Montanaprisvinder Pia Juul er en af dansk digtnings blog-pionerer (den allerførste DK-digter-blogger var vistnok Martin Larsen) - der sker ikke så frygtelig meget på hendes seneste blog Forsigtig (hellere meddeler hun sig på Facebook og i tweets), men hendes første blog, der bare hed Juul, var pænt hvidglødende, og trofast printede jeg posterne ud hver måned, her er en aktuel en fra januar 2006:
BREAK A LEG
Hvor tit har jeg ikke sagt det til min veninde skuespilleren? Som held og lykke. Hun får aldrig andet end god kritik. Og nu går jeg og mumler det som et lykke-mantra, når jeg tripper kilometer efter kilometer på veje, der er glatte som skøjtebaner. Jeg VIL ikke falde, jeg falder - ikke, jeg VIL ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar