Blogposten nedenfor fortsat efter jeg har brugt et døgns tid på at få mit vejr:
Dvs. Tammi Øst sang og guitarspillede til mine digte "Amerika" II & III (som 1 sang) og "Søren Ole Mikkelsen" III, alle fra Go-Go, med Jens Albinus på kor og klaver og mundharpe og plasticrør - og det troede jeg aldrig jeg skulle høre; jeg sad bogstaveligt talt med åben mund og polypper; jeg var sikker på, at den eneste lyd, der lød i de digte, var min egen skingert risskovianske stemmeføring, jeg troede ikke for mit liv, at de var kønt og dramatisk og insisterende sangbare, og pludselig var det overhovedet ikke mine digte, de tilhørte Tammi og Albinus i stedet og det ikke lille publikum, som jeg, selvom jeg sad på scenen, nu var en del af. Dette er omkvædet (= "Amerika" III) i den første sang, som nu slet ikke kan læse som et digt, men kun høres som et omkvæd:
drømmen om et liv
med tydelige fartstriber,
det er mine ansigter,
stjernerne skal skære.
Også fantastisk at opleve min yndlings-monster-revyvise "Postdistrikter" for fuld hammer og bowlerhat og slå løs med plasticrøret til readymade-popsangen "PSM Bib", men digtsangene, de gik lige ind - og igennem: jeg sad dér fuld af skudhuller!
(min søn filmede seancens hightlights og forhåbentlig får vi kastet nogle klip ud her eller dér henover weekenden)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar