Da jeg interviewede Christina Hesselholdt på Bogforum i november 2003 om romanen Du, mit, du, kom der efter seancen en ung mand op til forfatteren og spurgte om, det var bevidst, at titlen bagfra kunne læses ud, tim, uD. Det var det sandelig ikke, forsikrede hun. Senere kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at kalde min oversigtartikel om danske skønlitteratur 2010 i Nordisk Tidsskrift for "Ud, Tim, ud".- men sørme om ikke Tim nu omsider er sluppet ind i den Hesselholdtske skrift (bare for straks at blive verfet ud igen), på tredie side i næste uges roman Camilla - og resten af selskabet, det er Camilla, der har ordet (og der er selvfølgelig tale om 1 dejlig lang sætning):
Jeg erindrer: Torremolinos, gud ved præcis hvad år, men lidt hippie var der stadig over det, og vi læste alle sammen en roman, der hed The Travellers, (den gik på omgang mellem os), af en forfatter, hvis navn vist begyndte med M., det var derfor, vi var i Torremolinos, hvor et af kapitlerne foregik, og derfor, vi bagefter tog til Marrakech (og derefter atter til Torremolinos som i bogen), hvortil vi ankom i måneskin, og jeg tirrede min kæreste, Tim hed han, ved at mene, at murene og jorden var gullig, ikke rød, the red walls of Marrakech, som M. havde skrevet så indtrængende om, og som vi nu omsider stod ved.
Og så ud, Tim, ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar