Der er i dag premiere på Hvedekorns samarbejde med dr.dk. Hos den såkaldte Testklub i litteratursektionen ( http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Testklubben/ ) kan I læse to friske tekster fra Hvedekorn nr. 3, 2010, plus eksklusive interviews med teksternes forfattere, debutanterne Louise Harbo og Lea Løppenthin, og hvor er de respektindgydende cool i deres eksede excentricitet, begge to:
På spørgsmålet om hvilke særlige temaer eller dilemmaer, der optager hende, svarer Louise:
Erfaringsrapportering impressionisme verdenssumpen dommene over dommerne huler krukker skrin overanstrengelser detaljemæthed igler klinger systemer - hvis muligt - opgradering og/eller udslettelse af trivialiteter immunitet og det og det, livsstrømme hastigheder bemærkninger og herskerteknikker opacitet døde sjæle og orkestringer.
På spørgsmålet om hvad det er digte kan, som andre litteraturformer ikke kan, svarer Lea:
Alle litteraturformer og alle udtryksformer er potentielt set digte. Digte vil bare gerne lære verden at være mere som digte. Det er det, de skal, tror jeg.
Vi tillader os at forvente EN HEL MASSE af Louise og Lea!
David Læby
SvarSlet18-12-2008 kl. 11:14
Bukdahl! Den 31/8, 2001 skrev Henrik Nordbrandt i Weekendavisen: "Som de fleste andre af L.B.´s anmeldelser, handler den ikke om bogen, men om L.B.´s psykiske problemer. De er for så vidt enkle nok. Man behøver ikke være psykolog for at gennemskue dem. Når L.B. imidlertid ikke selv kan, men fortsætter med sine rablende overfald på sagesløse, bliver man nødt til at gøre opmærksom på, at noget er alvorligt galt (...) Det er et udtryk for rockermentalitet, som man ikke behøver at være åndssnob for at finde uappetitlig (...) Forstår han ikke, at perfiditet er en form for psykologisk vold? Bruger Weekendavisen L.B. på samme måde som den såkaldt kulørte presse dyrker voldsforbrydere? Er L.B. i virkeligheden Weekendavisens svar på Jønke eller Lundin. Nordbrandt skrev sådan som en reaktion på en anmeldelse, Bukdahl havde skrevet af en af mine bøger. Og Norbrandt refererede samtidig til et tidligere læserbrev, han havde skrevet om Bukdahls udfald mod en digtsamling af Ole Wivel. Det triste er, frem for alt, hvad Nordbrandt med tydelighed formulerer, at boganmelderi forskydes fra at være en aktivitet i den litterære verden til at blive et hjørne af underholdningsindustrien.