-
Kære Olga
Min søn og jeg vil gerne vide hvor og hvordan du ser "Bored To Death", jo ikke på dvd, vel, men går den virkelig på en tv-kanal?
Og så bliver du udnævnt til den nye Poul Borum i WA i morgen, bare en advarsel!
kh Lars - på Olga Ravns blog
- På kryds og tvært:
Min farmor var norsk, min farfar skrev bogen "Det skjulte Norge" - er det ikke nok Bukdahlsk norskhed?
Til det dér lyrikseminar på KUA var eksperimentet at konstruere en dansk kanon ud fra, hvilke digtere der var var mest og stærkest læst af deres kolleger - men jeg havde en fin søjle helt ude til højre, som måske var svær at se nede fra salen, med udenlandske påvirkninger/forbindelser, og ud for 00'erne blev luften TYK af kridtstøv, fra NY-skole til svenske sprog-materialister -
Ja, jeg er meget optaget af den danske litteratur - shoot me! - men der skal jo være nogen, der har læst og kan fremhæve fx Voetmanns og Hagens bøger, når det nationale selvhad går over gevind.
Men jeg interesserer mig ikke for noget, der hedder eller kan afgrænses som smal litteratur eller finlitteratur - jeg interesserer mig for god litteratur, hvor og hvordan den end har tænkt sig at optræde - og det var et hårdt feltarbejde sgu for syv-otte år siden i dansk raps jungle. Det, som NOGEN - et tu, Stefan - vælger at afgrænse som smalt og fint (og OK jeg gør det også selv - offensivt/polemisk, med min Bet fx), indeholder så bare, i mine øjne, som jeg (og x antal avislæsere) stoler på, uforholdsmæssig meget god litteratur - vi har ikke nogen Charles Dickens, vi har en Hanne-Vibeke Holst, men det gider jeg ikke begræde, når vi til gengæld har fx Vibeke Grønfeldt, og synd for de millioner (af også nordmænd), der ikke læser Grønfeldt, ikke synd for mig eller Grønfeldt eller den ualmindeligt rige danske litteratur -
Jeg gider i det hele taget ikke begræde NOGET og føler mig på ingen måde isoleret, jeg skriver for en avis med 200.000 læsere og optræder i fjernsyn og radio og holder folkelige foredrag i det ganske land - men jeg redigerer også Hvedekorn med 300 læsere og skriver digtsamlinger (og F.P. Jac-monografi) med 20 læsere og blog (og blog-kommentarer! watch me go og atter go) med jeg ved heldigvis ikke hvor få læsere og artikler i de bittemindste tidsskrifter og antologier - og det hele er lige vigtigt, fordi det er lige vigtigt for mig, og 1 læser er NOK, det mener jeg virkelig, og 2 læsere, dig og mig, er VILDT mange, for hvor mange er ellers nok, og hvor mange er ellers mange, op til min store helt David Letterman, mod hvis 20.000.000 seere, Hanne Vibeke blegner fuldstændig bort - og selvfølgelig er en af de primale drifter i en kritisk praksis markskrigeriet: læs dette, Hagen, Voetmann, Grønfeldt, det er pissepissegodt, men igen 1 (til) læser er NOK, 2 (til) læsere er VILDT mange.
Pyh!
på Stefan Kjerkegaards blog, hvor diskussionen, forhåbentlig, fortsætter ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar