søndag den 21. marts 2010

Halvhjerneanmeldelse

Jeg vil gerne give 1 halv hjerne til Politikens Bo Tao Michaëlis' 4 hjerter til Søren og Lotte Hammers überhypede kriminaroman Svinehunde, som han i anmeldelsens brødtekst fuldstændig nådesløst, herunder nådesløst elegant, kritiserer sønder og sammen, bl.a. og afslutningsvist således:

Romanen er solgt til en række lande, og åbenbart er det det, den læsende verden tørster efter: nordisk stegt flæsk med persillesovs, fæle mord i forstæderne, trakasserier mellem slægt og venner i sommerhus og soveby plus lidt heftig sex på skandinavisk facon. Du ved, det frie, frejdige fuck, som alligevel giver ekko af Ingmar Bergmans protestantiske skyldsbevidsthed fra scener af et svensk ægteskab. Alt sammen sat op med opklarende luntetrav med kaffe og småkager, klager over dit og dat om velfærdssamfundets mangler og dyder og så alligevel glæde ved en dejlig kvinde i bad, kaffe og en velsmurt ostemad. Nuvel, journalister er selvfølgelig noget skarn, mens anstændige samfundsborgere må finde sig i alskens samfundsmæssigt sjusk og sløseri! Sproget i ’Svinehunde’ er nogle gange mærkværdigt diffust, bagvendt og altmodisch.
Som metaforen »gustent som en moden byld«, mens gymnasiaster i dag kaldes for gymnasieelever, medmindre man var i kongens klæder sammen med oberst Hackel fra dengang i Korsbæk.

Hvorpå konklusionen helt ufunderet lyder: "Alligevel er ’Svindehunde’ en genuint gennemført og gedigen krimidebut." Og over anmeldelsen placeres de fire hjerter som fire jordbær på toppen af en fuldfed fluesvamp.

3 kommentarer:

  1. Jeg vil gerne uddele en kindhest til alle, der har sagt noget som helst positivt om 'Svinehunde'. Jeg har orienteret mig i læseprøven, og den var ærligt talt til at dø af grin over - og jeg havde hjertens gerne leet, hvis det ikke samtidig havde været så tragisk, at en roman af så ringe litterær kvalitet fandt vej til både det danske og udenlandske bogmarked. Hvorfor er det, at værker med prædikatet krimi er underlagt andre litterære kvalitetsparametre end øvrige skønlitterære værker?

    Og ja, hvorfor uddeler Bo Tao Michaëlis umotiveret fire hjerter til bogen?

    SvarSlet
  2. ...
    Det är mycket svårt. Milimeter för milimeter
    av det utan att tänka. Och alltmer ju
    längre in man kommer. Sticker man
    in fingrarna där
    i kontakt inne med hjärnan. Och
    därifrån allra längst in.


    Ann Jäderlund, 2009

    SvarSlet
  3. hvor mange hjerner får munk rösing så?
    "Jeg skal ærligt indrømme, at jeg halvvejs igennem tænkte, at nu orker jeg ikke mere lesbisk kitsch og gotisk queer men Skovs opbygning af plot og udsigelse holdt mig alligevel til ilden og gør romanen til en vellykket komposition. Ligesom jeg ikke er uimodtagelig for fortællerstemmens tendens til en diskret og lettere flabet ironi."

    SvarSlet