Blindillustration + blindbilledtekst = sygt, sygt syn, forhåbentligt

Jeg glæder mig umådeligt til at møde op med Lars Nørgård i Checkpoint Meyer om 50 minutter og se den (FARVE!)tegning, han tegnede færdig i går til den tekst, sidste xtra-manifest-afsnit i min Kritikkritik-føljeton, som jeg skrev færdig for halvanden time siden, og som han derfor ikke har læst, ligesom jeg ikke har set hans tegning; det eneste vi har haft at holde os til, var min arbejdstitel, grebet ud af luften for sin vellyd alene: KRITISK TRAPEZ, hvilket jeg denne morgen valgte at tage ekstremt bogstaveligt og encyklopædisk, med brug af både den store encyklopædi og Ordbog over det danske Sprog - og Herman Bangs trapez-novelle Les Quatre Diables, som jeg citerer alt, alt for lidt af, her er lidt mere citat:

De standsede ikke. Nu arbejdede de over hinanden, Adolphe og Louise øverst.
Op imod dem lød bifaldet som en forvirret mumlen, mens artisterne i deres loge (hvor duennaen stadig var forrest, hed bestandig med den rosenbesatte kapothat på skæv, klappende for med de bare, kladskende hænder) fulgte "Djævlene" i kikkerter, studerende fiffene i deres dragter, hvis forvovenhed i artistverdenen var berømt:
- Mais oui, deres hofter er nøgne ...
- Fiffet er, at man se lænderne, råbte de i artistlogen i munden på hinanden.
Den trivelige forriderske i "Ridderspillet fra det sekstende århundrede", Mlle Rosa, lagde kikkerten tungt fra sig.
Nej, hun har intet korset, sagde hun, svedig i sit eget drøje panser.

I min udgave af Diables har Jane Muus illustreret, i s/h, og det kan Herman godt være tilfreds med, men jeg har Lars N, i farver, og er dermed udsyret usårlig på forhånd -

Og så bider jeg gerne i mig, at han også har leveret alt for skidegode tegninger til Henrik Nordbrandts ½gode bestillingsdigtsamling Vi danskere, der udkommer i næste-næste uge.

Om 35 minutter får jeg syn for segn - !