- fra Laugesens så godt som overbevisende tale til Jørn Riel, betitlet "Telegrafisten" og trykt i Information i dag, ved uddelingen af Akademiets Store Pris forrige fredag; først et klip, jeg har sat i klammer for at give kontekst, så kommer telegrammet, wham, bam:
[Da jeg for et par måneder siden, som en ny tids reserve-Peter Freuchen på to træben, begyndte at arbejde med den her tale, forsøgende at få ordene frem fra ti tykke tommelfingre til stivfrossen tunge gennem tilisede nervebaner, for det er jo ikke hver dag, man sidder konfronteret i sin skrivehule med så mange bøger af en enkelt forfatter, og en vis angst var der vel ved projektet, regnede jeg med, at der her eller der ville findes vejledende læsninger af Jørn Riels store og omfattende forfatterskab, men det gjorde der ikke. Det findes slet ikke der, hvor dansk litteratur sættes på formel og spændes i trøje.]
Det nævnes ikke i forbindelse med halvfjerdsernes arbejderistiske skriftmareridt, heller ikke i forbindelse med firsernes nyklerikale symbolpurisme eller halvfemsernes post retro, for slet ikke at tale om nullernes vamle værdikamp.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar