I 1889 forsøgte daværende kultusminister Jacob Scavenius at få indført små begyndelsesbogstaver i navneordene, men det blev stoppet af en ophidset konservativ kulturelite, der gerne ville blive ved med at udtrykke sig med stort begyndelsesbogstav./ Alligevel udløste Jacob Scavenius' retskrtivningsbekendtgørelse i 1889 noget, der lignede en majonæsekrig, 100 år før den den egentlige majonæsekrig. det var bare ordet seksten, der udløste den. Frem til 1889 skrev man x i ord 'voxe', 'øxe' og 'sexten'. Men x'erne blev afskaffet som et resultat af det nordiske retskrivningsmøde, fordi de blev betragtet som fremmedelementer. I stedet begyndte man at skrive 'vokse' og 'økse' - med den undtagelse, at 'seksten' nu skulle skrives 'sejsten'./ "Det fik kulturpersonligheder og dagbladsredaktører til at lave deres egen lille ordbog, der hed 'Den literaire Retskrivning', og der blev skrevet smædevers om stavemåden 'sejsten'. Så tre år efter blev den ændret til 'seksten', som jo også er en perversitet i dansk retskrivning. Vi har ingen andre steder hvor 'ek' udtales som 'ej'. Så ud fra et systematisk synspunkt var det jo fornuftigt, at det hed 'sejsten'.
- fra interview med professor Henrik Galberg Jacobsen, kommende dr.phil,. i dansk retskrivnings historie, i Politiken i dag
Pokerface Plysbjørn (gennemgående figur ikke til at standse) henvender sig i forbifarten til publikum:
tag fx mig der er 1000er af min slax men jeg har 0 forældre jeg er ikke levende men JEG findes dog og vi er som sax mange jeg kan ingenting huxe ej heller er jeg født og hver gang jeg xal til at fortælle om mine perxonlige forhold har jeg ingen og hvis jeg xulle fortælle Dem om min barndom blev det ganxe ganxe kort fx jeg eller bænkebider eller enten
hertil vil jeg gerne føje henvendt til de mange artixer her omkring pixten: xprak ikke xtolen væk under Dem mine Herrer før De har xikret Dem at rebet holder
undxyld undxyld mine Herrer tak mine Damerx
MADE IN JAPAN
- fra Per Højholts Min hånd 66
Ingen kommentarer:
Send en kommentar