Da jeg stod og satte de ikke få antologier på plads i min nye reol, fik jeg en uimodståelig idé til en bog, som jeg hermed vil patentere - og kræve realiseret af ikke-dumme forlæggere, Simon, Jakob, Jacob, Marie, hvem som HELST
En antologiantologi - !
ja, nemlig, en antologi omsider, der antologiserer antologier - og medtager 1 tekst fra hver antologi og i alt mindst 100, fra skel- og dagsordenssættende generationsantologier så vel som karakterfuld original-antologier, dvs. både Hans-Jørgen Nielsens Eksempler og Jørgensens og Brixvolds Antologi af dansk korprosa og Asger Schnacks 365 digte og samme Schnacks Med lukkede øjne, i det hele taget vil Schnack være rigt repræsenteret som vores store mester-antologist - og hvordan kan det være, helt ærligt, at antologister får så meget mindre respekt (og løn) end kuratorer - det skal selvfølgelig være overraskende, ikke-sædvanlige tekster fra de pågældende antolgier, også fra dem, der ikke har haft ambition om at være overraskende, men klart nok aldrig mindre end fremragende eller i det mindste forrygende tekster - og vel bare organiseret alfabetisk efter forfatternavn, alfabetet er altid det bedste meningsløse system - excentrisk eksemplariske tekster og eksmeplarisk excentriske tekster og fra de fire nævnte antologier kunne teksterne fx være følgende:
SYVOGHALVTREDS TRIN
syvoghalvtreds trin
til fødderne
fem kilo til hænderne
- Charlotte Strandgaard
ANGÅENDE HUNDE
For en del år siden var jeg ansat ved tyrkiske statsbaner; jeg havde en hund der hed Laura, den havde den mærkelige idé, at den kun ville æde trekantede kiks, så jeg måtte hver dag sidde et par timer og lave en pakke Mariekiks om, det er vanskeligere end man tror, den lod sig nemlig ikke snyde, den gik meget nøje hver eneste kiks efter, og var der en, der ikke var helt trekantet, sprang den altid op og hev malerierne ned af væggene, så jeg til sidst lod dem klistre fast.
Om den var særlig klog, er jeg ikke helt klar over - den var nærmest underlig - den holdt meget af musik; en dag åd den hele partituret til Trubaduren, så Operaen måtte spille "Store Bededagsaften" med indlagt mavedans og kamp på krumsabler i pausen.
Ved en fejltagelse kom dens billede engang i avisen, det blev forvekslet, portrættet skulle have været af en minister ved navn Abdullah Ikkemer - han klagede til redaktøren, der var en gentleman og havde brødudsalg flere steder i byen - han satte dagen efter Hr. Ikkemers billede i avisen, men nu stod der nedenunder at denne hund havde ædt noderne til Bojarenes indtog.
Så blev der krig, redaktøren rev skægget af ministeren, der nu viste sig at være en kioskdame, som havde forladt sin plads i utide.
- Storm P.
SORTE BLOMSTER
I det dybe København
blomstrer om natten sorte blomster,
der slår håret ud
og venter på altings fuldbyrdelse.
I røg og ild
slår deres sjæles blomster vingerne ud
og river sig løs
fra de jordiske blomsters kød
og lever -
Over legemerne lyser måneskinnet
som en urgammel drøm -
I nogle øjne
er henrevetheden blevet en ny verden,
som knuser lykkens rovbegær
og er opgået i æterisk lyst
Jeg er så glad
som bare Helvede
for disse blomster.
- Jens August Schade
Dette land om vinteren
i et strejf af helvede, dog
vintervæde og drømmedråber.
Fugle begynder at gå.
Grenene strækker deres heroin
ind i det evigt
smudsige fiskekød.
Plovfure dækket af sne
fyldt med agerhøns.
- Henrik Have
Ingen tid at spilde, den antologiantologi, inkl. Lystige Viser og Platform og Falkenstjerne og Børndums Encyklopædi (1 SUT-satire), skal laves i nat, for Hvedekorn, Danmarks bedste og længstvarende antologi, udkommer i morgen, OK!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar