I Marianne Larsen nye inderligt excentriske "parabel"-samling Hvis en morgen en hittevoksen, der udkommer i næste næste uge (ligesom Ramslands roman) og som jeg læste stjerneøjet i toget til Kolding, er der en parabel om Marcel Duchamps L.H.O.O.Q., som jeg ikke har drømt, for den er der igen i dag:
Fritsvævende overskæg, der sætter horisonter i bevægelse, kald det måger, kald det hentydninger til hilsner fra Mona Lisas dun på overlæben til alle tider, der vågner omkring dig.
Når det er gjort, lad så det mågede give skrigende lyde fra sig..
Identifcér blandt disse lyde sætningen: "liiv iiiv iiiiiv iiiiv!"
Lad denne ordlyd være en opfordring til at leve videre.
Imødekom opfordringen og udsend egne fritsvævende overskæg, der sætter horisonter i bevægelse, kald det måger, kald det hentydninger til hilsener fra Mona Lisas dun på overlæben til alle tider, der våger omkring.
- Denne tekst vil for fremtiden være kendt som Den mågede Larsen-fortolkning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar