Den tekst jeg i en blogpost nedenfor var uendelig lettet over at have skrevet færdig var såmænd bare min tale til Birgithe Kosovic, vinder af Weekendavisens Litteraturpris for den gode roman
Det dobbelte land, som jeg oplæste i aftes ved en fornøjelig prismiddag, hvor blandt mange andre dignitarer Rasmus Nikolajsen og Susanne Staun (som jeg natligt skændtes bravt med) deltog, og står trykt i avisen i dag.
Nu venter de andre.
SvarSletJeg troede længe det hed "skændtes bragt med".
SvarSletHvad skændtes I om?
SvarSletVi skændtes overhovedet ikke. Lars er en p-myre, der bare råber, indtil sagtmodige fruentimmere simpelthen opgiver af udmattelse og tinnitus. Jeg vil have en ædru ommer bag en pult med lunkent vand i et glas og med en ordstyrer og equal time på sekundviseren. Nå så!!! Tak for en henrivende aften. Der var en avisindpakket bums, der råbte efter mig, da jeg kl. Rasmus Seebach prøvede at gå hjem. "Du slingrer!" No kidding!
SvarSletHørt!
SvarSlet