Holstebros own William Waagner

John smøg sig et Es fra Bunden,
da Guldstøvdyngen var størst.
Da spilled - de fire - det var sidste Spil;
Dolken i Bordpladen først.
Skik bød, at John spilled ud det Es.
Alf tabte - John, han vandt.
De spilled de to et blodrødt Spil.
Hver Mand fik sin Sekundant,
for Nordørknens Børn er et faaliniet Folk
med et eneste Lovbud: Dolk imod Dolk,
og Uret skænker sit Offer Styrke.
John segnede tungt paa det klodsede Bord.
Da bøjed Alf sig og hvisked: "Bror,
Kammerat, saa se mig i Øjet,
se mig endnu en gang,
før Blikket taareslukkes.
Kammerat, saa støn mig i Øret
Vildskabens Sang"

- fra digtet "Vildskabens Sang" i William Waagner: 1900 - 1942 Digte i udvalg, udgivet af Holstebro Museum julen 1992 og købt sammesteds i går (og sikke en en kildrende skøn Albert Mertz-ophængning de har - inkl. brødkasse-dukkehuset købt sidste år på Bruun Rasmussen - men det er en helt anden ting, eller er det?)