Fanø-oplæsnings-kanon, så godt som Ved havet

1. Pia Juul

2. Hans Otto Jørgensen

3. Team Basilisk: Martin Larsen/ Majse Aymo-Boot/ Peter Højrup

Ikke fordi de andre, jeg hørte med et helt eller halvt øre, inkl. mig selv, ikke også var gode, men fordi de tre var bedst, mest loyalt Seerbergske og sig selv (for Tema Basilisks vedkommende = mest Basilistisk) på én gang.

En suspense gennem dagen var hvordan og hvorvidt oplæserne oplæste klokkeslettene i margenen, der ikke sjældent står lige ud for en sætnings- eller endog orddeling, som en skrap skriptuel sabotage eller bare irritation (som en sten i munden) af mundtligheden; i top 3'en sprang Martin og Peter dem over, mens Majse og Pia tog dem med (det gjorde jeg også selv) - og jeg kan ikke huske, hvad Hans Otto gjorde, nok fordi jeg ikke fulgte med i bogen på det (½sene) tidspunkt.

Og hey, hvor er det en god roman, og som alle de bedste romaner perfekt fragmenterbar; her et afsnit på side 122, klokken 14:10, som Pia Juul læste op (referat af romanen: En strand sker):

På grund af den kluntede måde skyen bevæger sig på, tager det sin tid, før skyggen vandrer nord og østpå ind over stranden. Her følger alle den spændt med hånden over øjnene. Den er stor, men mindre, end da den nærmede sig, man ser lyset inde på klitterne og lyset ude på havet, derimellem er skyen. Set lige nede fra er den ujævn i farven som en torskefisk, men af væsen er den som en drageunge, der er faldet i søvn.
- se skyen, er der mødre der siger til deres børn, men børnene ser ikke op ret længe, de ser straks, at det måske er noget helt andet end en sky.

Og uden for lå Vadehavet og var usandsynligt fladt, og nogle digtere, ikke mig, vadede også i det, som i en stor vandpyt.

Fin dag i en god roman -