Meta giver mig bekymringer

(Lone Aburas' Den svære toer intertekst-linker sig eksplicit til Hans Kirks klassiske kollektivroman Fiskerne, ikke mindst i den fine og ærlige! metakommentar på side 137, der begynder sådan her:

Det er oplagt, at der her følger en sexsscene mellem Kristoffer og Tea [der er opkaldt efter en person i Fiskerne - "Min far er meget optaget af Hans Kirk og hans forfatterskab"]. For selvfølgelig har Tea ikke inviteret Kristoffer, for at de skal sidde og diskutere Hans Kirks forfatterskab. Især ikke, når Kristoffer ikke har læst et eneste værk af Hans Kirk. Scherfig derimod er han udmærket bekendt med. Han har både læst Det forsømte forår og Frydenholm. Sagen er, at jeg ikke bryder mig om at beskrive to mennesker have sex. Det gør jeg simpelthen ikke.

Imidlertid er det i to andre kollektivromaner af Hans Kirk, Daglejerne og De nye tider, at en person hedder Meta; og slående, synes jeg, hvor Aburask Kirk er i sin diskrete, smilende indlytten - følgende meta-Meta-afsnit er stærkt allegorisk; Karlsen kunne være (ikke den reelle, men den principielle) Erik Skyum og Skifter Lones gamle (ikke reelle, men principielle) gymnasielærer):]

Inde i stuen hæftede Karlsen sikkerhedsnålene af frakkeskøderne og sank ned i den grønne chaiselong med et tilfreds, lille suk, Stuen var som det plejede at være, hyggelig og gammelkendt. Over døren hang broderede skriftsteder, på væggene var billeder af store Herrens kæmper indenfor missionen, og på skrivebordet stod et fotografi af ham selv. Den krydrede lugt fra butikken blandedes sødt med stegeduft fra butikken. Karlsen snusede og gættede på andesteg.
"A må hellere tale om det med det samme," sagde Skifter. "Det er META, som giver mig bekymringer. Se, i mange år har hun jo været ret som et barn skal være, skikkelig og stærk i troen på sin frelser. Men i det sidste halve år er det, ligesom fristeren har fået tag i hende. I de sidste måneder har a ikke engang kunnet få hende med til møderne, og nu har hun fundet på, at hun vil have en plads i byen."
"Der er jo også troende mennesker i byerne," sagde Karlsen.
"Det skal a aldrig benægte," svarede Skifter. "Men a er jo enkemand, og a tykkes det er METAs pligt at blive herhjemme, hvor a har brug for hende. Og a er bange for, at når hun vil til byen er det ikke for det godes skyld. Der er faret en hovmodets og genstridighedens ånd i hende. Og a har da søgt at opdrage hende i den gode tro. A havde håbet, at hun nok skulle finde den gode vej.
"META er omkring de tyve år," sagde Karlsen grundende. "Det er i den alder fristeren sætter sine snarer, det ved vi da fra vor egen ungdom. Èn ting må vi aldrig glemme: de fleste af os skal gennem tvivlens ørken, før vi kommer til troens palmelunde. Måske har det sig sådan med din datter META."
"A tænkte, om du ikke kunne snakke et ord med hende," sagde Skifter. "Når vi har spist går a ind på kontoret og lader dig ene med hende. Du kunne måske finde et ord, som kunne sætte frugter."
Meta kom ind i stuen. det var ganske rigtig andesteg, konstaterede Karlsen med et hurtigt blik. Han var sandelig også blevet sulten. Skifter bad bordbøn, mens META stod bag dem med nedslagne øjne.
"Det var endda en fed, god and," sagde missionæren. "Er den af jert eget tillæg?"
"Jo, det er den da," sagde købmanden med det sagtmodige tonefald, han altid havde. Det lød, som om han angrede mørke synder og forvildelser.
Efter megen nøden tog Karlsen et stykke til, og META kom med æblekage. Hun havde runde, faste arme, og der kom en varm glans i missionærens blik. Ak, om sådan en ung kvinde skulle gå fortabelsens vej og opsluges af verden. Nej, hun burde stråle som en rose i Herrens urtegård.
"Vil du ikke bede fra bordet?" spurgte Skifter, og Karlsen bad:

Så takke Jesum vi for mad,
gør ånden stærk og sjælen glad
lad os ved sjælehyrdens bryst
forsage verdens larm og lyst

"Den tykkes a knap, a har hørt før," sagde Skifter.
"Det er nok troligt," sagde missionæren. "Det er en bette tak for mad, som jeg selv har lavet. Vennerne i Færgeby synes svært godt om den., og den bruges i mange troende hjem. Hvis du bryder dig om det, skal jeg så inderlig gerne skrive den ned for dig."
I det samme kom META ind, og Skifter rejse sig med en ytring om, at ham vist måtte ud og rydde lidt op i butikken.
"Ja, så skal du have tak for mad, META", sagde Karlsen, da døren havde lukket sig efter faren. "Du er sandelig en ferm pige i et køkken. Men du kender, hvad der står skrevet om Martha og Maria: et er fornødent. Og jeg vil være mere glad for at se dig til mødet i aften end for din mad. Bitte META tror du ikke, du kunne give Jesus dit hjerte?"
"Er De sendt ud for at fri for ham?" kom det rapt fra META.