Hemmeligheder fester dårligt

Det er besværligt at holde på hemmeligheder, der er så enkle som hvem, der har vundet Weekendavisens Litteraturpris, og hvem, der er nomineret til Kritikerprisen (jeg slettede to gange den mildeste indhegning af de tre Kritikerpris-nominerede i blogposten nedenfor om Skyums Blå Port-artikel, og spørgsmålet er, om den oplysning, om sletning af indhegning, allerede i sig selv er en antydning (af hvem der ikke er indstillet ...)...?) - WA-prisvinderen fik jeg navn på torsdag, hvor jeg også vidste eller troede at vide hvem, der havde vundet Montanas Litteraturpris (Pia Juul havde i en mail skrevet "Sssh", da jeg snedigt spurgte om, vi (til gengæld for ikke at ses tirsdag, hvor hun læste op) sås fredag ....), hvilket vil sige, at jeg i halvandet døgn holdt på tre pris-hemmeligheder, og de to, der var tilbage, da der fredag aften var prisfest, havde jeg, under påvirkning af ingen ende på sandhedsserum, hele tiden lige på tungen, og jeg er bange for, at jeg røbede kritiker-nomineringerne overfor én eller anden festdeltager, som jeg ikke kan huske identiteten på, jeg kan kun huske, at de tre navne pludselig sneg sig ud af min mund, og det vil jeg gerne undskylde overfor Oldermand Mai, det er bare så sindssygt hårdt at holde sin kæft!