Arbejdstitel: Jeg vil ikke være en fucking skallesmækkende mimose

Efter niece-tiårs-fødselsdag nr. 2:

Ib Michael destabiliserer klodset debatten eller "debatten" ved inde på sin Forfatterside på Gyldendal at fjerne (men ikke fortryde?) sine to debat-pdf'er, den Politiken overtog og den med de løse voldstrusler, og skifte dem ud med en helt løst ævlende pirat-pdf og meddelelsen om, at det hele var en dobbeltkontraktuel limpind, æv bæv, der nemlig bare var et uddrag fra hans kommende roman (og synes du virkelig, Johannes Riis, at den ser lovende ud?); og hvad er det for en rådden diskursiv praksis, først Suzanne Brøgger og nu IM abonnerer på: Amokgående, men pga. fiktionsamnesti ansvarsløs polemik. Fjernet fra siden er imidlertid ikke den specifikke, personlige voldstrussel i kommentarfeltet, hvor nu IM's ærede kolleger Jesper 69 Green og Morten Sabroe kommer til hans forsvar, sidstnævnte med en nuanceret kommentar til bloggen her: "magen til infantilt lort skrives der ikke i det lille dronningerige, og det undrer ikke at Weekendavisen ikke vil røre den med en ildtang" Jeg ved ikke, hvorfor WA skulle røre ved min blog, selv med silkehandsker? Og IM følger selv op med en kuriøs opsummering af mit kritiske projekt og en smuk, tåget hippie-utopi om en anden, urkritiskere kritik:

Kære J69, jeg tror det er en helt central statement, manden der dræbte en generation [altså Jesper 69-generationen, inkl. hvem? Jesper Uhrup Jensen og Mads Brenøe og Martin Bigum og Annemette Kure Andersen?] . Enten skal der skrives helt ulideligt infantilt, som han selv gør, eller også minimalistisk, uden den Ekelöf’ske passion og billeddannelse – at den genre [den ikke-Ekelöf-passionerede og -billeddannende minimalisme!] i øvrigt har sine mestre, skal jeg være den første til at erkende. Læsning handler om fordomsfrihed, om at få det at vide, man IKKE vidste i forvejen. Bukdahl forvrænger og udlægger alting i sit billede, hans domme er afsagt på forhånd. Det får han Formidlingsprisen for, i DK appellerer man ikke forgæves til skadefryden. Det er tid til at bryde monopolet og rædselsregimet, jeg har allerede set eksempler på en yngre generation, der bevæger sig med nye øjne og ører i de sociale netværk, anmelder bøger på youtube, sender hinanden hints via Facebook. Så få dog den prop ud af systemet som sidder og blokerer for de litterære tendensers frie udstrømning [og lad lortet flyde i fred].

Det er utrolig så meget magt man kan udøve, når man føler sig så utrolig afmægtig og ensom: I 2o år har jeg kæmpet imod Ib Michaels bestselleri (bortset fra den håndfuld gange jeg vurderede, at han havde skrevet en god eller halvgod bog) og først med hans seneste opus, som jeg ikke anmeldte, fik jeg ham ned med nakken; sørme sært!?

Nå, men hvad jeg ville sige, var det, jeg siger i mailen til Johs. Riis nedenfor: Jeg gider ikke (beskyldes for at) være hysterisk, men jeg gider heller ikke finde mig i, at forsmåede stjerneforfattere som Ib Michael og Jan Sonnergaard bruger en løsagtig, udokumenteret og uargumenteret dæmonisering af kritikere, der bare gør deres forbandede job, som undskyldning for at bryde alle civiliserede regler for offentlig diskurs, og jeg synes, det er dybt betænkeligt, at denne gemene opførsel sanktioneres af respektable medie-institutioner som Information og Gyldendal - som sagt udsætter jeg mig GLADELIG for enhver form for kreativ og knap så kreativ hån og latterliggørelse, og guderne skal vide, at jeg er blevet udsat for ikke så lidt de sidste 15 år, fra det første alenlange Rifbjerg-læserbrev og frem, men hvorfor egentlig skal forfattere have en særlig licens til at gå frådende ud over alle grænser retorisk amok (i sit første indlæg klager IM over dyrkelsen af ytringsfriheds-misbrug, han er selv langt værre end nogen Muhammed-tegning)?

Godnat!