Dan/Kris

Dan Turèlls gendigtning af 10 år ældre, men først nu afdøde Kris Kristoffersens "Me and Bobby McGee" i sang-sektionen "Karma Cowboy's Greatest Hits" i hovedværket Karma Cowboy, 1974 - med Bobby kønsskiftet fra kvinde til mand ligesom i Janis Joplins version:

ME & MY BOBBY McGEE

Der sad en fyr på Nørrebro

og halvsov i sin bil

mens jeg sad på'n bænk

og så hans smil

Fyren tog mig lie på sted't

var så sød og kæk

Jeg gik ind i bil'n

vi kørte væk

Og holdt os til hinanden

i dagene derpå

og så hvordan vores himmel

blev så blå

Og aldrig har jeg sov't så godt

og aldrig drømt så blidt

som med Bobby's ansigt

tæt mod mit

Frihed er ordbogsord

betyder ikke spor

Ord kan aldrig være noget ror

At ha det godt

var godt nok flot

og havde nok at sie

nok at sie for mig og min Bobby McGee

Fra Gedser og til Skagen

og til Århus nok en gang

kørte vi mens Bobby

sang og sang

Bobby sang maskinen frem

sang os alle hjem

sang os hen ad vej'n

med fynd og klem

Han sang hele natten

og kørte dagen lang

og dage svandt imens han

sang sin sang

Og aldrig har jeg sov't så godt

og aldrig drømt så blidt

som med Bobby's ansigt

tæt mod mit

Frihed ...

En morgen da jeg vågned'

var han ikke læng're nær

og pludsli lå jeg

helt alene dér

Bobby var fosvundet bort

kærlighed er kort

Han søgte sig et sted

hvor der var fred

Jeg håber han vil finde

det sted han ville til

Jeg véd jeg aldrig selv

vil finde fred

Og jeg vil bytte al i morgen

for én eneste i går

hvor min fingre kruser

Bobby's hår

Frihed er ordbogsord

betyder ikke spor

Ord kan aldrig være noget ror

At ha det godt

var godt nok flot

og havde nok at sie

nok at sie for mig og min Bobby McGee

Kristoffersens original, udødeliggjort jo primært Joplin, men her er det ham selv, smukke mand, DT og KK, smukke mænd:

Ulf/Jørgen

Blandt de store, klassiske skuespillere og stemmer, som Jørgen Leth målrettet har dyrket og ladet optræde i sin film, er der ved siden af decideret kgl. skuespillere som Erik Mørk og Jørgen Reenberg og Ghita Nørby er der også primært komiske skuespillere eller komikere eller komedianter, Jørgen Ryg fx, og i filmen Dansk litteratur, 1989, hvor nulevende danske digtere læser sig selv op (eller bare sidder og skriver som Inger Christensen) og de afdøde læses op af stjerne-skuespillere (meget at fremhæve, men hey, Preben Lerdoffs Rye, der fornemt snøvlende læser Schades "Sne", det er for the ages), læser Ulf Pilgaard smukt Strunges "Livets hastighed" og et uddrag fra En landsbydegns dagbog - hele filmen kan ses 

HER 

På Facebook for et par år siden spurgte jeg til Strunge-oplæsningen og pludselig blandede Leth sig i kommentarsporet (det var ikke mig der kaldte castingen weird): 

Jørgen Leth

Hvad weird er ved at lade Ulf PIlgaard læse det digt op?

• 
  

Jørgen Leth

gør han det ikke godt?

Lars Bukdahl

Jørgen Leth - weird som i kontra-intuitiv casting pga. Ulfs komiker-spændetrøje, og derfor modigt castet. men også genuint smukt takket være Ulfs udsøgte, klassiske diktion - mindre weird men endnu smukkere er hans Blicher-oplæsning (landsbydegns dagbog, ikke?) - måske ville Ulf aldrig være blevet skurk i Nattevagten, og hvad deraf fulgte af ikke-komiske roller, hvis det ikke var for hans medvirken i Dansk litteratur.

Jørgen Leth

godt ræsonneret. Han kan noget særligt. Jeg står ved valget af Ulf. Og har jo brugt andre komikere som Jørgen Ryg og Claus Nissen i mine film, fordi jeg synes de har en særlig skarphed og hemmelige resourcer.

Mange år senere, i 2019, stod så Ulf Pilgaard i Cirkusrevyen - og i en lille selvstændig sketch-film - og på en prik spillede Jørgen Leth, hvis stemmer i mellemtiden, via først og fremmest Tour de France, var blevet lige så stor og gylden som hans egen: