mandag den 1. februar 2010
Goddag igen, Gang!
Så synes jeg ikke længere det holdt med blog-orloven, efter at den første Blogdahl på Weekendavisens jammerlige hjemmeside tilbage i var det december eller faktisk november overnight blev opløst ved overgangen til en automatiseret ikke mindre jammerlig hjemmeside uden redaktionel supervision - som om der nogensinde havde været bare en redaktionel SURFEN forbi min blog - de havde så bare lige glemt at fortælle mig, at bloggen var termineret, så dér usundt tidligt om morgenen var jeg i pæn panik: borte havde taget min blog, og hvad uhyggeligere var: mit 3-400 poster store blog-arkiv, som det nu var/er umuligt at komme i kontakt med, posternes overskriftter dukkede/dukker stadig op på søgninger, men der er ingen hjemme! Jeg fandt senere på dagen ud af, at arkivet stadig findes et sted på WA's store modercomputer, og på en eller anden måde - om ikke andet så ved simpelthen at genoprtte samtlige poster som nye poster - skal jeg nok få det hjem til dette mit nye, FRIE hjem. Of hvad er det jeg så ikke har fået blogget om og på, ud over alt det der bare opstår af sig selv af blogge-forpligtelsen og -muligheden (og nu har jeg tjekket, hvornår terminering fandt sted: natten mellem onsdag den 25. november og torsdag den 26), Akademiets årsfest, forhandlinger om og fest for Weekendavisens Litteraturpris, forhandlinger om Kritikerpris, the last days of Hvedekorn at Borgen, opposition ved aalborgensisk disputatsforsvar, Oulipo-show med Peter A, Klima-cut-up på Rådhuspladsen (der visnok skal gentages på Roskilde Festival, døgnet rundt), frisørbesøg, JUL, sønnikes 15 års fødselsdag, nytår i jysk mørke, seriøs bogoprydning, Tag og læs på Testrup, nabokrig II (om nyt badeværelse, vores), kritisk anmeldelsesbogløshed og bare i går, søndag, da vi var inde og se Up in the air, OK cool og vittig melankoli (that's how I like my melancholy served), og hele vejen frem og tilbage sank tungt ned i city-sne. Og nu ved jeg ikke, hvordan det her kommer til at se ud, når jeg trykker på "udgiv indlæg", men umiddelbart fungerer det glimrende, og jeg savner IKKE mellemrubrikker som fx: Her har I mig tilbage, i en ny bagerpose.
velkommen tilbage ...
SvarSletJa, Hurra for det.
SvarSletEntrez Monsieur!
SvarSletTre læsere (og hvilke!)! Hvem har nogensinde brug for flere?
SvarSletVelkommen til det dejlige, frie blogland!
SvarSletSådan!
SvarSlet