Hvorfor er Gasolins og Mogens Mogensens tekst til "Det bedste til mig og mine venner" - som jeg netop har hørt for 117. gang på dr-rock ude i køkkenet - så helt utrolig, gennemgribende perfekt, at jeg lige nu ikke tøver med at udnævne den til det allerbedste danske 70'er-digt? Det må være noget med dens fyndige og konkrete flimren, tror jeg:
Solen den går ned over gaden
stemmerne får tusmørkelyd
vi spiller bold mod facaden
og så med et der ryger min dyd
Og Floridor ja og Cellestin
de siger hva' ska' du ha' min dreng
jeg si'r det bedste til mig og mine venner, ja ja ja
Billy var på speed i Herstedvester
ca. sytten dage på pip pip
der var discofil-musik og skrigende gæster
og gamle venner på trip.
Og Floridor ja og Cellestin
de siger hva' ska' du ha' min dreng
jeg si'r det bedste til mig og mine venner
Sjakalerne de begyndte og grine
da de første ruder de røg
og drengene de gik på line
i crepe-de-chine og tøsetøj
Og Floridor ja og Cellestin
de siger hva' ska' du ha' min dreng
jeg si'r det bedste til mig og mine venner
Nerverne som glas på resteniler
skøjteløb på Bagsværd sø
kærlighed i kolde biler
og så er man sgu bange for at dø
Og Floridor ja og Cellestin
de siger hva' ska' du ha' min dreng
jeg si'r det bedste til mig og mine venner, ja ja ja.
det bedste digt til dig og dine venner - som i digtdigt fra 70'erne - ja, egentlig enig, hvis man ser bort fra den skrift, de værker og forfatterskaber, der også gjorde sig til i 70'erne:
SvarSletmen altså - jeg fik lige lyst til (apropos) at poste et digt fra min kommende samling til dig
Du siger, man skulle tro
man ikke har fået ilt nok under fødslen
hvis man hører Gasolin som 16-årig
Nogle navlestrenge bliver kvalt under fødslen
andre spædbørn lever retarderet
savlende med klodser hele livet
Synger fra kontrolpanelet
Vat i underkæben
Strengelegen
Spil dig