Gu er jeg ej århusromanforfatter

For mange års siden gjorde jeg vældig grin med en akademisk antologi om københavnerromaner, og i dag modtager jeg så med posten en akademisk antologi, Århushistorier, fra Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet, hvor min håbløst gamle roman Guldhornene i en (som sådan glimrende) artikel af Rikke Andersen Kraglund, "Den fantastiske by", bliver klasssificeret som århusroman, hvilket så rent logisk gør mig til århusforfatter på lige linje med Jens Blendstrup (der snarere er risskovforfatter, men det er han så til gengæld frygteligt gerne), Peter Laugesen, Louis Jensen, Svend Åge Madsen og Mikkel Wallentin. Og netop som jeg skulle til at protestere kraftigt (ud i luften), læste jeg artiklens PS: "Blandt de kunstnere, der i denne artikel har været med til at tegne den litterære signatur i Århus, er der muligvis nogle, der vil påstå, at de slet ikke er århusianere, at de er fraflyttet byen for længe siden [15 år LB], at de kommer fra forstæderne [VEJLBY-Risskov LB], at de blot var på en kort fodreise [5 år på Trøjborg LB] eller lignende (...) Men på det punkt er Århus rent faktisk ikke en smålig by. Hvor byens grænser præcis går, hænger man sig ikke i." Og så er der en fodnote, der frækt lyder således: "I bogen Barndomsbyer fra 1998 nævner Lars Bukdahl for eksempel, at det værste man kan blive, er at "(...) blive slået til Århusianer med alt hvad den rolle indebærer (...) hen ad jævnhed, djærvhed, underspil, provinsstolthed, anti-københavneri." Men ak og ve, sådan kan det ske!" Flugten er mislykkedes, og jeg finder mig ikke i det!