Det vrinskende højdepunkt i Thomas Seests og Christina Wendelboes lille, fine videoserie med forfatterskolelever, der på 1 minut forholder sig til deres eller begrebet eller ordet "kæpheste", der kan ses hos Third Ear her, er selvfølgelig Ursula Andkjær Olsens bidske, tavshedsgennemhullede manifest MOD kæpheste, lænet mod stok/kæp, som jeg er fuldstændig uenig i (eller rettere fuldstændig enig i, men jeg er uenig i, at kæpheste derfor er noget slemt og hadværdigt!) og derfor har transskriperet her:
Jeg vil sige at alt, alt er min kæphest!
Jeg vil sgu da ikke være et subjekt med kæpheste, en ildsjæl med kæpheste!
Kæpheste er omtrent lige så slemt som idiosynkrasier, det er sådan noget man bruger til at skille sig ud med, de er bare lidt værre end idiosynkrasier!
Kæpheste er sådan nogle man bruger til at bolle de andre i røven med!
Kæpheste er sådan nogle man spænder for livets hjul og kører deruda'!
Man spænder livets hjul for sin jegvogn, fuck-dig-vogn og kører deruda'!
Jeg hader kæpheste!
Fremhæves bør også de to anti-forholden sig'er: Rasmus Graff's lyddigtificering og Majse Aymo-Boots uaflæselige bogfremvisning (er den lille pjosker Skinnebachs I morgen findes systemerne igen?) - men alle er hør- og seværdige (jeg kunne ikke i dag åbne Thomas Lagermand Lundme, om jeg så må sige)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar