Hvis jeg var kunstner, et epigoneri, et til

Hvis jeg var kunstner, ville jeg tage konsekvensen af min umådelige glæde ved at finde vej rundt i storbyer, fra Beijing over New York til Madrid, ved hjælp af udfoldelige (helst plasticlaminerede) bykort, og fare vild og komme på sporet igen - og skrive et ikke flersporet men flerhusligt værk, en bybog, på et ark papir lige så omfangsrigt som fx Kolding med tekster udfyldende huse og havers grundplan og vejene - sporene! - mellem dem helt tomme, bare for at kunne tegne et bybogkort, som dermed ville være det primære værk, som bogbyen, trods sin monstrøsitet, ville være underordnet som den nødvendige forudsætning, og en dag, i Sahara eller en anden kortskyende ørken, ville jeg rulle bogbyen ud (jeg forestiller mig, at den er blevet rullet sammen og transponeret i et meget langt fly) og vente på en kamelridende læser, jeg kunne overrække bogbykortet til, og hvis han eller hun en dag virkelig dukkede op, ville jeg misunde ham eller hende grusomt for den finden rundt og faren vild og kommen på sporet igen, som jeg selv, som bybogens forfatter, ville være afskåret fra.