Den nye Pastor - Hvem var det, der hylede saa forskrækkeligt under Salmesangen i Dag?
Klokkeren: - Det var Efraim i Hästhagen. Han er saa skeløjet, at han maa have to Salmebøger at kigge i, men i Dag havde han faaet to forskellige, og derfor sang han falsk.
Digteren og billedkunstneren Knud Steffen Nielsen har sendt mig en bog fra 1947 med 92 Engström-tegninger. 1000 tak for den! Albert Engström er Sveriges Storm P., kan jeg oplyse den uoplyste ungdom, og faktisk har jeg lige over fjernsynet originaltegninger hængende af begge sjov-mestre: den af Storm er et lidt atypisk portræt af en piberygende Paul la Cour-lignende type med en digtsamling betitlet 'Regn' under armen, den af Engström er en virtuost enkel karikatur, nærmest tegnet med 1 streg, af en imposant tårnende herre med fuldskæg og et ordentligt horn af en næse.
Knud Steffen har netop startet sin egen anbefalelsesværdige blog, knudsteffen, som allerede nu bugner over med et væld af paparazzibilleder og den mindste smule tekstlighed. Da jeg meldte mig som "fast læser", sagde computeren: "Tillykke, Lars Bukdahl. Du følger nu knudsteffen!" Nemlig!
Den gamle Major, vredt: - Spansk Syge! Hva' Fa'en er de' for no'et? Jeg har - Belsebub gnave mine Hjerterødder - haft Lungebetændelse seks Gange, deraf de otte med dødelig Udgang.
Den 3. jan. 2011 15.50 skrev Lars Skinnebach <lskinnebach@me.com til
SvarSletIstedgades Boghandel <istedgadesboghandel@gmail.com
Hej Thomas
Jeg kommer til kbh omkring den 14. og har tænkt mig at tage de nye bøger med til dig ved den lejlighed. 1. udgaven laver jeg i hånden i det antal eksemplarer jeg gider (alle bliver forskellige) og jeg tænkte du kunne være eneforhandler. 2. udgaven kommer så om en måneds tid som almindelig bog. Ellers håber jeg du har et godt nytår
Kh Lars
Hej Lars
Lyder fantastisk. Skriv når du er sikker på datoen. Hvis vi skal lave lidt ståhej omkring 1. udgaven, så sig til...? ellers lader jeg bare jungletrommerne gøre deres og renser vinduet til d. 14. Jo flere du gider lave, jo flere sælger jeg og til dem der går forgæves har vi jo så 2. udgaven. TAKKER! Varme og blå himmel
KH Thomas
Hej Thomas,
ja, det passer med den 14., men måske kigger jeg allerede kort forbi den 13.
Angående ståhej --- kunne det f.eks lade sig gøre med en oplæsning den 14. om aftenen? Her er billeder af tre af bøgerne. Skønt med vinduet!
Kh Lars
Hej Lars
Nævn et tidspunkt, så er der oplæsning d. 14! Vi ses den 13. - og send gerne fotos som bøgerne bliver færdige. Så hænger jeg dem op efterhånden i vinduet og skaber lidt nysgerrighed.
KH Thomas
Hej Lars
Hvad siger du til oplæsning d. 14. kl. 20.00? eller skal vi være frække og sige kl. 14.00 eller kl. 10.00 (det kunne være lidt sjovt!)
KH T
Hej Thomas,
her er et par billeder mere. Hvad siger du til oplæsning kl. 16 på fredag?
Kh Lars
hej lars
Kl 16 er perfekt. Jeg har tænkt mig at kopiere vores lille mail-samtale og dele den rundt i lokalområdet, så offentligheden også bliver orienteret - er det ok med dig? Sender dig lige dokumentet, når vi har sat det op!
KH Thomas
Hej Thomas
det er helt fint. Jeg har lavet en kontrakt som man skal underskrive for at få lov til at købe bogen. Den går ud på at man binder sig til ikke at købe andet end mad i 5 dage efter man har modtaget/ købt bogen. Det er en lille øvelse.
Kh Lars