i et sprog, der skal give sig ud for at være personligt og originalt, men i virkeligheden kun tjener til camouflage for en sølle, ubehjælpsom og lidet bevendt dansk prosa. Værst er dog hans faglige inkompetence.
SvarSletÆrlig talt: At ophøje Peter AGs samlede gnagsværker til stor kunst! Det skriger jo til himlen.
"Tiden stod stille
verden fløj forbi os i hast
alt det som ville
vokse vildt, gro´de fast
og brast"
Jeg har ikke bestilt andet end at grine af ovenstående, narcissisistiske forhashede amatørpoesi, siden 1973!!
Alligevel er det selvfølgelig dumt af blålyset MI at anvende trusler om fysisk vold. Vildt overkill og al for megen ære.
Internettet bider igen.
SvarSletKære Vibeke og anmeldere, ”Kære Vibeke, hvorfor giver du ikke Lille Lars et blæs, det vil fuldende din leflen.” 15 små ord der i den grad ramte plet, hvorfor ellers tage sådan på vej. Og jeg er ikke mere anonym end at jeg ikke så god med dette IT, min navn er Hans Ole Andersen, jeg 55 år og er gift, har 2 børn og nyder at få et blæs, har aldrig begået kunst og så står jeg ved det jeg skriver. Jeg brugte dig kun som et kommunikationsværktøj/bevis, jeg kender ikke dig eller dine bøger og jeg kender ikke Lille Lars og er så uendelige ligeglad med hvad han skriver. Ligesom jeg undlader at læse andre der kun kan sprede lort ud over kunstnere der er så venlige, dygtige, energiske, engageret, kunstneriske og selvopofrende at de vil dele deres kunst med os andre. Hvis jeg så ikke forstår eller kan lide netop den kunst, kan jeg jo blot gå min vej, ligesom Lille Lars kunne undlade at anmelde, hvis han ikke forstår eller kan lide det han læser.
SvarSletKunstneren kan ikke blot gå sin vej, hyn er tvunget til at lægge øre til anmelderen, og det er her det bliver vedkomne. Skal jeg undvære god fornyende udviklende kunst, fordi en håndfuld selvoptagne undermålere føler trang til at sprede lort ud af deres medier, som demotiverer kunstnere til at dele med os andre. Gennem historien er der talrige kunstnere der har skrevet til skuffen og malet til skunken, af frygt for kritik, fordi de ofte er følsomme mennesker der har givet deres mest intime til deres kunst. Læs igen fra 16/2, vis respekt for andres ærlige arbejde og giv positiv kritik, eller stik piben ind. MVH
He-he! Det sgu´ fedt at folk der normalt ellers ikke kerer sig om kritik-dit eller dat, begynder at reagere de på halvuddanennede dovenlarser der kalder sig kritikere de er da så phucking inderligt ligegyldige, wannabe´s aslle til hobe, andet er de ikke, sørgelige stakler...
SvarSletJA, DET ER DIG LARS DIN LILLE BLEGE MELORM JEG TALER TIL, FAT DET DOG MAND!!!!
Ah, det hjalp at få raset ud.. Tror også Kaptajn Ib trænger til at få brugt næverne til andet end skriveriet, gå i boksetræning - og kom hjem og gi´det ynkelige kræ en ordentlig røvfuld!
Lars Bukdahl, du er en lille nisse, der tror du er noget stort, fordi du får lov at anmelde bøger hos Weekendavisen.
SvarSletSom Scherfig skrev så ville de fleste boganmeldere egentlig helst have været forfattere, men talentet rækkede ikke til det. Så nu laver de noget der smager lidt deraf, og hvor man uden ansvar kan være spydig overfor andres kunst. Sådan en er du vist, Bukdahl!
Ib Michael husker man om 50 år - Lars Bukdahl er glemt når man har lagt avisen fra sig.
Kommer lige ind fra sidelinien.Har aldrig læst en bog af Ib Michael ej heller læst en anmeldelse af Lars Bukdahl. Men nu faldt jeg lige over "tærre tæsk " og det er jo altid underholdende at læse om mennesker der opfører sig anderledes end forventet. Men nu har jeg skimmet debatten - og jeg må bare spørge om folk ikke må skrive hvad f.... de har lyst til ? Og jeg kan da godt forstå at det er irriterende at få en dårlig kritik hvis man har følt glæde ved at få en bog færdig og iøvrigt har haft så meget på hjerte at man kan skrive en hel bog. Og det må bare være langt lettere at give kritik end at skrive et værk. At afmontere glæden ved at skrive er da heller ikke et pænt træk. På den anden side kan man jo bare sige at hvis vi mennesker havde lidt højere til loftet og bare tog de små stød livet giver og pillede diverse knive ud af ryggen med et skuldertræk - ville alt glide lettere. Der er altid nogen som står klar med en buket malurt ,når man gør noget godt.
SvarSlet