tag:blogger.com,1999:blog-7073370138460610500.post3739772893169601755..comments2024-02-26T10:06:10.741+01:00Comments on Blogdahl: Om gråmelerethedLars Bukdahlhttp://www.blogger.com/profile/12609665059758562219noreply@blogger.comBlogger1125tag:blogger.com,1999:blog-7073370138460610500.post-10048569047212543692013-12-07T10:14:37.035+01:002013-12-07T10:14:37.035+01:00Hvorfor må fine litterater kun kede sig problemati...Hvorfor må fine litterater kun kede sig problematisk over trivial-litteratur, krimier & co., men ikke over fin litteratur; kan kedsommelighed ikke være et problem i fin litteratur, eller i det mindste en differentierbar kvalitet ! ?<br /><br />Berlingskes Per Krogh Hansen, der gav Klougarts forrige bog seks stjerner, har tydeligvis kedet sig med Om mørke, men det vil han i sin 5 stjerner-anmeldelse forfærdeligt nødigt klage over - hver gang han er faldet hen, kommer en naturtmetafor og trutter ham frisk nemlig:<br /><br />330 sider af denne slags kan tage pusten fra selv den mest højpandede læser. Men den spirende læsertræthed sendes gang på gang retur af Klougarts rytme og stærke, stærke billeder, hvad enten de kommer til udtryk i naturmetaforer eller længere beskrivende sekvenser, som for eksempel afsnittet om småpiger, heste og voldsom død. »Om mørke« er svært gennemtrængelig og umiddelbar på én gang. Måske er det en bog, der hellere skal sanses end forstås, og man bør som læser indimellem blot lade sig glide ind i billedstrømmen og udvekslingerne mellem modsætninger. Det glimter nemlig i mørket, både af stor skønhed og farer.<br /><br />Det er sjovt med en universitetslektor, der opfordrer til nøjes med at sanse og lade være med at tænke; det synes jeg, hans studerende skal holde ham fast på næste gang der forelæses om nye litteratur: vi vil ikke tænke, vi vil bare sanse. Lars Bukdahlhttps://www.blogger.com/profile/12609665059758562219noreply@blogger.com