Jeg sidder og skriver og skriver på en lille evighedsanmeldelse af ikke-akutte, totalskønne småbøger og kigger åndsfraværende over på fredagens WA Bøger, der ligger opslået på blæksprutten med Lars N's cyklist (fra da jeg i morges skrev blogposten nedenfor), og pludselig kan jeg se, at der er noget helt galt med de sidste linjer, der i avisen lyder:
Først og fremmest er vi her på Weekendavisen bare dybt misundelige på denne massive feedback til Sentura halvusynlige anmeldelser. Af ren og skær misundelse genoprettede jeg 1. februar Blogdahl, den frie version 2.0., på adressen bukdahl.blogspot.com./ Lad kattejammeren knitre!
Og typisk nok gennemskuer jeg kun, at der er noget stilistisk-syntaktisk-musikalsk galt med især det klumpede par "misundelig" og "misundelse", men da jeg tjekker tilbage i manus, opdager jeg, at den uskønne kattejammer er en bivirkning, collateral damage, af indholdsmæssig censur (man må ikke lige ud sige, at hjemmesiden er automatiseret og (derfor) ikke har plads til debat og blogs - selvom det er sandt, lyder det dårligt, og det er jo ikke løgn), men skide være med indholdet, det er den formelle terror, der gør ondt; og hvis bare ikke "og derfor" medsamt de to kritiske kommaer var røget med i købet:
Først og fremmest er vi her på Weekendavisens bare dybt misundelige på denne massive feedback til Senturas halvusynlige anmeldelser. På vores nye, automatiserede hjemmeside er der ikke mulighed for hverken blogs eller debat, og derfor, af ren og skær misundelse, genoprettede jeg 1. februar Blogdahl, den frie version 2.0, på adressen bukdahl.blogspot.com./ Lad kattejammeren knitre!
Hørt, nemlig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar