Specie (iflg. ODS)
(...)
2) (jf. ogs. bet. 5; nu især fagl. (apot.) ell. foræld.) m. særlig anv. om stof, vare olgn. af en vis art; varesort; (plante)stof til særlig brug; spec. om (plante)stof anvendt som (del af) lægemiddel ell. som krydderi (jf. Speceri 1). det døde Legeme (er) i en Svede-Dug indviklet, og med Mastix og andre Specier, som Fordervelse forhindrer, balsameret. Pflug.DP.620. de 4re Species, Franske, Spanske, Portugiske og Rhinske Viine. Pl.1/61726. Species og Urtetheer bestaae af fiinskaarne Rødder, Urter, Blomster, Frøearter o. s. v. Tychsen.A.II.610. Tillavningen af en Salve ved at stege en Gaas, fyldt med adskillige Species. Molb.(Harp.M. 39). Species, farmaceutisk Betegnelse for Urteblandinger, “Teer”. VareL.4793. jf. folkelige benævnelser paa lægemidler (urteblandinger) som Specie-bitter, -draaber, -frø (til dels opfattet som hørende til bet. 4.2; jf. KNyrop.SVS.33). FolkLægem.I.61.III. 101. Feilb. (foræld.:) I 1726 fik (Kbh.) Eneret paa de saakaldte fire Species: Salt, Vin, Brændevin og Tobak. HistMKbh. I.29. EHolm.DH.1720-1814.I.442.
(...)
4.2) (foræld.) om mønt ell. pengeværdi efter den u. bet. 4.1 nævnte angivelse: speciemønt, -stykke (mods. seddelpenge, skillemønt, kurantmønt; jf. JBaden.FrO.); spec.: speciedaler. (forkortet Sp.). Spesie . . kaldes Rîgsmynt. Moth. Conv.S294. disse Speciers Udmøntning. Cit. 1791.(Wilcke.S.79). Kongen har bifaldet, at der ved de Kgl. Mynter i Kiøbenhavn og i Altona maae udmyntes hele Species. Bek.11/1 1819. det klang ideligt paa (spille-) Bordene med Specier og andre Sølvpenge. Ing.L.I.68. Øinene udspiledes og bleve saa store som to fuldvægtige Specier. Bagger.BrL.121. 5 Frank er omtrent en Species. HCAnd.BC.I.175. Benævnelsen Species . . skal bortfalde, og denne Mynt for Fremtiden benævnes Dobbeltrigsdaler og udmyntes som 2 Rigsdaler. Bek.10/2 1854.§1. en Species; i daglig Tale altid en Specie. VSO. Schand.FrProv.96. Wilcke.S.55. 58 ofl. Min Daabsskilling bestod i en “Specie” = 4 Kroner. AarbKbhAmt.1930.54. Feilb. jf.: *For femten doppelt Specier omtrent | (I vore Penge fiorten hundred Daler) | Forraadte Judas Christus (jf. Matth.26.15). Bagges.V.183. (jf. Husmands-, Kobber-, Ladegaardsspecie; spøg., dial.) især i ssgr., om mønt af ringe værdi, større kobbermønt, femøre olgn. FrGrundtv.LK.280. En toskilling kaldes i omegnen af Århus en Hasle specie. Krist.Ordspr.511. Feilb.
5) (til bet. 2; nu alm. følt som hørende til bet. 4.2, idet kagen i form kan minde om mønten en specie(daler); bag.) navn paa en slags (oftest: runde, flade) smaakager; egl. i forb. fire (ell. tre) specier, om kager, i hvis dej der er fire (ell. tre) lige store dele smør, mel, sukker (og mandler); speciekage. Mangor.Kogeb.189. SofieHorten.Kagebog.(1910).35. jf. Fire-, Tre-Specier. NutidsMad.2(1936).325.
- efter en dag med redaktørchikane og pensionsrådgivning ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar