Omsider var
Les parapluies de Cherbourg på DR K igen (sidst var der ingen lyd på), og så slumrer jeg hen en 45 minutter henne, meget mod min viljefaste glæde over filmen, og vågner først op igen 25 minutter senere, da Guy ER blevet forladt af Geneviève, og jeg fattede godt, at det havde noget med den sleske diamanthandler at gøre, men den melankolske slutning blev lige nogle grader mere helt urimelig, når jeg var gået glip af bruddets specifikke omstændeligheder - og bittersøde musik og klare farver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar