Dobbeltbundet Eske

Eske K. Mathiesen: Vinterfluen. Grafik af Seppo Mattinen. 28 sider, ? kr. Clausens Kunsthandel

Eske K. Mathiesen og Ursula Seeberg: Hunden der løb hver sin vej. 28 sider, ? kr. Høst & Søn

Men så skal vi også huske at juble helt umådeholdent over, at Eske K. Mathiesen får Kritikerprisen 2009 (ved en højtidelighed hos Kunststyrelsen på H. C. Andersen Boulevard onsdag 24. februar klokken 16, vær der eller vær ikke-nisser!) og får den for Bonjour monsieur Satie, som vel også rent faktisk og helt objektivt var sidste års bedste bog - i nogen som helst genre, inkl. krimier og besættelseslitteratur og helgenbiografier (og få mig nu ikke til at sige, hvilke der var nummer 2 og 3 (Mordet på Halland og Yeahsuiten - og nr. 4? Hmmm, delt mellem Fotorama og Det blanke vand)).

Min jublen kan passende nok få form af en dobbeltglad dobbeltanmeldelse af Mathiesens to seneste udgivelser, ingen af hvilke vistnok er udkommet endnu, digtsamlingen Vinterfluen, med grafik af Seppo Mattinen , som jeg modtog med posten i december, men som vistnok f'ørst udkommer 14. april (og det må da vist være danmarksrekord for langstræk mellem ankomst og udgivelse), når udgiveren Clausens Kunsthandel åbner en udstilling med Mattinen, men nu kan jeg altså ikke vente længere, og billedbogen Hunden der løb hver sin vej, med skønne, for ikke at sige ypppige illustrationer af Ursula Seeberg, som jeg snuppede i Pilestræde i går, men fik forbud mod at anmelde i avisen, fordi jeg har frastjålet børnebogsanmelderen rigeligt (senest HO Jørgensens og Maria Wandels hårrejsende Vand blod tis og maskiner), som om!

Vinterfluen er en helt encyklopædisk mathiesensk lillesamling inkluderende både fabler, humoresker, nonsensvers, naturidyller og fugle- og insektportrætter og med en klar og tindrende melankolsk tone under det hele, en rigtig vinterdigtsamling med andre ord, og så løber jeg selv tør for dem, ord altså, men det gør ingenting, når jeg bare kan låne Eskes (og hey, glæd jer også, vildt, til Hvedekorn nr. 4, 2009, om et par uge omsider udkommer, med "Mathiesens Kanon for dansk billedkunst" som scoop!):

Vintersvaler

Er svalerne allerede kommet? Er det dem,
der flokkes mellem hinanden
oppe over marken?
Nej, nu dukker den rustne møgspreder
skramlende frem over
bakkekammen. Det er den, der slynger
flyvende klatter af gammelt lort og halm
højt op i den frostklare luft.

En reel svale dukker op - helt ud af det blå - til allersidst i billedbogen, der med anderledes lystig oprømthed fortæller om hunden Plet, der deler sig i to for at finde sin frue, fru Æblerund, men hurtigt savner sine bedre halvdele og går på jagt efter dem i stedet. Nå men, (PLOTSPOILER)da fordel og bagdel omsider har fundet både hinanden og fru Æblerund igen, og fru Æblerund vil sy dem ordentligt sammen, savner hun sin saks:

Så kom svalen til hjælp, dykkede ned over dem og klippede tråden over med sin halesaks. "Tak for hjælpen," sagde konen. "Piv, piv," svarede svalen. Det betyder: "Åh, det var så lidt, dit rodehoved."

Det er Eske i en nøddeskal: Svaler, drømte og hjælpsomme, mellem bogbind.