I stedet for at optræde i Aftenshowet og Deadline og Tv2 Nyhederne så jeg den rigtig rigtig glimrende tegnefilm
Despicable Me (og drak rosé-champagne) og selvfølgelig så jeg den som en kolossal allegori på MIG: gammeldags superskurk (mig) med naragtig, moderne rival (bortset fra alderen: Facebook-fortryllede IM) adopterer, for at komme ind på livet af rivalen, tre dynamisk nuttede hittebørn (Hvedekorn) - og det ender godt, med rivalen på månen (
brev til Månen) og hittebørnene permanent flyttet ind hos superskurken.
Som lige så ivrig alt-mulig-læser og animationsklaphat føler jeg mig forpligtet til at anbefale Megamind til en anden uges tordagshygge og afspærring af privatsfæren. (Vi er stadig nogle frydefulde kujoner derude, der altid hepper på skurken.)
SvarSletNå Bibi kom mig i forkøbet. Megamind er et hit, og ja der er noget godt i alle også i den såkaldte skurk.
SvarSletBedste hilsner herfra