I forgårs sad jeg i møntvaskeriet på Gl. Kongevej og læste Marianne Larsens Hvis en morgen en hittevoksen (hvis titel velsagtens henviser til Calvinos Hvis en vinternat en rejsende) , på side 30 stod denne tekst at læse:
Mere og mere
Det er mere og mere, som om der bor nogen ude i en skov, nogen jeg skriver til.
Det er mere og mere, som om ovennævnte sætning vil puttes i en vaskemaskine og bagefter i en centrifuge og så i en tørretumbler og til sidst i skjul et sted i sig selv.
Som sagt så gjort: Jeg puttede sætningen i vaskemaskinen og i centrifugen og i tørretumbleren og i skjul et sted i sig selv.
For det er mig., der bor i den skov, der er et møntvaskeri.
Men det glemte jeg altsammen at sige til Marianne Larsen ved bestyrelsesmødet på Forfatterskolen i går. Nu ved hun det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar