Udgiver en stor bog om mit venskab med maleren Wiliam Skotte Olsen og udstiller egne malerier fra fyrre års maleri, og længere tilbage af Skotte. i Galleri Grothe den 9. Oktober.
Skotte og jeg startede på Akademiet med Sven Wiig, Hjort Nielsen og alle de andre fantastiske kunstnere, der blev mine nære venner...
Jeg gik ikke på Akademiet, men var med i det, og kom til forelæsninger som ven til adskillige lærere, bl.a. Freddie, der lavede flere af mine bogomslag...
Desværre er de alle døde. Men, vi er alle født til at flyve... Nu. Videre...
Vækket af stilheden. Var på besøg hos de døde, der havde ventet mig, eller nogen der lignede...
Der var dækket op på den lange bord med stilhed.
På tallerkenerne af guld og i glas af krystal var kun STILHED... Tysss... Tyssssss...
Ventede længe på desserten, der endelig ankom langt om længe, serveret af fem nøgne jomfruer.... Men da var jeg taget på ferie i mit eget hoved som et andet spøgelse...
Og så drak jeg mig død ved alle mine venners grav, mens jeg følte al begærets forsvinden, og sank ind i mørket.
Jeg kan lide at skrive digte efter kl 17.OO f.eks kl 17.39 da handler det mest og bedst om kærligheden.
Klokken 19.49 handler de om himmel og hav og havregryn.
Nogen gange f. eks kl 17.57 handler de om evigheden men det blir tit til meget korte digte fordi kl 17.58 handler de om whisky og så blir jeg også sulten ca 17.59 og så digter jeg om det store måltid som jeg aldrig får serveret fordi jeg er alt for optaget af at skrive om tidspunkter.
kl 13.00 fik jeg ikke Nobelprisen og det fik Sarvig, Christensen og Joyce heller ikke på deres respektive kl 13.00 i deres tid. Sarvig sad ved telefonen og ventede, ifølge Rifbjerg, men ingen ringede: "Det blev en polak!" sagde han da han omsider kom ud med røde øjne.
Selv smilede jeg i dag kl 13.00 da jeg hørte at det blev en zansibarineser som heller ikke jeg kendte, men det er ikke det der kommer an på.
Det der kommer an på er at man ikke skal sidde og vente på at telefonen skal ringe.
Og så slet ikke kl 13.00 den første torsdag i oktober.
hvad skal vi gøre uden ure? Om vi bor i Pommeren, Køge, eller i Sweinemunde...
Alle steder er der floder, bjerge, dale, afgrunde. Oven i købet en måne, der beder om mere morfin for at fortsætte med at være en bleghvid måne ad Pommeren eller Køge til...
Eller i Sweinemunde...
Nu ikke så negativ, selvom den bedste forudsætning for at blive forfatter er en ulykkelig barndom i
Ja Akademiet er ligegyldigt men det er Suzannes bog ikke hvis hun gogger den af på Gokke og Per trækker i Gokkes seler og kalder ham Den Lille Kørelærer Gokke der ikke engang har en Harley men en Yamaha i børnestørrelse.
Akademiet burde opløse sig selv og æde det hængte wienerbrød og skylle ned med rød sodavand.
SIDST JEG VAR PÅ AKADEMIET, FORTALTE PIA TAFDRUP, DER NETOP, AF URANDSAGELIGE GRUNDE, VAR LUKKET IND, "AT ROLF GJEDSTED IKKE GJORDE SINE DIGTE FÆRDIGE..."
det ragede mig en fjer, da hun netop havde henvendt sig, og rost mine ting år tidligere, måske for at komme frem dér, da hun var helt totalt ukendt.
I øvrigt betragter jeg hende personligt, som tidligere nævnt, som et plagiat af Inger Christensen. Og uden at have nævneværdig værdi som digter.
Lige som mange andre, der på den ener eller den anden måde har møvet sig ind på Akademiet, hvad det end er i dag.
Bemærk: jeg er ikke det mindste misundelig. Jeg er totalt ligeglad, og har aldrig haft ambitioner om dette Akademi, da det efter min mening ikke fungerer etc. ... Det skal laves om...
Har lige læst Batmans samlede digte og i det fineste digt i bogen siger han at superdigtere er dem der undgår at træde i suppegryden hvis den står på gulvet.
Kender jo denne måge (ÅGE), hvor jeg vinterbader hver morgen, når jeg har malet abstrakt i Galleri Grothes kælder. Åge har jeg fodret i 6 år.
Det er tydeligt, at alle levende væsener kræver deres domæne. Åge jager de andre hættemåger ad helvede til, hvis de kommer ind til krummerne, jeg har serveret til den på min sko.
Det er det samme med os andre levende væsener. Vi kræver vort, holder på vores. Fx. Akademiet og andet. Hvor er vi dygtige, når vi er nået hertil!
Der er ikke andre, der skal spise af den sko! Måske, hvis vi giver dem lov et øjeblik i vor nåde...
Den mest elskede farve er blå: koboltblå, der virkelig er blå. Farven betyder i runer fra oldtidens folk, "at der ingen vej er tilbage!"
Det er også min yndlingsfarve kombineret med farven af det begravende mørke - og af dine kys, inden du forlod mig.
Der er kommet en stor, indbundet bog hos Galleri Grothe Jægersborg Allé 11, (hvor jeg også udstiller nu). Den omhandler kunstneren Skotte Olsen (afdød) og mit forhold til kunst og tiden, da vi startede m.m.... Der er også nogle digte i.
De lange stikker dybere end sindet kan rumme de ligner mælkevejen men blir aldrig sure så befriede de er for gule eller brune pletter, de gør stjernerne varme at se på så du tror at du rører ved dem.
Disse åndsdøde influensere i høje hæle og motoriseret nakkeost til den spidses gryder med mekaniseret tyndskid til tilbederne øver sig i at forbrune al poesi den kan og skæbnen kan ikke brokke alt for langt ud af startbanen hvor arvingerne øver kantslag efter kantslag lige til de ikke har flere hænder men kun høje hæle at se på med smertefulde øjne.
Jorden og stjernerne er som ris à la mande og månen er anden vi hellere ville have end flæskestegen som dog fik lov til et par omgange om træet der var pyntet med blodpølser og fodvarme marcipanfingre som pegede mod os med karaokesk karma og lårene klemmede hinanden inden alting sprang ud i varmt spruttende sang til ære for toppen og bundens hæder.
Som gammel digter og konsulent på flere forlag m.m. må jeg sige, at jeg ikke kan se, hvor dette metaforkaos fører hen. Måske skulle du ophøre med at være anonym til en begyndelse?
Kærligheden er den virkelighed som forstøver klicheen sagde konsulenten i sin sidste udtalelse for forlaget lige inden det lukkede døren for metaføreren i den blå kasket.
Flyvende mink stjæler ikke hovedpudens farve uden grund og det gør de blodblomstende mostre som hænger i de digitale træer heller ikke for ingen solopgang ligner en anden solopgang uanset hvor sørgmodig den er.
Når jeg ser dig stå dér i vindenes arme, er du ren natur, til trods for alle de sårede plasticposer og knuste flasker, der ligger DÉR på jorden, fyldt med udbrændte batterier, kanyler og klæbrig syre lige under dine sorgløse skygger.
Din rosenstængel er et højdepunkt af kamfer og guld.
Dine rosenblade er kompasser, der styrer dit hjerte imod mig under natten.
Og dine torne er fajancer af sølv og sort guld.
Din blomsterkrone skjuler en solsort og ubevægelige slanger -
og en kolibri, som man har revet tungen ud af, så den kan synge endnu smukkere...
Under din blomsterhud er der en vugge af nyfødte roser, der bader os fra horisont til horisont igennem dit velordnede, hemmelige blod.
Din vidunderlige skrøbelighed er dit forsvar imod verden...
Men hvem tør skrive endnu et digt om en rose? Eller om kærligheden...
Spækbrættets logismer ømmer sig kløsomt i omvendt hakkelse så den billed- hadende konsulent sluger de rå koteletter hele og bliver afvist af prinsessen på den fantasyforladte drage som har sat kursen mod Jylland for at få smitten og derved adgang til kisten med det barnlige guld.
At leve i støvet og lade følelserne følge lugten af muligheder i denne tid hvor hver en mand siger han er god og det er jo ikke din flod som synker mens Ebbe går ud med sin nye gud - Ham med de mange rynker.
Har købt et kranium i en rodebutik, der lå dekorativt placeret på en dug mellem perler og nips fra den tredje verden.
Glansbilleder, frimærker, mønter, forsølvet bestik, og en muffe af mølædt skind (rotte eller kanin?)
Det er en ældgammel hovedskal uden tænder i munden, hvor kæben er fastgjort med to forniklede hængsler, og et par fjedre af messing, så munden kan klappe op og klappe i...
Selve hjernekassen har man savet toppen over på, og sat den sammen igen, som om det var en krukke med låg!
Selve benet er helt blankt, som om det er blevet poleret og støvet af i meget lang tid... Tid?
Måske har det afhuggede hoved fungeret som en bogstøtte, eller en brevpresse igennem flere menneskealdre?
Men hvem kan vide, hvad der er sket med hovedet i al den tid, hvor det har været del af et større skelet?
Eller før den tid, da det var del af noget levende?
Men kraniet udtrykker en sjælden form for harmoni, som hos den, der ved, at NU er alt forbi! Men alt fortsætter på trods af alt.
På trods af stilheden...
Den tandløse mund syntes at sige: "Hvad er livet værd, uden dets modsætning?"
"Hvad er et klap med hængsler på hovedet, hvis man ikke har fået et spark i røven?"
Man ankommer altid til en nyt sted fra et sted, der ikke længere skal interesserer en!
Under inkvisitionen i Spanien brugte man en slags jerngaffel, der var fæstet under strubehovedet på den mulige kætter.
Hver gang han bevægede hovedet, fordi han blev pint, satte gaffelhovedet sig dybere og dybere ind i "sandheden"...
Måske kunne man lære noget af det i dag?
Jeg har selv begået mange synder. Men jeg forsager ikke disse "synder", (selvom jeg naturligvis burde...!"
Da jeg var syv stjal jeg en pose lakrids i en Brugs. Men blev fanget på fersk gerning!
Min mor fik besked...
Da jeg kom hjem fra min forbrydelse bankede jeg hovedet ned i stengulvet i kælderen.
Men synderne er uden ende...
Da jeg var ti stod jeg og gned mig op ad en anden sangskoleelev i matrostøj lige før vi skulle synge Matthæuspassionen i Domkirken.
Tredje synd. Jeg giftede mig med en skøn kvinde, og fik en søn, som hun forlod mig med, da han var 2 år.
Han fortalte mig, da jeg mødte ham for fem år siden, at jeg aldrig ville få børnebørn, da han var blevet steriliseret på grund af hans arvelige psykoser (fra moren) etc. .
Jeg græd - og græder.
OG HAR BRUG FOR "KÆTTERGAFLEN" FOR AT INDRØMME MERE AF MIN SYND.
Vi var ikke specielt venner, men sammen i flere dage. Vi spiste og spøgte og...
Jim ringede til Pam, der havde fundet sig i så meget.
Sidst havde han fået den suttet af af Nico fra The Velvet Underground.
Det var klart, at Pam var skeptisk, da Jim kom til København. Hvad kunne han nu finde på?
Vi spiste bagt kartoffel og bøf nær ved Grand.. Vi røg en joint og spiste jordbæris i min lejlighed i Nyhavn.
Jim prøvede min 150 c. gule, Vesttyske motorcykel: MZ.
Men det var TROMMSLAGEREN, Densmore, der kørte med bagpå ud til nogle venner på Rosenvængets Allé...
Disse venner genså jeg netop, da jeg udstillede mine malerier i Galleri Grothe for nylig. Og vi genkaldte dette med Densmore m.m..
Derfor disse gentagelser... Venner, som jeg ikke havde set i mere end 50 år.
PS. Har utallige breve fra The Doors, som jeg modtog efter deres optræden, da jeg netop havde udgivet min første bog: ENGLEFRONTEN, som jeg sendte til The Doors.
Da vi sandsynligvis er en uddøende art. kan det indimellem føles sådan.
(Måske ikke de første uger eller år.)
Men der er skeletbørn, flere dødsyge børn i én seng på klinikker overalt i verden...
Der er druknede flygtninge i Middelhavet. Der er politiske naivister, der tror, de kan få styr på alt dette...
Denne situation. Etc. ...
Dette spørgsmål om plads har eksisteret i tusinde år.
Men det er ikke overflod af apokalyptisk ironi, som jeg er kendt for.
Eller løse ender. Vi er dybest set en del af den samme krop af en uddøende art.
Men måske var kun noget, jeg modtog i en mail fra Djævelen, der netop havde nogle udfordringer, fordi hun skulle have trukket en tand ud, og havde en rædsel for tandlæger.
Der findes rosenrøde dage uden roser der findes blå mandage uden blåbær der findes luftige søndage og cyklens dæk er flade lige som dette digt der går i hullede hoser og dets digter længes efter varme bade så han igen kan glemme at han belemres med gigt.
Jeg er ikke anonym! Mit navn er Rolf Gjedsted, født 1947 på Diagonisse Stiftelsen blandt nonner på Frederiksberg...
Nu bliver dette kontrolleret igennem forskellige prøver, hvor jeg skulle svare rigtigt her på kanalen, hvor mange broer og stoplys, jeg kunne se på billederne...
Altså: jeg var trods alt ingen robot. Men alligevel?
robotter er ikke anonyme de har serienummer og sidste salgsdato ligesom os der får et lods i røven på trods af alt det gods vi ikke ejer det gør de som nejer og aldrig nogensinde fejer.
Rolf som er god til alt fra ridning til golf er ikke anonym men han går rundt om en enebærbusk og det er ikke sjusk at han træder ej i møller og foragter ikke øller de kan jo få ham at digte hvis kaffesjussen skulle svigte.
fANTASTISKE ANONYME RIM: ØLLER, MØLLER, KAFFESJUSSEN OG EN PÅ KARDUSSEN... NEJ, JEG DRIKKER IKKE ØLLER, ELLER MØLLER ELLER SJUSSER, MEN DERIMOD (SOM EN RIGTIG DIGTER) GOD RØDVIN MED EN TRAGT FRA EN EGETRÆSTØNDE, MENS JEG LIGGER PÅ GULVET OG SKRIVER : Hvor var det nu, vi kom fra?
PS. I øvrigt er det "morsomt", at den person, der har skrevet og afbilledet, hvem, (20) nej 21! der har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, ikke har nævnt mig, der også var indstillet. Er det forfængelighed eller? Det er sgu da for dårligt.
I midten af denne spejlverden, er der et spejl, som man enten kan gennembryde, eller stirre sig blind på.
Det, man ikke ønsker at se, sover videre i dine drømme, og fører dig videre ud over afgrunden med en hastighed, der er proportional med den modstand, man gør.
Hvor intet spejler spejlet, hvor intet spejler intet.
Ja, skovduft kender jeg, (og elsker), da jeg har tilbragt meget af mit liv i skove. Voksede op i Nordskoven i Vejle, hvor min stedfar var forstander i Vejle idrætshøjskole fra jeg var 13 til 18. Siden har jeg redet i tredive år i Dyrehaven og gået på jagt og samlet svampe i alle mulige skove... Men søpapegøje og lomvie har jeg ikke smagt. Det er sikkert godt... Og hvis det absolut skal rime, så kendte jeg musikeren Skousen (fra Skousen og Ingemann) ret godt. Og i morgen går jeg i skoven for at finde de sidste svampe - så en stor blomkålssvamp , der smager rigtig godt til fasan.
TIL SKYGGEN,TAVSHEDEN
SvarSlet(og TELEBAN)
Din stemme bliver så høj,
hver gang du lyver.
Den har været høj
alt for længe
for en,
der skatter stilheden
så højt...
OG SOM LEVER I DIN SKYGGE...
Hvis du bare holder kæft,
og gør som jeg siger,
går det nok
fra NU af!
Og du bliver ikke stenet
NU,
hvor Teleban
og jeg
er kommet til magten.
HVIS JEG VIDSTE
SvarSletHVAD JEG GIK IND TIL,
DA JEG BLEV FØDT...
Måske er vi dybest set en del
af det samme væsen:
Hero eller Zero.
It got the hold on You,
whatever...
100 eller nul?
Eller noget midt imellem?
Bliver stadig ført
igennem overjordiske landskaber,
igennem ilden og asken
i en sæk af knoglerester
og spindelvæv:
Haute Couture.
FORTIDENS DRØM
SvarSletNu er jeg igen det,
jeg var.
Summen af alle mine erfaringer.
Men er det nu dine
eller mine drømme?
I hjertets meditation.
ÅGE MÅGE
SvarSletSÅ PÅ MIG MED SINE FUGLEØJNE:
Skal vi nu have krummer igen?
Nej, jeg har noget bedre...
Åge ville trods trods krummer
eller alt
altid alt være
en del af selskabet,
som jeg sad i,
som en hund eller....
Åge plantede sig lige ud
for mig,
som den havde gjort i seks år,
og blev siddende,
som han plejede...
Hvis der nærmede sig
en anden måge,
blev den jaget væk
med skrig og skrål.
Derfor var de andre badedyr
frække nok
til at påstå,
at Åge var en hun!!!
Åge fortalte mig i al hemmelighed,
fordi jeg gav den et kærtegn,
at regeringen havde besluttet,
at det fra nu af var forbudt
at være heteroseksuel.
Det videregav jeg
til de andre badedyr,
der begyndte at give
hinanden buksevand.
SANDHEDEN
SvarSletVi fandt den aldrig.
Men skråt op med det,
vi fandt noget,
der lignede...
Det hele er jo bare
efterligninger af andre liv.
Vi er der igen.
Begravet i live.
Parat.
JADEØJNE
SvarSletHvorfor har jeg dette
sygelige behov
for at skrive
om dine grønne øjne,
og om den måde
du gør mig til
et rygende spejl?
Hvorfor spørger jeg?
Jeg må være idiot,
hvilket jeg gerne ville være.
Det er endnu et spørgsmål.
Men jeg elsker dig.
Det er svaret.
Hvad det end betyder?
Noget sakralt?
INDTIL VIDERE
SvarSletmå jeg nøjes med kærligheden
fra en måge,
der kun elsker mig,
fordi jeg hver dag
har noget spiseligt med...
For tiden er Åges livret:
Onion chips!
Åge var modig nok
til at jage både en kæmpe
stormmåge
og to krager ad Helvede til.
De var kommet ind
på Åges territorium.
Er det noget,
som man kan lære af?
Eller det modsatte?
Eller må man bare
altid
følge sin natur?
VI ER FØDT TIL AT FLYVE
SvarSletUdgiver en stor bog
om mit venskab med maleren
Wiliam Skotte Olsen
og udstiller egne malerier
fra fyrre års maleri,
og længere tilbage af Skotte.
i Galleri Grothe
den 9. Oktober.
Skotte og jeg startede
på Akademiet med
Sven Wiig,
Hjort Nielsen
og alle de andre fantastiske
kunstnere,
der blev mine nære venner...
Jeg gik ikke på Akademiet,
men var med i det,
og kom til forelæsninger
som ven til adskillige lærere,
bl.a. Freddie,
der lavede flere
af mine bogomslag...
Desværre er de alle døde.
Men,
vi er alle født til at flyve...
Nu.
Videre...
Avant de te dire adieu.
MEN HVORFOR SIGE FARVEL
SvarSletNÅR MAN STADIG ER HER:
STÆDIGT... Stadig etc. ...
LIVET ER ÉT ROD.
HVERKEN LØGN ELLER
LATIN ELLER
SANDHED
ELLER
NOGET,
DER OVERHOVEDET FINDES,
eller ligner noget,
der findes.
Måske et salg
eller et køb
af skygger?
Jeg er for dum
til at spørge
eller svare.
RIM
SvarSletDer er nogen,
der siger,
at jeg aldrig rimer.
Det er løgn
LIGE så sikkert som,
at klokkerne kimer.
At le er
som at skifte ble.
At synde er
at søge ynde.
AT VIDE ER SOM AT GLIDE.
AT BESTÅ ER SOM AT FORGÅ.
At dø er som
at stå i kø.
At forstå,
er på må og få.
At prøve
er at døve
og forstøve...
Intet er let.
Der ramte du plet.
At være død.
Vær nu sød!
At forstå
på må og få.
GENER
SvarSletARVER SÅ MANGE TING,
OG ALTING går i ring.
Min mormor var den værste:
jeg arvede hendes hænder.
der deformer sig som ænder.
Jeg arvede en
tilbøjelighed til depression.
God nat...
Men jeg arvede også
musikalitet
efter min mormors
forfader,
komponisten Jacob Gade,
som jeg er i familie med.
Jeg er også i familie
med The Flintstones,
Grethe, Gunner og Brian.
Og ikke mindst Kurt.
SOLTID, REGNTID
SvarSletEn tid, tider, og en halv tid...
Vi er her ved et tilfælde
på samme tid.
Vi siger "god dag!"
Vi siger "far vel!"
Vi siger "god nat" etc. ...
Er vi her overhovedet?
Vi er født til at flyve.
Vi er født for andre.
Tænk på alle de tanker,
du nu slipper for!
Du er helt alene...
Det har aldrig været let
at være død.
Men meget lettere
end at være i live.
SANDHEDER
SvarSletTrænger sig mere og mere
på med ens alder,
tvivlen med
gråzonernes kompleksitet.
Du er i indgangen
til den sidse dør.
Du har fortæret tiden.
Og når du er død,
vil du sikkert ikke
kunne huske,
at du var død.
Nu indser du,
at du aldrig kommer til
at se dine elskede.
Du vil aldrig mere modtage
gode og velmenende råd
fra din mor eller far...
Du vil aldrig mere
kunne kysse dine elskende.
Men tag det roligt:
du er død.
ESTOY POSITIVO
SvarSletJeg forsøger at være
nogenlunde positiv.
For eksempel tror jeg,
at man vil leve videre
i sin allersidste tanke!
Og man kan leve mange slags liv.
Fuldstændig fortabt.
Eller fuldstændig lykkelig?
Jeg tilså dine sår.
Vil du også tilse mine?
Jeg dansede for dig.
Vil du også danse for mig?
Hvis man vil opnå noget
her i verden,
så må man stjæle det fra dem,
der har det.
I øvrigt tror jeg,
at man bedst bliver husket
som død.
Pero estoy en positivo.
ELSKER LIVET
SvarSletSøvnens bjælder.
Henrettelserne i Syrien.
Forskellighederne.
Blå blok.
Nu også Moderaterne.
Naivitet.
Magt.
Månesyge.
Alt med bjælder på.
Forbud mod det ene
og det andet
på LANDET OG
i byerne.
Sindenes sindssyge.
Sjælenes afmagt.
Og så videre...
Tog i stedet en kanalrundfart,
og lod mine nye digte trykke
SOM EN REBUS
PÅ ET GARDENNERI.
FORBUD MOD
ET DYRKE TOMATER
OG GRØNLANGKÅL.
SÆRLIGT BØRN.
MENINGER
SvarSletMin mågeven Åge sagde,
at det var absurd
med alle de meninger,
jeg havde fået
om alt muligt.
Min første sætning
i min første bog: ENGLEFRONTEN
fra 19hvidkål var:
"Jeg vil ikke have meninger".
"I mine skrifter skal meninger undlades!"
Jeg var meget bedre dengang?
Og Åge har ret.
Men det er som om,
jeg er blevet mere blødsøden
med alderen.
Jeg føler med de fortabte.
Jeg græder over pointerne
i de fineste,
tårevædende film.
Jeg slår kun ud efter fluer
én gang.
Og tænker:
De har også ret til et liv.
Smæk!
Og dobbelt smæk!
Og efter dette?
spørger jeg min døde mor:
men hun vil kun have flere blomster.
ROYAL RUN
SvarSletEr en meget sød idé
for at bevare kongedømmet etc. .
Og alt det grønne etc. etc. ...
Men hold det dog uden for byen,
eller i Køge.
Hvorfor skal vi beboere i City
belemres med det?
Og så kommer der
"halvmaraton" ugen efter,
hvor byen også er spærret af!
Godnat.
Find på noget andet
at genere beboerne i indre by med.
F.eks. at man ikke må køre ind
eller ud i sin lille, søde,
økonomiske bil,
eller motorcykel.
Nå, det har man også fundet på...
Så mangler der jo bare,
at man ikke må trække vejret.
GESTALT
SvarSletVækket af stilheden.
Var på besøg hos de døde,
der havde ventet mig,
eller nogen der lignede...
Der var dækket op
på den lange bord
med stilhed.
På tallerkenerne af guld
og i glas af krystal
var kun
STILHED...
Tysss... Tyssssss...
Ventede længe på desserten,
der endelig ankom
langt om længe,
serveret af fem nøgne jomfruer....
Men da var jeg taget på ferie
i mit eget hoved
som et andet spøgelse...
Og så drak jeg mig død
ved alle mine venners grav,
mens jeg følte al begærets forsvinden,
og sank ind i mørket.
I MØRKET HVOR JEG KOMMER FRA
SvarSletEndelig et optimistisk digt.
Er det ikke dejligt vejr i dag?
Noget svimmel efter at,
jeg genkendte mit navn
i bøgernes bog.
Det var ikke Bibelen,
men i Anders And.
Her stod der blåt på rødt:
"Onkel Joachims økonomi
overgået af digtere i Danmark."
De tjener så meget på det lort,
at de skulle skamme sig.
Og det eneste, de skriver om,
er livet i livet,
og den slags vrøvl.
Stakkels dem,
der køber lortet.
Amen.
Blå blomst og fuglefløjt.
at selv
Jeg kan lide
SvarSletat skrive digte
efter kl 17.OO
f.eks kl 17.39
da handler det
mest og bedst om
kærligheden.
Klokken 19.49
handler de om
himmel og hav og
havregryn.
Nogen gange
f. eks kl 17.57
handler de om
evigheden
men det blir tit
til meget korte digte
fordi kl 17.58
handler de om whisky
og så blir jeg også sulten
ca 17.59 og så digter
jeg om det store måltid
som jeg aldrig får serveret
fordi jeg er alt for optaget af
at skrive om tidspunkter.
Godt nogen endelig skriver foruden mig.
SvarSlet"Det store måltid, du aldrig får serveret..."
Flot!
Det er netop det, livet handler om.
Du venter mere, end du får.
Og det nytter ikke en skid!
Du giver,
og får altid kun
i randzoner af dit liv.
Hvis det er for kryptisk så læs digtet:
KOM MIG NÆR
Så nær som det nu er muligt,
da vi altid er to nu
med hver vores baggrund
(afgrund).
Men der er vores forgrund også!
Kom mig nærmere
med din forgrund,
der måske også
indeholder mig?
Bare du er der i nærheden.
Jeg savner mig så meget,
at jeg ville dø for dig.
Og være lidt nærmere din afgrund.
DEMENS OG SÅ VIDERE
SvarSletEn virkelig historie...
Fruen og herren mødes
på et plejehjem,
hvor fruen
er indlagt.
De har været gift i 50 år.
Herren siger: God dag!
Fruen svarer:
-"Hvor er de venlig!
De skal vide,
at jeg har været gift.
Og han var meget påholdende..."
"Kom nærmere kære frue..."
"Tak,
det var netop den slags,
der gjorde ham senil."
"Kære herre,
er der er liv før døden?
Jeg spørger bare..."
"Nej!"
HJERTEGRÆS
SvarSletFRØET SKAL RÅDNE I JORDEN,
INDEN DET KAN SPIRE,
OG MAN EN DAG KAN NYDE
TRÆETS FRUGTER.
INFORMATIONER FRA OVEN:
VARSLING OM SINDSSYGE HJERTER.
Mulige elskere,
selvom kærligheden ikke findes.
Du er nu
som et barn igen,
flygt videre fra videre...
Eller kom tilbage.
Alt vi drømmer om,
er et bevis på,
at vi overhovedet
har været her.
Nu finder jeg selv vej
ud af døren.
Som et bortløbende barn.
FLOW
SvarSletLad det flyde.
Lad det danse.
Lad det vente.
Lad det dø.
Det,
der ikke kan brænde.
Det,
der ikke kan synke.
Det,
der ikke kan elske.
Bla. bla. bla...
Det,
der engang eksisterede
som øjeblikke af forståelse,
er nu forsvundet
som fugle i mørket.
ALTID
SvarSletAT FORESTILLE MIG
I DIT STED,
i dine morgeners klarhed
og spørgsmål,
og ved din dags første blik.
Og ved din opvågnen
til en morderisk verden,
hvor alt sker:
blodigt, stupidt og ubønhørligt.
Og endelig:
i din kærlighed,
Evighedsblomst og Mirakel
mod en endeløs mur.
HER ER ALT SOM DET ER
SvarSletEt sort beruset dyr
tager mørket med sig
ind i sig selv...
I hånden holder jeg
en hund, en måge,
og en kats hjerne.
Det der med hjerner
overlader jeg ikke til andre,
der ikke har forstand på den slags.
I hjernen ligger
himmel og jord,
som irettesat af guder...
Her føres udelukkende samtaler
med mennesker og dyr nu,
hvor mennesker ikke findes.
Her kan man pludselig vågne,
og opleve verden
som en fødsel
efter en arktisk barndom.
Her er alt.
som det er...
Og vi kan gøre os
så tomme,
som alt er.
FORSØG
SvarSletALT ER FORSØG,
PRØVELSER,
DET DER ALLEREDE EKSISTEREDE,
ER ALLEREDE FORSVUNDET
SOM FUGLE I DRØMMEN.
For at bringe alting sammen,
skal man brænde alle hjertets billeder,
da du forsøgte,
at mærke alt
inden for dine fængsler.
Vi skal gøre os så tomme,
at vi er alt.
USØMMELIG OMGANG MED LIG
SvarSletMørket brydes af skygger,
der ligner gode eller onde engle.
Mørket brydes af tanker..
der sitrer i det sorte
som i en guds hjerne.
(Hvis de har en?)
Eller er det bare opdragelsen
og erindringen.
Gal ventede jeg på
at sandheden ville vokse
ud af dit åndedræt.
TIDEN
SvarSletendelig har jeg forstået,
at tiden ikke venter på nogen.
You have to feed the need,
mens du er der.
Fortrydelse kan ikke
få et dødt træ til at blomstre.
Alt afhænger af en afsender,
og om du har lukket døren bag dig.
Og åbnet en ny...
At forsage,
ELLER at FORLADE.
Karmas hjul drejer
her lige før jul.
"LAD IKKE LIVET DELE DET
SvarSletSOM DØDEN SAMMENFØJER."
Shelley
Sommetider bliver vore samtaler
forvandlede til
en slags kærlighed.
Og det fraværende imellem os
lever videre inden i os
sammen med alle tidligere
misforståelser.
Dine ord kan af og til
få mig til at holde vejret,
og næsten kvæles...
Er der et mønster?
Kærlighed er en høj pris
at betale
for dit selskab.
kl 13.00 fik jeg
SvarSletikke Nobelprisen
og det fik Sarvig,
Christensen og Joyce
heller ikke på deres
respektive kl 13.00 i deres tid.
Sarvig sad ved telefonen
og ventede, ifølge Rifbjerg,
men ingen ringede:
"Det blev en polak!"
sagde han
da han omsider kom ud
med røde øjne.
Selv smilede jeg i dag kl 13.00
da jeg hørte at det blev en
zansibarineser
som heller ikke jeg kendte,
men det er ikke det
der kommer an på.
Det der kommer an på er
at man ikke skal sidde
og vente på
at telefonen
skal ringe.
Og så slet ikke kl 13.00
den første torsdag
i oktober.
Det kan jeg godt sige
for jeg har ingen
telefon.
Og nu er klokken 20.44.
AD POMMEREN TIL
SvarSlethvad skal vi gøre
uden ure?
Om vi bor i Pommeren,
Køge,
eller i Sweinemunde...
Alle steder er der floder,
bjerge, dale, afgrunde.
Oven i købet en måne,
der beder om mere morfin
for at fortsætte med
at være en bleghvid måne
ad Pommeren
eller Køge til...
Eller i Sweinemunde...
Nu ikke så negativ,
selvom den bedste forudsætning
for at blive forfatter er
en ulykkelig barndom i
fx. Sweinemunde,
Pommern eller Køge.
i aftes
SvarSletklokken
20.34
præcis
blev jeg
klar over
at heller ikke
i år er jeg
blevet taget
i betragtning
til Akademiets priser
men jeg
glæder mig
afsindigt til
at læse
Suzannes bog
om Gøg og Gokke.
DET ER EN SUPER BOG.
SvarSletISÆR DER, HVOR SUZANNE
GOGGER DEN AF PÅ GOKKE.
Alle (mange af) de personer,
man har optaget i Akademiet
de seneste mange år,
hører overhovedet ikke hjemme dér.
Men: lad det flyde.
Det er ligegyldigt.
Akademiet er ligegyldigt.
Ja
SvarSletAkademiet er
ligegyldigt
men det er
Suzannes bog ikke
hvis hun gogger
den af på Gokke
og Per trækker
i Gokkes seler
og kalder ham
Den Lille Kørelærer
Gokke der ikke engang
har en Harley
men en Yamaha
i børnestørrelse.
Akademiet
burde opløse sig selv
og æde det hængte
wienerbrød
og skylle ned
med rød sodavand.
SUPER
SletENDELIG EN REAKTION:
akademiet er en farce,
det bør nedlægges,
eller ændres radikalt
til noget mere miljøvenligt.
En grøn omstilling.
Hvor det kun er salatædere,
der har plads.
Ikke alle disse pølsespisere,
friture gnaskere etc..
Kun ren båndsalat.
Jeg har også sovet
i Karen Blixens seng.
Men så sjovt var det heller ikke.
Jeg fik clamydia og ...
AKADEMIET
SvarSletSIDST JEG VAR PÅ AKADEMIET,
FORTALTE PIA TAFDRUP,
DER NETOP,
AF URANDSAGELIGE GRUNDE,
VAR LUKKET IND,
"AT ROLF GJEDSTED IKKE
GJORDE SINE DIGTE FÆRDIGE..."
det ragede mig en fjer,
da hun netop havde henvendt sig,
og rost mine ting år tidligere,
måske for at komme frem dér,
da hun var helt totalt ukendt.
I øvrigt betragter jeg hende personligt,
som tidligere nævnt,
som et plagiat af Inger Christensen.
Og uden at have nævneværdig værdi
som digter.
Lige som mange andre,
der på den ener eller den anden måde
har møvet sig ind
på Akademiet,
hvad det end er i dag.
Bemærk:
jeg er ikke det mindste misundelig.
Jeg er totalt ligeglad,
og har aldrig haft ambitioner
om dette Akademi,
da det efter min mening
ikke fungerer etc. ...
Det skal laves om...
Kunstakademiet er vel nok også en farce, hvad skal vi med det og dets evindelige klynkerier?
SvarSletSUPERDIGTERE
SvarSletFINDES IKKE.
og dog...
men der skal naturligvis ske noget
ekstra og særligt
dér i sproget.
Hvor er der gode
digte og historier,
hvor er det,
det hele drejer sig om?
At finde noget i sig selv
jo tidligere
vi når frem
til før begyndelsen.
NU!.
Har lige
SvarSletlæst Batmans
samlede digte
og i det
fineste digt
i bogen
siger han
at superdigtere
er dem
der undgår
at træde
i suppegryden
hvis den står
på gulvet.
DEN ANONYME HAR ALTID RET
SvarSletDet er bedre
at spjætte i spinaten,
end at træde i suppen
(selvom det nu er suppetid!)
TERRITORIALT IMPERATIV
SvarSletKender jo denne måge (ÅGE),
hvor jeg vinterbader hver morgen,
når jeg har malet abstrakt
i Galleri Grothes kælder.
Åge har jeg fodret i 6 år.
Det er tydeligt,
at alle levende væsener
kræver deres domæne.
Åge jager de andre hættemåger
ad helvede til,
hvis de kommer ind
til krummerne,
jeg har serveret til den
på min sko.
Det er det samme med os andre
levende væsener.
Vi kræver vort,
holder på vores.
Fx. Akademiet og andet.
Hvor er vi dygtige,
når vi er nået hertil!
Der er ikke andre,
der skal spise af den sko!
Måske, hvis vi giver dem lov
et øjeblik i vor nåde...
Den mest elskede farve er blå:
koboltblå,
der virkelig er blå.
Farven betyder i runer
fra oldtidens folk,
"at der ingen vej er tilbage!"
Det er også min yndlingsfarve
kombineret med farven
af det begravende mørke -
og af dine kys,
inden du forlod mig.
HUNDEGLAMMER OG MÅNESUPPE
SvarSletFØLELSER ER SOM FORKØLELSER:
De varer en tid,
men går over.
De genopstår,
lige som sproget ser,
virker og gør...
De kan ikke styre sig,
eller få dine afdøde til
at græde over dig nu.
Hvor du befinder dig
i følelsernes krakelerede glas,
ild og...
Whatever:
i alt der lyver.
Jeg er bare helt vild med dine digte Rolf, kommer der snart en ny samling?
SvarSletVenlig hilsen
Elly
TAK ELLY FOR DINE VENLIGE ORD.
SvarSletDer er kommet en stor, indbundet bog hos Galleri Grothe
Jægersborg Allé 11, (hvor jeg også udstiller nu). Den omhandler kunstneren Skotte Olsen (afdød) og mit forhold til kunst og tiden, da vi startede m.m....
Der er også nogle digte i.
Hilsen Rolf
FORSTÆRKET HUS
SvarSletHer er ikke plads til
det ukendte!
Her er heller ikke plads
til det kendte.
Men der er stadig plads
til spørgsmål:
fx. hvorfor er jeg
stadig her,
når alt er så uvirkeligt?
Men det skal du ikke tænke
nærmere på nu,
selv nu,
hvor dine tårer ler.
Men du tog alt mit kød og blod,
og alle mine drømme,
intet blev spildt,
kun skriget blev tilbage.
Nu må jeg altid leve
i et forstærket hus.
SMÅ BRISTER OG
SvarSletJeg husker mest støvet
på vejene
og støvregnen,
dine støvede spørgsmål:
"Er du her snart?"
Jeg var der ikke ofte nok
i dine enkle,
og dybe gåder.
I en tider tider
og en halv tid.
Bare tæt ved dig,
når du havde brug for mig.
Måske var vi begge tidlige
et andet sted: HVOR?
et sted ligesom regnen.
Ligesom os,
dengang vi var.
Til...
UNIVERSETS UENDELIGHEDER ETC.
SvarSletHvis man forsøger
at at tage det tilbage,
man har mistet,
mister man mere.
Jeg troede,
at når jeg blev ældre,
ville en eller anden gud,
eller gerne en engel,
dukke op i mit liv...
Men det skete ikke...
Der var halvguder,
der var halvengle,
men også kun
det halve af mig.
Man kan ikke standse det,
der kommer,
eller det der går.
At tro andet er forfængelighed.
Men i dag,
lige nu
ser jeg godt ud i spejlet...
Hvis jeg selv
skal sige det.
De sidste fem linier kunne være en hilsen til Jørgen Leth.
SvarSletDET ER DET OGSÅ!
SvarSletHVIS LØGNEN ER STOR NOK
SvarSletHER i det mørke tyranni
ER DER ingen Nu i nuet
af fornuftige omstændigheder.
Her I DÉT
man kalder livet,
lige nu...
(HVORFOR SKAL NOGET AF DETTE
PATETISKE sprog
SKRIVES MED STORT,
og andet med småt?)
Jeg aner det ikke.
Ligesom jeg ikke aner
noget om livet
eller om,
fx. løgnen...
Måske er det bare endnu en
af disse sorte søndage,
hvor jeg bruger hele tiden
på at finde dig.
Igen.
Nogen giver mig
i stedet en buket
hvide, kødædende blomster,
der hedder "Damer fra Helvede".
Men jeg husker dig mere som
en vidunderlig form
for en uformel samtale.
Et slag på tasken: er næstsidste strofe en hilsen til Marianne Stidsen?
SvarSletNEJ, det er TIL MINK MINISTEREN... etc.
SvarSletLIVET ER IKKE LET FOR EN MINK.
Eller for en minkminister...
SOM legitim JÆGER HAR JEG FANGET EN mink
PÅ SØBADET.
Så nu har jeg en minkmuffe
hvor det bliver rigtigt koldt
at være digter m.m. ...
Men jeg tager det med stiv fjerpen.
HJERNER OG HIMLE
SvarSletStilhed og fred
er kun erindringens fjende.
Men alle har brug for en have.
Alle har brug for en drøm.
Hjernen er større end himlen.
Et håb for selv den mest knuste sjæl...
Jeg studerede stjerner
med min elskede.
Jeg elskede.
Alt var for kærlighedens skyld...
Men dine øjne hvilede allerede
på noget andet,
der ikke var der endnu,
som ville slæbe mig til graven.
Men så brød dagmånen frem,
og jeg fandt også en anden.
Underhylerne
SvarSletskal altid
vende mod
nord og
betjenes
af tyngden
fra den
kommende
forelskelse.
TÆNK AT VÆRE både ANONYM
SvarSletOG SÅ DYBSINDIG.
Mine underbukser er altid missing,
og noget andet peger mod syd!
Eller mod stjernerne.
Hvis det overhovedet peger.
De lange
SvarSletstikker
dybere
end
sindet
kan rumme
de ligner
mælkevejen
men blir
aldrig
sure så
befriede
de er for
gule eller
brune
pletter,
de gør
stjernerne
varme
at se på
så du tror
at du rører
ved dem.
DARK MATTER ETC.
SvarSletHvad laver de døde,
hvis/når de har fri?
Nej, forfra.
Det er ikke nogen spøg,
eller et digt om
om snavset undertøj etc. ...
Eller,
det ér måske netop
en spøg
at være død?
Paradiset kommer jo først
efter døden,
har man hørt...
Mern man har hørt så meget.
Hvad får de døde tiden
til at gå med,
hvis de overhovedet har
nogen tid?
Måske boner de gulve,
går til bridge,
mandolin,
i svingeklub,
eller blokfløjte?
Måske synger de i kor,
lærer kinesisk eller indu.
Eller gå med selvmordsbælter,
bruger snapchat,
blot for at vise sig
for alle de andre,
der også skal dø forgæves?
Uden mening...
Der er dage,
hvor man kan høre dem hviske
i vinden,
eller genkende dem i mørket
under en solformørkelse.
Fornemme deres trin
under sin skygge,
mens man glemmer,
og drikker vin.
NÅR DET REGNER
SvarSletBLIVER MAN VÅD.
Men bortset fra dette
er der ingen fornuftige
omstændigheder i regnen...
Og selv fugle synger falskt.
Og der er stadig huller
i skydækket...
Det er så historien.
Men der er stadig forskel
på fiktion og sandhed.
Fiktionen forsøger
at give mening til
virkeligheden.
Hvad det end er?
Den går bort,
lige som den kom.
I
SvarSleten
stormfuld
nat
som
denne
hviler
dine
østers
som
sovsen
på
bøffens
løg
SPISER AF HIMLEN
SvarSletMen verden er et helvede,
og vi er de
forpinte djævle,
og de engle,
der beboer verden.
At leve er lige så besværligt,
og påståeligt,
som at sige:
"Jeg elsker dig!"
Vi bliver alle sindssyge
en nat eller en dag
i denne verden.
Kærlighed er en
håbløs form for sult
og materealisme...
Al verdens fluer
(og så videre)
slikker sig om munden.
Og nu er der kun
én nat
tilbage...
Kærlighed
SvarSleter noget
som dukker op
i natten
som fluer
i helvede
hører jeg
dig sige.
KANNIBAL
SvarSletJeg havde en kæreste,
der sagde,
at hun var
en "rigtig kannibal"!
Hun hed Ginette
og kom fra Congo.
(hvor vi alle kommer fra
ifølge forskningen.)
En eftermiddag,
hvor jeg sad på
mit trappetrin i Nyhavn,
stod hun pludselig foran mig.
Jeg sagde:
"Du skal endelig ikke flytte dig!"
Og hun troede,
at det var en fornærmelse,
som hun måske var vant til?
"Nej!"
sagde jeg.
"Du er skøn at se!"
"Er jeg det.
Men jeg er kannibal fra Congo!"
"Så meget desto bedre!"
sagde jeg.
Og vi blev gode venner.
Jeg red og hun løb
som en gazelle ved siden af.
Hesten kunne dårligt følge med.
Men Ginette fandt en yngre mand.
Hun betragtede mig vist mest
som "den der tænkte for meget!"
Og som derfor ikke skulle arve jorden.
Digtere
SvarSletskal spises
inden de
hopper afsted
på hoppen.
NORNERNE
SvarSletVar vikingernes magikere
poeter, playing by the air.
Mens vi huggede runer.
Skriver de første digte.
Man kan ikke brokke sig
ud af skæbnen.
Men man har lyst til det,
og prøver og...
Denne rune siger,
at det er de åndssvage,
der arver jorden.
Så har jeg måske alligevel
en chance for
at slippe for den slags.
Og måske arve månen?
Disse åndsdøde
SvarSletinfluensere
i høje hæle
og motoriseret
nakkeost til
den spidses
gryder med
mekaniseret
tyndskid til
tilbederne
øver sig i
at forbrune
al poesi
den kan og
skæbnen kan
ikke brokke
alt for langt
ud af
startbanen
hvor arvingerne
øver kantslag
efter kantslag
lige til de
ikke har
flere hænder
men kun høje
hæle at se på
med smertefulde øjne.
KARMA
SvarSlettil anonym
At fodre vilde dyr og fugle
om vinteren,
er ikke barmhjertighed.
Det giver -
(lige som kærligheden):
håndfulde af håb -
spædet med løgne...
Det gør de sultende
endnu mere desperate,
når de forsøger
at komme tilbage efter
mere af samme slags.
Du kan åbne døren.
Du kan åbne dit blod.
Men du kommer
et øjeblik for sent.
Men jorden og stjernerne
roterer stadig rundt
om dig og...
Som den allerede har glemt
sammen med alle
dine overtalende metaforer
og ord.
Hvis de ikke har et mål.
Jorden og stjernerne
SvarSleter som ris à la mande
og månen er anden
vi hellere ville have
end flæskestegen
som dog fik lov til
et par omgange om træet
der var pyntet
med blodpølser
og fodvarme
marcipanfingre
som pegede mod os
med karaokesk karma
og lårene klemmede
hinanden inden
alting sprang ud
i varmt spruttende sang
til ære for toppen
og bundens hæder.
Som gammel digter og konsulent på flere forlag m.m. må jeg sige, at jeg ikke kan se, hvor dette metaforkaos fører hen. Måske skulle du ophøre med at være anonym til en begyndelse?
SvarSletHar De egentlig en poetik hr. Rolf, eller er menings/snakkedigte bare sagen?
SvarSletTak, ta det som du vil.
SvarSletJeg gav et råd.
"Snakke digtene", som Brostrøm kaldte "eftertænksom parlando", har helst et mål, om ikke en "mening!"
hilsen Rolf
Kærligheden
SvarSleter den
virkelighed
som forstøver
klicheen
sagde
konsulenten
i sin sidste
udtalelse
for forlaget
lige inden
det lukkede
døren for
metaføreren
i den
blå kasket.
HVIDE KODER
SvarSletBegravelser?
Ifølge de oprindelige indianere,
er det at brænde de døde
det samme som
at destruere deres sjæl.
Mørket er noget,
som man skal gøre sig fortjent
til.
OG. NU. OG....
Men ikke kærligheden
NU LIGE HER og nu
i den sørgmodige solnedgang.
Dette er ikke et selvmord,
men et offer,
så det nye kan komme til.
Dette er ikke et digt
om solnedgange,
eller om solopgange
Men nærmere historien
om et barn,
der er kommet for sent til jul...
Flyvende mink
SvarSletstjæler ikke
hovedpudens
farve uden
grund og det
gør de
blodblomstende
mostre som
hænger i de
digitale træer
heller ikke
for ingen
solopgang
ligner en
anden
solopgang
uanset hvor
sørgmodig
den er.
ROTTER PÅ LOFTET
SvarSletDA JEG SAGDE,
AT VERDEN VAR MIT FÆNGSEL,
SVAREDE DU,
AT JEG MÅTTE HAVE ROTTER
PÅ LOFTET...
Da jeg forklarede dig,
at jeg var min egen,
(og din)
fangevogter,
svarede du,
at bier og sommerfugle
måtte have besat mit sind.
Da jeg fortalte dig,
at jeg havde smidt nøglen bort
til vores fængsel,
svarede du,
at jeg forvandlede
myg og orme
til drager og elefanter.
Da jeg viste dig verden,
fængslet og nøglerne
på min mobiltelefon,
spurgte du,
om jeg ikke kunne se dig
i stedet?
Og jeg svarede,
at jeg var fløjet sydpå
med mågerne og svalerne
for denne vinter...
Jeg vidste,
at du dybest set
foretrak personer som jeg,
der svævede
på grænsen til
deres eget
(og dit)
vanvid etc. .
ROSENMIRAKLET
SvarSletNår jeg ser dig stå dér
i vindenes arme,
er du ren natur,
til trods for alle de
sårede plasticposer
og knuste flasker,
der ligger DÉR på jorden,
fyldt med udbrændte batterier,
kanyler og klæbrig syre
lige under
dine sorgløse skygger.
Din rosenstængel
er et højdepunkt
af kamfer og guld.
Dine rosenblade
er kompasser,
der styrer dit hjerte
imod mig under natten.
Og dine torne er fajancer
af sølv og sort guld.
Din blomsterkrone
skjuler en solsort
og ubevægelige slanger -
og en kolibri,
som man har revet tungen
ud af,
så den kan synge
endnu smukkere...
Under din blomsterhud
er der en vugge
af nyfødte roser,
der bader os
fra horisont
til horisont
igennem dit velordnede,
hemmelige blod.
Din vidunderlige skrøbelighed
er dit forsvar imod verden...
Men hvem tør skrive
endnu et digt om en rose?
Eller om kærligheden...
AF ALLE DYR I VERDEN
SvarSleter vi de værste...
Glem alt om slanger
og edderkopper,
ulve, tigre etc. -
og alle den slags dræbere
af sult.
De ved alle,
at døden ikke kan fortrydes,
i modsætning til os,
der tror,
at vi lever evigt...
Men kun få overlever
øjeblikke som disse,
NU,
hvor man brænder
uden at forgå.
Eller stiger til vejrs
som en tone
imellem elskende
i en kærlighedens nøgle,
der arbejder sig
langt ind i natten
på himle af sort mælk.
Spækbrættets
SvarSletlogismer
ømmer sig
kløsomt i
omvendt
hakkelse
så den
billed-
hadende
konsulent
sluger de rå
koteletter
hele og
bliver afvist
af prinsessen
på den
fantasyforladte
drage som har
sat kursen
mod Jylland
for at få
smitten
og derved
adgang til
kisten med det
barnlige guld.
DET BARNLIGE GULD
SvarSletDet gode ved problemer
og ved spørgsmål er,
at de også er der i morgen...
Og også jeg er en blindgyde,
der i bedste fald ender
med nogle aftaler
med Djævelen.
Kun en guddommelig,
barnlig hjerne,
formår at vriste solen ud
af nætternes krystal.
Og alle flygtende drømme...
Flere
SvarSletfluer
flyver
i flertal
men en
sværm
er ental
sagde
børnebogen
men Højholt
sagde det
anderledes
om lærkerne
han kunne også
have sagt stære
men næppe morrisser
som alligevel
er der
i ental
med så og så
mange breve.
ELSK MIG NU,
SvarSletDU KAN ALTID DRÆBE MIG
I MORGEN
hemmelighederne imellem os
er bare en slags
hård hud,
der kan slibes bort,
eller?
Men at overleve
sin egen fortid er mere,
og noget andet
end nogen kan klare
med hård hud
eller afslibning...
Støvet vandrer
i trækket fra dagen,
som døgnsommerfugle etc. .
Og de kalder
falske følelser frem,
der kan hvile på dig
som en tvang.
Men spar ikke
på dine muligheder
for umuligheder
imellem flod og ebbe.
Imellem en gud
og dit drømmenummer.
At leve i
SvarSletstøvet og lade
følelserne
følge lugten
af muligheder
i denne tid
hvor hver en mand
siger han er god
og det er jo ikke din flod
som synker
mens Ebbe
går ud
med sin
nye gud -
Ham med de
mange rynker.
KRANIUM SOUVENIR
SvarSletHar købt et kranium
i en rodebutik,
der lå dekorativt placeret
på en dug mellem perler og nips
fra den tredje verden.
Glansbilleder, frimærker,
mønter,
forsølvet bestik,
og en muffe af mølædt skind
(rotte eller kanin?)
Det er en ældgammel hovedskal
uden tænder i munden,
hvor kæben er fastgjort
med to forniklede hængsler,
og et par fjedre af messing,
så munden kan klappe op
og klappe i...
Selve hjernekassen
har man savet toppen over på,
og sat den sammen igen,
som om det var
en krukke med låg!
Selve benet er helt blankt,
som om det er blevet poleret
og støvet af i
meget lang tid... Tid?
Måske har det afhuggede hoved
fungeret som en bogstøtte,
eller en brevpresse
igennem flere menneskealdre?
Men hvem kan vide,
hvad der er sket med hovedet
i al den tid,
hvor det har været del
af et større skelet?
Eller før den tid,
da det var del
af noget levende?
Men kraniet udtrykker
en sjælden form for harmoni,
som hos den,
der ved,
at NU er alt forbi!
Men alt fortsætter
på trods af alt.
På trods af stilheden...
Den tandløse mund
syntes at sige:
"Hvad er livet værd,
uden dets modsætning?"
"Hvad er et klap
med hængsler på hovedet,
hvis man ikke har fået
et spark i røven?"
Man ankommer altid
til en nyt sted
fra et sted,
der ikke længere
skal interesserer en!
Døden er kun en souvenir.
Uanset hvilket
SvarSletnyt sted
man ankommer
til
så er
de dødes ben
ikke et
legetøj
gravrøvere
og hælere
skal ikke
beriges
men bekriges.
Tiden
vil vise
om ens hoved
blir aske
eller muld
inden det blir støv,
men hold
jeres skændige
fingre væk
fra min skalle!
UDFLUGT MED DØDEN
SvarSletInsektforskeren besøger
en af Hitler Tysklands
koncentrationslejre
med madpakke,
fotografiapparat og hovedtelefon.
Men han finder ingen nazister,
kun lopper og fluer,
ordet "Jude!"
Og rester af hår, aske,
tænder, kranier og ben:
og smerte ad libitum
i de udstillede sten.
Alle englene trækker sig yndefuldt tilbage.
Måske på grund af dampene af klorgas?
Hoppende og dansende af smerte
svæver de ind i døden...
Ad Christi veniit ...
Hvordan definere historien?
Valg! Følelser! Angst! Magt!
Flik! Flak!
Den ene ting efter den anden...
Den ene slags lort og afmagt
efter det andet...
"Arbeit macht frei!"
Det eneste passende
på dette sted er ikke ord,
men stilhed...
Og så det der med at tilgive,
og at forstå alt?
Men lad mig nu hellere gå videre
ind i ingenmandsland...
Alt er forbi.
Det er blot konjunktiv
historiefortælling:
det vil sige:
det er aldrig sket!
POESI
SvarSletVender alt på hovedet,
og tilbage igen
til flere hoveder.
Du er som poesi,
og født
til at flyve.
Poesi er mod
til at gøre det,
man er bange for
at gøre.
Vi drømmer altid,
at møde de andre
besøgende
ved hvidhedens
klagende rand:
At kunne gense de døde...
Alle dem,
vi har elsket.
Og dem,
som vi kom for sent
til at elske,
drøm efter drøm.
Jeg forsøger bare,
med ord,
at gøre os lykkelige sammen.
GURUER
SvarSletHvor der er få kendsgerninger,
er der mange troende,
guruer og eksperter.
Og deres terror kalder de
FOR en form for social hygiejne.
OVERALT FINDER LYSET FREM
FRA HULLER I MØRKET.
DET ER DEN USANDSYNLIGE SOL,
OG ÆLDGAMLE DRØMME
OG MØNSTRE
FRA MENNESKER,
DER HAR VÆRET DER FØR.
Der lige Du har
lige så meget ret som Dig
til at være her NU.
Isissa guanda dollassa
SvarSletgvedana fikanda molanda
apedussis fikoolondossa
ikavolanda tjamorla midassa.
DETTE ANONYM DIGT OVERGÅR ALT,
SvarSletHVAD JEG HAR SKREVET I 60 ÅR...
FANTASTISK.
ISÆR DETTE "Midassa - genialt"...
THE BIG ADIOS
SvarSletHvorfor have en stemme,
hvis man ikke bruger den?
Hvorfor have en sten,
hvis man ikke kaster den?
Hvorfor drikke dit smil,
hvis jeg ikke elsker dig?
Dér forsvinder miraklet igen.
Men hvorfor vade i det?
Alt har én tid.
Solopgange.
Solnedgange.
Forelskelser i ensomhed.
Og dengang jeg byttede dig bort
for et digt om afgrunde.
Nu drikker jeg i drømme dit smil.
Vanla ell vassas dew vogalossa
SvarSletskrimsa ses skorlas emb njaddus
vikatta erl fadtnuursk ledd trajvus
gvendaladda korlas dor sjombadossa.
FLADLUS
SvarSlet"fadtnuursk ledd trajvus"
Anonym
Alle væsener har et formål,
en sult,
selv fladlus og fladorme.
Det ved den,
der intet siger om
sit formål,
og om sig selv.
Jeg fik engang,
da jeg var meget ung,
fladlus af en underskøn kvinde,
der påstod,
at hun "ikke havde gjort det før!"
Hvad?
De søde dyr var kommet til mig
ved et tilfælde,
som alting gør.
AD CHRISTI VENIIT!.
Jeg fik en flaske
med noget,
som fladlus ikke kunne lide.
Men desværre drak min lille søn det,
da jeg var i London
for at anmelde The Kings m.fl.
for Politiken.
Min babypasser passede godt på,
og lægen blev en god ven
af både min søn og mig...
Sådan kan fladlus blive
til en større historie
om venskab, rockmusik,
frelse og "fadtnuursk"...
Sjengalassa doromyx ado pjerlo
SvarSletamanna kunorry sesk losterm
zwyssala narhetna koimoderm
luckillu varnestro erl querlo.
EN GOD KLUD
SvarSlet"zwyssala narhetna!"
Anonym
Min tidligere svigermor,
sagde gerne:
"Der er ikke noget
som en god klud!"
Den kan tørre alt snavs væk...
Men det er næppe tilfældet,
selvom en god klud
kan tørre meget bort.
Den kan skifte stednavne.
Den kan dræbe de små mider
etc. lettere,
hvis der også er sprit på.
Men en god klud kan ikke
fjerne synder,
fejltagelser,
og sten mod glas.
En god klud er
en skrøbelig affære -
lige som livet.
Men man kan vride den,
vaske med den,
polere med den,
og fortryde igen
med den...
Men.
Det er vist alt,
hvad en klud kan.
PS! Og en god klud
SvarSletforræder aldrig sit fædreland.
Zwitnalla danherza dongasjitnijs
SvarSletorlaboldra asas mildrissi soynu
varaclonku zamb ertohiktis spytnijs
darampavesus eltros vinn odro boynu.
KÆTTERGAFLEN
SvarSlet"MILDRISSI SOYNU VARACLONKU"
Anonym
Under inkvisitionen i Spanien
brugte man en slags jerngaffel,
der var fæstet under strubehovedet
på den mulige kætter.
Hver gang han bevægede hovedet,
fordi han blev pint,
satte gaffelhovedet sig
dybere og dybere ind
i "sandheden"...
Måske kunne man lære noget
af det i dag?
Jeg har selv begået mange synder.
Men jeg forsager ikke disse "synder",
(selvom jeg naturligvis burde...!"
Da jeg var syv
stjal jeg en pose lakrids
i en Brugs.
Men blev fanget
på fersk gerning!
Min mor fik besked...
Da jeg kom hjem fra
min forbrydelse
bankede jeg hovedet ned
i stengulvet i kælderen.
Men synderne er uden ende...
Da jeg var ti
stod jeg og gned mig op ad
en anden sangskoleelev
i matrostøj lige før
vi skulle synge
Matthæuspassionen i Domkirken.
Tredje synd.
Jeg giftede mig med en skøn kvinde,
og fik en søn,
som hun forlod mig med,
da han var 2 år.
Han fortalte mig,
da jeg mødte ham for fem år siden,
at jeg aldrig ville få børnebørn,
da han var blevet steriliseret
på grund af hans arvelige psykoser
(fra moren) etc. .
Jeg græd - og græder.
OG HAR BRUG FOR "KÆTTERGAFLEN"
FOR AT INDRØMME MERE AF MIN SYND.
Rokezellin woroske qil amba vissi drekma
SvarSletmittakke buglis ert sildi rew anash
ullikvalimi hermfroij brookji vinasj
dedofeldis marchane greosh lekma.
JIM MORRISON OG JEG
SvarSletVi var ikke specielt venner,
men sammen i flere dage.
Vi spiste og spøgte og...
Jim ringede til Pam,
der havde fundet sig i så meget.
Sidst havde han fået den suttet af
af Nico fra The Velvet Underground.
Det var klart,
at Pam var skeptisk,
da Jim kom til København.
Hvad kunne han nu finde på?
Vi spiste bagt kartoffel og bøf
nær ved Grand..
Vi røg en joint og spiste jordbæris
i min lejlighed i Nyhavn.
Jim prøvede min 150 c. gule,
Vesttyske motorcykel:
MZ.
Men det var TROMMSLAGEREN,
Densmore,
der kørte med bagpå
ud til nogle venner på Rosenvængets Allé...
Disse venner genså jeg netop,
da jeg udstillede mine malerier
i Galleri Grothe for nylig.
Og vi genkaldte dette med Densmore m.m..
Derfor disse gentagelser...
Venner, som jeg ikke havde set
i mere end 50 år.
PS. Har utallige breve fra The Doors,
som jeg modtog efter deres optræden,
da jeg netop havde udgivet min første bog:
ENGLEFRONTEN,
som jeg sendte til The Doors.
"Life is strange, when You are a stranger..."
Uhappa vihappa nasilm djamm
SvarSlettjirivuni hirituni kvazast quam
uliburni tjarma bogera zvamm
horitjalli framla segvesna pramm.
MISÉRI
SvarSlet"TJIVUNI HIRITUNI KVAZAST"
Anonym
Igennem trængte notater
ad helvede til...
Men heller ikke længere...
Der er afveje, bænke,
cykelstier, båse,
afmærkninger,
der indikerer,
at der skal være plads til alle.
Og at alle har deres plads.
Lige nu!
Der er systemer,
retningslinjer,
målestokke,
betjente, guruer,
præster, jomfruer,
helte og skurker...
Mon ikke det
i virkeligheden piner dig
atter
at komme mig så nær?
Hver nat bringer du mig fade
med sorte kys,
dommedagsmærker
og dødbringende blomster.
Udelukkende for
at jeg skal føle,
at jeg ikke længere er til.
Itris atola hambra sjettu dundrys
SvarSletsjittabuula hamosa snytti joklu
ammanamma hanasa skvumlo sludrys
bainahona roffasjengra bolistu toglu.
HYPAGODIA (synæstesia)
SvarSletAt være næsten uden ilt
og bevidsthed etc. .
Da vi sandsynligvis er
en uddøende art.
kan det indimellem føles sådan.
(Måske ikke de første uger eller år.)
Men der er skeletbørn,
flere dødsyge børn
i én seng
på klinikker
overalt i verden...
Der er druknede flygtninge
i Middelhavet.
Der er politiske naivister,
der tror,
de kan få styr på alt dette...
Denne situation.
Etc. ...
Dette spørgsmål om plads
har eksisteret i tusinde år.
Men det er ikke overflod af
apokalyptisk ironi,
som jeg er kendt for.
Eller løse ender.
Vi er dybest set
en del af den samme krop
af en uddøende art.
Men måske var kun noget,
jeg modtog i en mail
fra Djævelen,
der netop havde nogle udfordringer,
fordi hun skulle
have trukket en tand ud,
og havde en rædsel for tandlæger.
Uhirju sjenkla freys nose vatylja
SvarSletfrohimja hirtafrala fjuline sosva
himstra osvilder vasjil tamylja
orraperti ert sjunalganga viz qousva.
GAMBIT
SvarSletEr en kalkuleret risiko for,
f.eks.
at blive født?
Alt dét,
der får en til at tænke,
tre til fjorten gang over,
hvad der egentlig sker
derude
og derinde...
En person i en rød SUV
kørte i går ind i
et dansende optog
af bedstemødre og børn!
Og dræbte en del af dem...
Kradser en smule i overfladen:
hvor kom vi nu til?
Var det en person
med en sort sjæl
p.g.a. fx. en religion:
eller et blændværk i guld?
Terror er social hygiejne!
Tag altid et bad før jul.
Så sker den slags næppe igen
trods dine sultne
og trodsige øjne.
Guvuzentex da lumbo changa
SvarSletellabingo disis fratere gazo
sjingrala dilaferma ostovanga
dorasemja blasmewe chine vaze.
STAP MI UP IT IS A BRIEZIE of LIAR
SvarSletHvem havde troet,
at det hele var løgn.
Men man tror,
at man ved alt.
Hvem havde troet?
HOLD OP MED AT TRO.
Der er intet at tro på.
Jo, tomheden.
Og mere af den...
Sirrivissis buendris revdic
SvarSletonascka linopussi voalma
sjunahovdas merlibst pevric
vagavina turkasel kalma.
PIG STYLE
SvarSletHunde ser op til en!
Katte ser ned på en!
Svin betragter os
som deres ligemænd.
Men nu er jeg født
ved en jomfrufødsel,
så det er mere måger,
der betragter mig
som deres ligemænd.
Vi kommer alle fra
den samme,
oprindelige grav,
himmel,
kald det hvad du vil!
Transmissionstid.
Sort fredag...
PS. JEG ELSKER DIG! HVEM DU END ER...
SvarSletPutostontu normarlixi sjawsapeydir
SvarSletzkousaznellan ovasippi erl hustosemjils
guachirma zalma spetoru qwemdir
kwanabutto eklabodla speyte wamlis.
SORT VACUUM
SvarSletGør jo alt
for at holde dig i live
et sted inden i mig,
inden vi alle bliver til
zafran, zink, vitamin D m.m.,
der ifølge en hjerneforsker
gør os mindre sindssyge
end vi er.
Bare jeg havde kendt dig inden,
før jeg kendte mig.
Som jeg slet ikke kender.
Spøgelsesånde.
Arvesynd?
Her er jo ingenting:
kun øjeblikke
og erindringer om hede kys...
Og når du gentog mit navn:
I MORGEN
& I GÅR.
Kunst er smuk og forklaret -
lige som napalm -
og klæber til folk.
Potruspiri nossuklimzy zadt itjiwony
SvarSletgradabutta hermaleiz strapza lapnam
drineringyz wazlapuzla sjowno gwony
assawassas legspelso irku unapwam.
DRØMMEHOSPITAL
SvarSletHvis jeg dør,
mens jeg er ved at skrive
endnu et digt,
vender jeg helt sikkert tilbage
for at skrive digtet færdigt.
Alle stjernerne har stillet,
og svaret alle mine spørgsmål.
(Hvis der ikke kun er
sort himmel og regn?)
Men her er jeg så igen
alene i natten.
Og alle mine drømme
er stadig fyldt
med folk...
Men alle den slags
barnlige drømme
gør voksne ulykkelige.
Godt,
at jeg stadig -
altid
vil forblive et barn.
Perikonuzki stradlany swestu sjapzij
SvarSletundolozi zameil ert waggakukki sjowz
prumpodoziz almanina aggodta wabtiz
dintlasirma gvelu ferystonij ljowz.
Der findes rosenrøde dage uden roser
SvarSletder findes blå mandage uden blåbær
der findes luftige søndage
og cyklens dæk er flade
lige som dette digt
der går i hullede hoser
og dets digter længes
efter varme bade
så han igen kan glemme
at han belemres med gigt.
EXTERNAL TRACES
SvarSletFor eksempel gigt.
Malware planted
inside of You.
Omnikrom,
Delta
etc..
Gudinden Hera
blandede sig atter i min søvn.
Jeg er ikke anonym :External Traces: Rolf Gjedsted
SvarSletUhirju sjenkla freys nose vatylja
SvarSletfrohimja hirtafrala fjulme sosva
himstra osvilder vasfil tamylja
orraperti ert sjunakanga viz qovsva.
ANONYM KONTROL
SvarSletJeg er ikke anonym!
Mit navn er Rolf Gjedsted,
født 1947 på Diagonisse Stiftelsen
blandt nonner på Frederiksberg...
Nu bliver dette kontrolleret
igennem forskellige prøver,
hvor jeg skulle svare rigtigt her
på kanalen,
hvor mange broer og stoplys,
jeg kunne se på billederne...
Altså:
jeg var trods alt ingen robot.
Men alligevel?
Shirpa dev navalst yrpuna erd unkul
SvarSletworvarra shemen dozzagudda snjal
simanna hurta vardugga prim amsul
vulakka shirm hostwela binko fossval.
Jeg skulle
SvarSlettælle bjerge
de var alle tre
anonyme
robotter
er ikke
anonyme
de har serienummer
og sidste salgsdato
ligesom os
der får
et lods
i røven
på trods
af alt
det gods
vi ikke ejer
det gør de
som nejer
og aldrig
nogensinde
fejer.
HVER GANG
SvarSletDET HANDLER OM DØDEN,
TALER MAN OM
"AT KOMME VIDERE..."
Men netop sådan
kommer man nærmere,
for eksempel hospitaler,
svagbørnskolonier
og plejehjem.
TRAFIKOFRE,
TRÆDEMØLLER,
og
RESTEN AF KÆRLIGHEDEN.
EN SELV
OG DE NÆRMESTE,
FJERNESTE...
OG NATURLIGVIS:
NATUREN.
Hvad er der egentlig
på bjergets navnløse tinde?
Man kan navngive det selv,
eller springe ud derfra,
når du NU har set
den skønne udsigt,
og solnedgangen m.m. ...
Og fantaseret om det
fantastiske fald...
nu
GÅR VI RUNDT OM
EN ENEBÆRBUSK.
Rolf Gjedsted har skrevet dette HVER GANG - ikke en anonym.
SvarSletRolf som er
SvarSletgod til alt
fra ridning til golf
er ikke anonym
men han går rundt
om en enebærbusk
og det er ikke sjusk
at han træder ej i møller
og foragter ikke øller
de kan jo få ham at digte
hvis kaffesjussen skulle svigte.
Hilastindis raiparvis erto vananozza
SvarSletoikpikstra melkrangli oda jutoksti
inkulu indrissis hoiki bala hulavozza
poylusantal vokstri medasja badoksti.
ROLF GJEDSTED:
SvarSletfANTASTISKE ANONYME RIM: ØLLER, MØLLER, KAFFESJUSSEN
OG EN PÅ KARDUSSEN...
NEJ, JEG DRIKKER IKKE ØLLER, ELLER MØLLER ELLER SJUSSER, MEN DERIMOD (SOM EN RIGTIG DIGTER) GOD RØDVIN MED EN TRAGT FRA EN EGETRÆSTØNDE, MENS JEG LIGGER PÅ GULVET OG SKRIVER : Hvor var det nu, vi kom fra?
PS. I øvrigt er det "morsomt", at den person, der har skrevet og afbilledet, hvem, (20) nej 21! der har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris,
SvarSletikke har nævnt mig, der også var indstillet.
Er det forfængelighed eller? Det er sgu da for dårligt.
Rolf Gjedsted
ON THE VERGE
SvarSletVi vil hellere være vrede
end bange.
Det er vanskeligt
at acceptere angsten,
til noget nyt dukker op.
Bliv i det,
selv om det er ubehageligt.
Angst dræber
(som bekendt)
sjæle etc. ...
Kierkegaard var ikke så dum.
Min godnat læsning
er stadig hans dagbøger,
foruden Anders And
og Illustrede Klassikere,
hvor det hele er der.
Alt indhenter en.
Rolf Gjedsted
SvarSletNastragalla tjips hoirvbuni flotnav
SvarSletrusapikkij slombre idas irl tratsik
vilsthutnix nastapistra golo slotnav
iripiri spreningil gullistlotza fratstik.
Afganerpelse
SvarSleter altid anonyme
bare spørg kulden.
Rolf Gjedsted
SvarSlet4 HAIKU
hvad der mon vokser
i de dødes mund andet
end hænder - øjne.
I systemets nat:
tid og sten og søvn vandrer
gennem navlerne.
Ingen medliden,
månens spejling i støvet
og det kolde hav.
Ser fra bunden af
en vandpyt, der ikke kan
spejle sol og børn.
Klomparahuzle
SvarSletsolimpir vuxdo sulpor
djevma pirhakurr.
Julefrokosten
SvarSleter altid svær at huske
for den som drikker.
Du ville være
SvarSletjulekalenderen som
ej ville åbnes.
Ved at forsvinde
SvarSletstraffer julegaverne
kapitalismen.
Adventskransene
SvarSletskal i fremtiden være
toiletbrætter.
Juletræspyntet
SvarSlethentes ned fra loftet hvor
digterne sover.
Juletræspynten
SvarSletkan også lave slåfejl
som nu er rettet.
Warlacka blasma
SvarSletfemlir arkusism tradak
djurvhanafinbitzl.
SPEJL
SvarSletI midten af denne
spejlverden,
er der et spejl,
som man enten kan gennembryde,
eller stirre sig blind på.
Det,
man ikke ønsker at se,
sover videre i dine drømme,
og fører dig videre ud
over afgrunden
med en hastighed,
der er proportional
med den modstand,
man gør.
Hvor intet spejler spejlet,
hvor intet spejler intet.
Rolf Gjedsted
SvarSletskrev dette Spejl.
Zwimbuludaska omnatrofkaz imini
SvarSletjullaprolo vargoisa rektisimun
rolwasjogga dinabundlu fermini
osservili frekkoza erl vegizinum.
ALLE UNDTAGEN
SvarSletJULEMANDEN SYNES AT
JEG ER DÅRENDE
POST NATAL
SvarSletHar efterhånden rejst
igennem utallige
syrede hjerner.
Tit i ensomhed som en sten.
Skabt af varme og kulde
og mange forhindringer,
men også af kys.
Som en søvngænger,
der søgte sin chance.
Er det ikke det samme mål,
at alle har?
Med disse drømme,
arme og ben,
hjerter,
hænder og fødder.
INTET ER
SvarSlet"Intet er,
som det burde være!"
Siger du.
Men hvordan burde det være?
Delta, Omikron, Polio,
kærestesorger,
hundeglam,
kattejammer etc. ...
Jorden vil af med os.
Vi er for mange
og for bange etc. ...
Før var vi 5 milliarder,
nu næsten ni,
der slås om pladsen...
Se bare mig,
der har levet i næsten 75 år.
Og som vil have mere plads
til alle mine mærkelige tanker
og til mig selv...
Alt støvet rejser sig
i trækket fra natten,
og kalder falske følelser
og sandheder frem.
Og alt det,
man ikke ønsker at se,
sover videre
i mine drømme
med stjernerne
som eneste vidner.
GÅDER
SvarSletJeg tænker på dig
som en gåde.
Som en streg i sandet.
Som en regnbue.
Som det,
der burde være.
Men ikke længere er.
HER.
Med andre ord
er du nærmest
den nedadgroende død,
der venter
i dagene
og nætternes krystal.
Og i himle af sort mælk.
Med andre,
mere konkrete ord:
jeg savner dig,
som stjernerne jager hinanden
som hunde om natten.
Red mig igen
fra denne grusomme stilhed.
NY DIGTSAMLING fra undertegnede
SvarSletRolf Gjedsted
"NOVADIGTE - EN HILSEN TIL EN ENGEL"
KAN BESTILLES TIL ANMELDELSE PÅ "presse@bod.dr"
eller købes hos "saxo.com".
hilsen Rolf
NÅR DE DØDE DANSER
SvarSletEller var det fordi,
at jeg kun så skyggen
af dit smil?
Du ville bare vise mig fjerene,
og jeg begyndte at flyve
(uden fjer)
og faldt ned...
Compain indianerne i Mexico
foretrak AT SPISE
DERES FJENDERS ØJNE.
Så troede de,
at de fik vinger
og nogle hidtil usete syn.
De døde kan se
ind i alle mennesker:
LAD OS NU DANSE!
STALKIN, eller...
SvarSletMan kan være bange,
eller,
man kan gøre andre bange!
Livet er kort:
brug færre ord...
Ok!
Jeg bliver
for tiden "stalked"
af en kvindelig læge.
Det er min store chance.
Så jeg endelig kan
få taget min temperatur,
siden min mor stak
et termometer op
i røven på mig,
da jeg var fem.
Kærlighed,
nysgerrighed,
had
kan pludselig
blive forvandlet
til det samme.
Vindheks.
Elskerinde.
My body is still
on the prims.
SÆLMORD
SvarSletNej, men måske selvmord.
Det er højsæson
for dette,
at slippe ud af verden,
at slippe ud af sig selv.
Det er mørket.
Det er søvnen.
Det er savnet.
Det er sygdommen etc. .
Opmuntrende!
Jeg tar min sælskindsjakke på.
Og forsøger at holde mig
i skindet...
Nok nu
af det nonsens!
Den eneste,
der kan hjælpe dig nu
er dig selv!
Ud af det fængsel,
du selv har bygget
i håbet,
at det var for andre.
MAN VIL ELSKES
SvarSletMan vil beundres.
Man vil
ALTERNATIVT:
FRYGTES.
Hades etc. ...
Alt dette frem for
at blive glemt
og overset.
Alle dyr har det
på nøjagtig samme måde...
Og NU,
i det samme
skifter solen stilling,
som ved et hemmeligt ord,
en besværgelse,
nogen har udtalt
under en helligbrøde...
Men det er bare nogle
slidte ekkoer
fra den anden side...
De døde åbner
hinandens grave,
og ser sammen ud
imod intet...
Mens vandets bløde hænder
angriber gravstenene,
blomsterne,
knoglerne etc. ...
Dollasjerxizi
SvarSletduldrafomo herzama
zandajemalu
det kunne ikke være sagt klarere.
SletSnehønen rafler
SvarSletmed alverdens vårharer
og taber hver gang.
SPØRGSMÅL OG LAVE DUGPUNKTER
SletDer findes ikke spørgsmål
i denne eller andre verdener.
Alle spørgsmål er billeder på,
hvad man ønsker sig...
Din hud er som verdens første åndedræt.
Er den ikke?
UTOSKAB OG MIT VENSKAB MED RIFBJERG
SletFandt nogle breve fra Rif. .
Klaus Rifbjerg var
som bekendt
litterær direktør på Gyldendal.
Og jeg var samtidig konsulent HER,
hvor jeg/vi BL.A. antog,
Hanne Hermann m.fl. .
Klaus var til frokost hos mig i Nyhavn.
Han smagte på min hengemte vin,
og udbrød:
"Den er gået!"
Så jeg måtte hen til købmanden
og købe en bedre
på hans regning,
der "ikke var gået"!
Siden fik jeg breve fra Spanien,
hvor han ofte boede -
lige som jeg.
"Kom forbi!"
Jeg boede i Lorcas ældgamle hus
i Andalusien,
hvor han havde skrevet skuespillet:
Den utro hustru!
(Og hvor jeg har skrevet
mange af mine bøger...)
"Er nødt til at opgive det
på grund af min hustru,
der har fundet en psykiater
til dans på Bakken....!
LORCAS DEN UTRO HUSTRU!
Hvilket i mit tilfælde
kom til at passe alt for godt.
"Det er bare livet!"
mente Klaus trøstende.
"Vi går på fasanjagt sammen en dag..."
Rifbjerg på jagt
SvarSleti en udbrændt fasanskov
er en juleleg
JA, RIFBJERG VAR
SletGANSKE RIGTIGT JÆGER
(LIGE SOM JEG)
OG IKKE BARE EN,
DER BRÆGER.
Rimer det ikke godt?
Riffe og Roffe
SvarSletgik ud for at voffe
så de ku´ guffe.
Fasan smager ellers godt, lidt ligesom en blanding af søpapegøje og lomvie blandet med skovduft.
SvarSletJa, skovduft kender jeg, (og elsker), da jeg har tilbragt meget af mit liv i skove.
SletVoksede op i Nordskoven i Vejle, hvor min stedfar var forstander i Vejle idrætshøjskole fra jeg var 13 til 18.
Siden har jeg redet i tredive år i Dyrehaven og gået på jagt og samlet svampe i alle mulige skove...
Men søpapegøje og lomvie har jeg ikke smagt. Det er sikkert godt...
Og hvis det absolut skal rime, så kendte jeg musikeren Skousen (fra Skousen og Ingemann) ret godt. Og i morgen går jeg i skoven for at finde
de sidste svampe - så en stor blomkålssvamp , der smager rigtig godt til fasan.
God jul.
RUDOLF & ROFFE
FLAGERMUSVINDEN
SletKOMMER CORONA OG SARS
FRA ET MARKED I KINA,
HVOR MAN FX.
GUFFER SLANGER OG FLAGERMUS?
Min roman Flagermusvinden
fra 1994 antyder disse muligheder.
Det er ikke fordi,
at jeg tror,
at jeg er profet,
men alligevel...
Disse rædsler er sket
igennem hele historien:
pest, skilsmisser,
bøger retur fra forlag.
Banden og svovlen,
kønssygdomme, kighoste,
dårlig rødvin etc. ...
Corona er ikke enestående,
men det er hver af os,
der klamrer os til livet.
BLUES
Slettidens skyggehænder
RAMMER OS ISÆR
PÅ EN DÅRLIG DAG.
MEN DE DÅRLIGE DAGE
ØNSKER INGEN TILBAGE.
Derfor svarer du
alt det negative
med alt det positive
på disse dage...
Alting venter dig stadig.
Det er dagenes doktrin...
Drik alt mørket
som den bedste mælk.
Dyrene gør det altid.
De dræber, æder, elsker etc. .
Dyrene gør alle ting
som for første gang.