Refn: "En lille knaldperle af en film". Jeg har aldrig læst hans digtsamling, så jeg kan ikke udtale mig om hans digte.
Brügger: Den seneste hedder vistnok Sensei flytter hjemmefra (reelt: Sensei forlader forstaden LB).
Bertelsen: Synthesizer flytter hjemmefra?
Brügger: "Sensei" som i kampsport ...
Refn: Hov! Nu ringer Chrysler (Refb tager telefonen og slår over i engelsk). Thank you. You can all come to Cannes and see it now, it's official ...
Bertelsen: Men vi kom fra sætningen: "En lille knaldperle af en film".
Brügger: Er Drive da det?
Refn: Nej, det er den edderrødeme ikke.
Brügger: Men det er jo fuldstændig ligegyldigt, hvad Politiken mener.
Refn: Min mor sagde til mig: "Jamen, du er jo alt for stor. Lad dem være." Og det har hun jo ret i, men det er svært.
Bertelsen: Hvorfor?
Refn: Jeg tror, det er den der evige følelse af at blive valgt fra hele tiden. Ligesom den dér Ramones-sang "53d and 3rd". Hvor de står og sælger sig selv, alle de mandeprostituerede, men det er aldrig dig, de tager. Når de så endelig tager dig, slår du dem ihjel. Det er det forhold, jeg tror, jeg har til en del af kulturredaktionen på Politiken.
(fra Mikael Bertelsens og Mads Brüggers interview med Nicolas Winding Refn i det nye nummer af Ekko, som jeg ville have læst med betydeligt større velvilje, hvis jeg ikke lige havde været i biografen og med egne øjne set Only God Forgives - den kan få den ene af de to stjerner, jeg i samme blad giver Terence Malicks To The Wonder, thi det er akkurat lige så forloren og (og fordi) bare dødkedelig ageren filmisk metafysik, god, spektakulær vold hist og pist, frem for alt den scene, fremhævet af Brügger i interviewet, hvor en mand spiddes stadig mere grundigt med readymade-spiseinstrumenter, og også okay monstrøst moderdyr, men hvad i alverden skal jeg stille op med Ryan Gosling endeløst rugende som en idiot i rødt bordellys? det er jo ikke engang ufrivilligt sjovt)
If you think you can, well come on man
I was a Green Beret in Viet Nam
No more of your fairy stories
'Cause I got my other worries
53rd and 3rd
Standing on the street
53rd and 3rd
I'm tryin' to turn a trick
53rd and 3rd
You're the one they never pick
53rd and 3rd
Don't it make you feel sick?
Then I took out my razor blade
Then I did what God forbade
Now the cops are after me
But I proved that I'm no sissy
(et forbilledligt økonomisk stykke tekst - ikke kun sammenlignet med Refns grueligt tids-generøse film)
men det er da frivilligt tragikomisk med en hovedperson som ikke er hovedperson og som er både moralsk forkastelig men ikke engang på badboy måden og det eneste de der psykologiske billeder fortæller er hvordan filmen slutter. jeg synes den er bedre end drive. især fordi 3 piger bagved mig bagefter sagde det her: "ej hvorfor er ryan gosling med i denne her, han er slet ikke særligt nice i den". og iøvrigt synes jeg at en af de sjoveste scener jeg nogensinde har set er scenen hvor der bliver ved med at dukke torturinstrumenter op fra frugtskåle og blomsterudsmykninger og hårpragter kun for at blive efterfulgt af en scene med øm øm kareoke. så jeg synes altså du er lidt ude at skide her lars, men slet ikke ligeså meget som marstal i politiken
SvarSlet